Prøv avisen
Det Etiske Kompas

Er det i orden at prioritere sine børns behov over folkeskolens fællesskab?

Det handler også om hensynet til de andre børn i klassen, mener Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet, om valget mellem privatskole og folkeskole. ”Jeg er der, hvor jeg er i dag, fordi der engang har været et lokalt miljø, der tog hånd om mig,” siger hun. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I denne uge diskuterer panelet i Kristeligt Dagblads lydserie Det Etiske Kompas et forældrepars valg mellem folkeskole og privatskole til deres datter. Mens panelet finder det vigtigt at være med til at styrke det lokale fællesskab i folkeskolen, er der nu også flere gode grunde til at tilvælge en privatskole, mener formand for Danske Privatskoler

Tina og hendes kæreste står i et dilemma, nu hvor en stillingtagen til deres datters skolegang så småt presser sig på. Selv er Tina og kæresten, der har arbejdet som folkeskolelærer, begge tilhængere af folkeskolen. De mener, at man bør bakke idéen om den op. Ikke desto mindre skrev de deres datter op til en plads på en privatskole, da hun var blot en uge gammel, fordi de ville være sikre på at kunne vælge den skole, der var bedst for hende. Derfor har de indsendt deres dilemma til Kristeligt Dagblads lydserie Det Etiske Kompas.

Parret bor i København og er midt i 30’erne. De fortæller panelet, at Tina gik på samme folkeskole, som datteren umiddelbart skulle have gået på. Tina var selv et roligt og forsigtigt barn, der fandt det grænseoverskridende at gå i klasse med andre, som fyldte meget mere. Det gjorde, at hun i 8. klasse skiftede til en privatskole og ifølge eget udsagn blev et ”gladere” barn. Tinas gamle folkeskole har ry for at være et slags ”opsamlingssted” for de ”balladebørn”, der bliver smidt ud af andre skoler, ligesom da Tina gik der. Samtidig kan Tina konstatere, at skolen heller ikke har et imponerende højt karaktergennemsnit.

Men er det overhovedet i orden at prioritere sine børns behov over folkeskolens fællesskab? Det diskuterer Det Etiske Kompas’ panel, der i denne uge består af Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på CBS, Louise Frøkjær Baunvig, leder af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet, og Lise Egholm, tidligere forstander for Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København. Fra panelet lyder det enstemmigt, at Tina og kæresten skal give folkeskolen en chance.

Selvom deres valg er sket på baggrund af, hvad hun mener, der er det bedste for hendes barn, argumenterer panelist Louise Frøkjær Baunvig for, at man ikke kan planlægge sig ud af sin frygt. Samtidig appellerer hun til, at forældre tænker på andet end deres egen kernefamilie, når spørgsmålet om børnenes skolegang nærmer sig.

”Jeg er godt klar over, at der begynder at spille en lille violin, når jeg siger, at jeg selv er et produkt af folkeskolen. Men hvad nu, hvis det også handlede om hensynet til de andre børn, som det her barn kunne komme i klasse med? Jeg er der, hvor jeg er i dag, fordi der engang har været et lokalt miljø, der tog hånd om mig. Det synes jeg er vigtigt at have med i den her refleksion – at det ikke bare handler om den her lille baby, som man har en masse ønsker til, men at der også er et større billede at tage hensyn til.”

Det behøver dog ikke at udelukke hinanden, at man skriver sit barn op til en plads på en privatskole og samtidig er tilhænger af folkeskolen, hvis man spørger Karsten Suhr, der er formand for privatskolernes organisation Danske Privatskoler.

”Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at den distriktskole eller de øvrige omkringliggende folkeskoler måske ikke svarer til de idealer, hun gerne vil have, at hendes børn bliver opdraget til og undervist efter,” siger han.

Karsten Suhr har selv fire børn uden for skolealderen. Tre af dem startede med at gå på den nærmeste folkeskole. Familien erkendte dog sidenhen, at de ikke syntes, at undervisningen var på det niveau, den burde være. Derfor endte alle fire børn med at gå på en privatskole. Han ser ikke noget odiøst i, at Tina har taget den beslutning, hun har.

”Hvis hun synes, at barnets skolegang bliver bedst varetaget på en privatskole, så synes jeg, at det er meget naturligt, at hun vælger det. Man vælger jo det, man synes er bedst for sine børn,” siger han.

Men både hvad opdragelse og undervisning angår, lader Bent Meier Sørensen fra panelet i Det Etiske Kompas ikke til at være enig.

”Det er en større problematik at forsøge at ’designe’ det risikofrie liv. Sandheden er, at vi afleverer vores børn i hænderne på personale, som vi så håber er professionelle og dygtige, men så må vi ellers tage, hvad der kommer. Det med at forestille sig, at nu har vi gjort alt, vi kan, er en fantasi. Barnet kan lige så godt ryge ind i en privatskole, hvor vedkommende bliver mobbet,” siger Bent Meier Sørensen og påpeger, at der heller ikke er nogen garanti for, at der er større kvalitet i undervisningen på en privatskole.

Alligevel kan Bent Meier Sørensen godt se en pointe med privatskolerne. Han vil gerne anerkende, at det kan give mening at sende sit barn på en privatskole, hvis værdisættet stemmer overens med det, man selv står for.

”Find ud af, hvilken idé den pågældende privatskole kommer fra, og om du vil støtte den. Det skal ikke bare være, fordi din pussenusseunge skal have det bedre,” siger han.

Også Karsten Suhr mener, at privatskolen skal tilvælges på baggrund af skolens værdier.

”Privatskoler har nogle grundlæggende værdier og holdninger, som de kan signalere meget tydeligt. Der er både de religiøse privatskoler som katolske, kristne, jødiske og muslimske, og så er der nogle, der har bestemte pædagogiske værdier eller holdninger til lektier, og her kan man som privatskole tillade sig at markere værdierne,” siger han og uddyber:

”Skoleformerne er afhængige af hinanden. Privatskolerne er afhængige af, at vi har en velfungerende folkeskole, fordi privatskolerne er værdibårne skoler, der gerne vil vælges til og ikke vælges, fordi man fravælger noget andet.”

I Tinas konkrete situation står det hen i det uvisse, om den givne privatskoles syn på værdier, religion og pædagogik også har spillet en rolle i valget.

Det er en større problematik at forsøge at ’designe’ det risikofrie liv. Sandheden er, at vi afleverer vores børn i hænderne på personale, som vi så håber er professionelle og dygtige, men så må vi ellers tage, hvad der kommer.

Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på CBS