Prøv avisen

Er det muligt for bankerne at sætte etik før profit?

Da interesseorganisationen Finans Danmark i december holdt årsmøde i Skuespilhuset i København, sagde formand og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen (forrest i midten), at han især ville huske 2018 for hvidvask og udbytteskattesvindel. – Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter et år med økonomiske skandaler udtalte formanden for Finans Danmark, Michael Rasmussen, at etikken skal veje tungere end profitten i finanssektoren. Økonomiske eksperter mener, at et nybrud kan være på vej

Rammen var Skuespilhuset i København, og datoen den 3. december 2018, da Finans Danmark – interesseorganisationen for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark– holdt årsmøde. Her leverede formand for Finans Danmark, Michael Rasmussen en tale, som blev bemærket både i den finansielle sektor og bredere i befolkningen. Han sagde:

”Vi står på kanten af 2018. Et år, vi vil huske for især to ting. Hvidvask og udbytteskattesvindel. Jeg vil ikke lægge skjul på, at begivenhederne det seneste år har gjort et meget stort indtryk på mig. Det har det på os alle. Det vil afspejle sig i min tale i dag. Vi ved, at det også har gjort et tungt indtryk på vores medarbejdere og vores kunder. På hele vores samfund.”

Senere fulgte han op med den sætning, som for alvor fik tilhørerne op på mærkerne:

”Vi skal aldrig sætte profit før etik.”

Syv små ord, som siden er blevet debatteret af blandt andre økonomiske eksperter, for er det muligt at efterleve i en finansiel sektor drevet af profit? Hvordan vil man gennemføre det, der vel nærmest må betegnes som et paradigmeskifte eller en omkalfat-ring af finanssektoren? Og hvis det ikke er tilfældet, var det så bare en tom skåltale, en gratis omgang?

Kristeligt Dagblad ville gerne have stillet formand Michael Rasmussen, der til daglig er koncernchef i Nykredit, de spørgsmål, men meldingen er desværre, at han ikke har lyst til at uddybe sin tale.

”Min tilbagemelding er kedelig. Det er ikke muligt for Michael Rasmussen at stille op til interview. Han var til rådighed for pressen som Finans Danmarks formand i forbindelse med årsmødet. Herefter har han med en enkelt undtagelse (Finansforbundets medlemsblad) ikke givet interview som formand, da han i det daglige er koncernchef for Nykredit,” skriver pressechef i Nykredit Jens Drevsfeldt Theil i en mail til Kristeligt Dagblad.

Professor ved institut for ledelse, politik og filosofi ved handelshøjskolen CBS i København Per H. Hansen vil til gengæld gerne tale med Kristeligt Dagblad. Han vurderer, at Michael Rasmussens ord kan komme til at hjemsøge den finansielle sektor.

”Det vil bide ham i haserne og sætte ham under pres. Sådan som systemet er indrettet lige nu, er forventningerne til bankerne og de børsnoterede virksomheder et konstant stigende økonomisk afkast. Og den økonomiske teoris grundantagelse har i over 100 år været, at man tjener samfundet bedst ved at gå efter maksimal profit, men det er der nu en række eksempler på, at det ikke altid er tilfældet,” siger han.

Noget tyder dog på, at der måske så småt er et opbrud på vej med tankegangen om, at fokus på aktiekursen altid er det eneste saliggørende. Per H. Hansen definerer det som en brydningstid eller en overgangsperiode, hvor man prøver at finde en ny måde at forstå verden og business på.

”Der begynder at komme en række kritiske røster i den økonomiske verden, blandt andet i akademia, om, at det er en problematisk måde at se virksomheden på. En række økonomer er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt kun at se på aktionærernes behov. Der begynder det at blive etisk problematisk. Siden 1970’erne har det været en grundfæstet teori, at man primært var sat i verden for at tjene penge til aktionærerne, men finanskrisen og de økonomiske skandaler sidste år har sat spørgsmålstegn ved den teori. Og det er også derfor, Michael Rasmussen meldte sådan ud på årsmødet. Det havde vi ikke set for fem år siden.”

Konkret kan det betyde, at virksomheder og finanssektoren samfundsmæssigt kan eller bør have et bredere formål end blot at tjene penge til aktionærerne. Det er også at tage hensyn til andre interessenter som lokalsamfundet, ansatte og leverandører, og man må lave bredere afvejning af, hvad virksomhedens formål er. De kan og skal stadig tjene penge på den model, men indikatoren for succes er ikke udelukkende aktiekursen, men også om de opfylder bredere behov i samfundet, forklarer Per H. Hansen.

”I mange år har det heddet, at det ikke handlede om lovens intention eller ånd, men om dens bogstav, og hvis man bare holdt sig inden for bogstavet, så var alt o.k. Det mantra er nu i problemer. Som virksomhed eller bank må du lære at tænke bredere, bæredygtigt og mere etisk.”

Om det også reelt er det, der kommer til at ske, er for tidligt at sige. Men der er ingen tvivl om, at bankerne løber en omdømmerisiko, hvis ikke de opfører sig ordentligt.

”Jeg er sikker på, at Michael Rasmussens ord om, at profit ikke må sættes før etik, hurtigt vil bruge trukket frem, hvis der opstår nye sager. Men det er en supertanker, der skal vendes,” siger Per H. Hansen.

En af dem, der sad på balkonen i Skuespilhuset og lyttede til talen den decemberdag, er Magnus Barsøe, debatredaktør hos erhvervsmediet Finans, cand.merc. og forfatter til bogen ”Gud bevare afdragsfriheden”. Han kalder talen historisk.

”Jeg har aldrig set nogen i finanssektoren lægge sig så fladt ned under gulvbrædderne, som Michael Rasmussen gjorde under sin tale. Men 2018 var virkelig også et gigantisk møgår i den finansielle sektor med mange sager.”

Også han vurderer, at ordene repræsenterer et brud i, hvordan man i den finansielle sektor normalt har talt om etik og profit. Det tyder på, at alvoren er sivet ind i en eller anden grad, mener Magnus Barsø.

”Det er jo ikke bare en tale, man opfinder eftermiddagen før. Det er en tale, som er gået igennem direktionen i Finans Danmark repræsenteret af alle bankerne, og Michael Rasmussen repræsenterer jo selv Nykredit, der er Danmarks største realkreditinstitut, så det er jo ikke Mister Ingenting, der siger det.”

Spørgsmålet bliver nu, hvordan det skal tolkes konkret. Betyder det, at man skal sige nej til en forretning, som ikke overholder ånden i loven, selvom den egentlig overholder lovens bogstav?

”Skal man tolke på Michael Rasmussens udtalelse, så handler det jo om, at man skal lægge sig 10-20 procent væk fra kanten af loven. Meget af fuskeriet med udbytteskat handler om aggressiv skatteplanlægning, og det skal finanssektoren nu sige nej til, kan vi forstå på hans tale. De kommende måneder og år vil vise, om det rent faktisk er det, som bankerne vil gøre.”

Ifølge Magnus Barsøe burde det være muligt også i finanssektoren at sætte etikken højest. Det behøver ikke at være et dilemma – og er det heller ikke i mange brancher.

”Hver dag i dansk erhvervsliv er der gode forretningsfolk, der tjener penge på helt lovlige måder, hvor det ikke er nødvendigt at ringe til et ledende advokatbureau for at finde ud af, om man er inden for loven eller ej. Man kan sagtens have en sund etisk forretning og tjene styrtende med penge samtidig. Det behøver ikke være sådan, at jo højere profit, des dårligere moral. Mange advokatkontorer beskæftiger sig slet ikke med aggressiv skatteplanlægning.”

Når det store forsvar er, at bankerne er et andet sted i dag, så må tiden vide, om det er rigtigt. Eller om det bare var en sang for at lægge fortiden bag sig.

”Det var klædeligt, at Michael Rasmussen tog det opgør, og det startede formentlig den decemberdag til Finans Danmarks årsmøde. Mit indtryk var, at branchen er groggy efter 2018 og står i en eksistentiel krise og må se sig selv i spejlet. Så må vi se over de næste år, om de virkelig er et andet sted, eller om de falder tilbage og presser citronen for at tjene ekstra penge”

Velfærdspolitisk chef i Cepos og medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein frygter til gengæld, at talen fra Finans Danmark næppe vil lægge en dæmper på kritikken af bankerne.

”Jeg tror desværre, det i manges øre vil klinge hult, når bankfolk siger, at de er moralens forkæmpere, for dertil har sagerne simpelthen været for mange og for alvorlige. Det har fået mange menneskers tillid til de finansielle institutioner til at vakle. Og mange har den opfattelse, at bankerne på den ene side siger en masse om moral, mens de på den anden side gang på gang handler anderledes.”

Mia Amalie Holstein tror, at almindelige kunder med lidt penge i banken har svært ved at have tillid til, at det skulle blive anderledes nu.

”Danmark er jo et land baseret på tillid, og mange danskere har troet, at de kunne stole på de finansielle og statslige institutioner, men den tillid er efter sagerne om hvidvask og udbytteskattesvindel nu i krise.”

Overordnet set er det et led i det, hun kalder en større funktionstømning af fællesskabet.

”Jeg tror, der er en efterspørgsel i befolkningen efter mere moral både i staten og i bankerne. Det er ikke nok, at institutionerne går op i, hvilke regler der er, og hvordan de kan blive mere effektive. Der er også en efterspørgsel efter, at der kommer mere menneskelighed og moral tilbage i staten og tilbage i institutionerne, tilbage i bankerne.”

Skal man skære ind til benet, handler det i bund og grund om at forstå forskellen på jura og moral, mener Mia Amalie Holstein.

”Der er behov for at få en forståelse for, at det, man har lov til at gøre, ikke altid er det rigtige at gøre. Det er heri, bankernes tillidskrise består,” siger hun.