Sommerferien er i gang, hvilket betyder højsæson for landets zoologiske haver og dyreparker, hvor tusindvis af mennesker hvert år betaler sig til adgang til vilde dyr fra nær og fjern. Men spørgsmålet er, om dette rent etisk kan forsvares. Kan vi med god samvittighed tage på udflugt i zoologiske haver alene med det formål at lade os fascinere og underholde af vilde dyr, der for nogles vedkommende kommer fra helt andre dele af verden?
Spørger man Bengt Holst, der er tidligere videnskabelig direktør i København Zoo og medlem af Det Dyretiske Råd, kan man ikke give et entydigt svar på dette spørgsmål. Ifølge ham er der således forskel på kvaliteten af zoologiske haver og dyreparker, og der er steder, hvor man kan sætte sine fødder med renere samvittighed end andre.
”Det, der er afgørende, er, at man driver haverne og parkerne på et videnskabeligt grundlag, og at naturbevarelse er det grundlæggende formål. Det må for eksempel ikke være det overordnede formål at fremvise dyr og tjene penge,” siger han.
I Danmark findes Daza, som er en sammenslutning af danske zoologiske haver og akvarier. Her bliver medlemmer kun optaget, såfremt de lever op til visse standarder, der blandt andet kræver, at man arbejder for naturbevarelse og bidrager aktivt til videnskabelig forskning – opgaver, som ifølge Bengt Holst udføres i forskellig grad af de 15 medlemmer af Daza, der blandt andre tæller København Zoo, Odense Zoo, Knuthenborg Safaripark, Randers Regnskov og Den Blå Planet.
Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at den bedste dyrevelfærd altid findes, hvor dyrene har mest plads at boltre sig på. Men så firkantet kan det ikke gøres op.
”Selvfølgelig skal der være ordentlig plads til de dyr, man har. Men kvaliteten af den plads, dyrene har til rådighed, er vigtigere end kvadratmeterne. Lukker man for eksempel en flok aber ud på en stor fodboldbane, vil de krybe sammen i et hjørne, fordi de ikke er trygge. Har man derimod kun en halv fodboldbane, men med træer, de kan klatre i, og huler, de kan gemme sig i, så vil aberne trives meget bedre,” siger han.
Bengt Holst påpeger tillige, at det er en misforståelse, når man antager, at det er de største dyr, der er sværest at give gode kår i zoologiske haver og dyreparker.
”Store planteædere kræver i virkeligheden ikke så meget, for at de har det godt. Derimod kan mindre dyr som aber og rovdyr stille større krav til omgivelserne, for at de trives,” siger han og afviser, at vilde dyr i zoo bør forbydes, som de er blevet det i cirkusser i 2018.
”Jeg håber aldrig, vi kommer dertil. Dyrene i zoologiske haver spiller en vigtig rolle i naturbevarelsessammenhæng. De kan give os mennesker den aha-oplevelse, der gør, at vi vil gøre en indsats for at bevare dem i naturen. En stor del af den viden, vi har brug for, for at kunne forvalte de vilde bestande optimalt, kommer desuden fra forskning i zoologiske haver. Og endelig udgør dyrene i zoologiske haver en reservebestand, som man kan sætte i spil, hvis det skulle det gå helt galt i naturen – faktorer, der klart adskiller de zoologiske haver fra cirkusser, hvor man på grund af de mange årlige flytninger fra by til by heller ikke kan opfylde dyrenes adfærdsmæssige behov.”
Peter Sandøe, professor på institut for veterinær- og husdyrvidenskab og institut for fødevare-og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, beskæftiger sig med blandt andet etik i forhold til dyr i fangenskab. Ifølge ham er der i Danmark de seneste cirka fem årtier overordnet set sket en positiv udvikling i forhold til levevilkårene for vilde dyr i zoologiske haver og dyreparker. Den tid er forbi, hvor besøgende kunne se tigere vandre hvileløst frem og tilbage i et få meter langt bur, ligesom man har droppet at have rovfugle til at sidde i små bure hver for sig eller at have ulve til at gå hvileløst rundt i en lille indhegning.
”I gamle dage mente man, at alle dyr skulle være repræsenteret i zoologiske haver – det ved man heldigvis godt i dag, at de ikke kan eller skal. Der er også helt andre muligheder for formidling i dag end tidligere. Der laves mange dyrefilm, og det er også muligt at fremstille naturtro kopier af dyr, som man har gjort det nogle steder med dinosaurer, så man på den måde kan komme tæt på dyrene,” siger han.
Peter Sandøe mener, at man bør vurdere fra art til art, hvorvidt et dyr egner sig til et liv i fangenskab. Han er dog overbevist om, at udviklingen kun går én vej.
”Jeg tror helt sikkert, at der om 20 år vil være færre dyr i zoologiske haver og dyreparker og til gengæld bedre bure og indhegninger, hvor dyrene i højere grad kan udfolde deres naturlige adfærd. Der vil formentlig også være mere fokus på det nationale, som man for eksempel har det i Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Det har blandt andet den fordel, at de dyr, der er der, har det godt med vores klima.”
For mange dyreaktivister og modstandere af zoologiske haver går kritikken på, at dyrene får frataget deres frihed i fangenskabet. Peter Sandøe mener dog, at det er en forfejlet måde at anskue det på.
”Jeg tror meget på frihed, men dog defineret anderledes end mange modstandere af zoologiske haver gør det. Dyr skal naturligvis have mulighed for at udfylde rammerne for deres liv på en måde, så de får en god velfærd. Men dyr har jo ikke behov for frihed, som vi mennesker har det. Mange dyr har et territorium, hvor de hører til, og kan de få opfyldt deres behov der, er de tilfredse. Tag for eksempel løverne. De er nogle relativt dovne dyr, der har det godt, hvis de befinder sig i en familie og kan hænge ud sammen. I naturen jager de først og fremmest, fordi de er nødt til det. Kan de få serveret en død hest fremfor at skulle ud og nedlægge et bytte selv, har de det godt med det. Derfor tror jeg også, at løven er et dyr, der vil blive ved at være i vores zoologiske haver – i modsætning til for eksempel elefanter og isbjørne, som ofte viser tegn på stress og kedsomhed, når de holdes i fangeskab,” siger han.
Peter Sandøe opfordrer til, at man, når man vil besøge en zoologisk have eller dyrepark i Danmark eller i resten af Europa, orienterer sig om, hvorvidt denne er medlem af enten den danske sammenslutning af de førende zoologiske haver og akvarier, Daza, eller Eaza, der er den europæiske pendant til den danske sammenslutning. Kendetegnende for disse er blandt andet fælles etiske regler og fokus på videnskabeligt baseret beskyttelse af truede dyrearter. Er den zoologiske have medlem her, ved man, at de grundlæggende forhold er i orden, og så skal man ikke have dårlig samvittighed over at lade sig begejstre over dyrene.
”Et vigtigt rationale for zoologiske haver er, at de skal bidrage til at engagere de besøgende i arbejdet med at beskytte den vilde natur, dyrene hører hjemme i. Om det faktisk lykkes, eller om det hele går op i underholdning, er svært at dokumentere. Alligevel synes jeg bestemt, man skal gå i zoo – ellers får man heller ikke indflydelse – og så skal man huske at stille kritiske spørgsmål og forlange ordentlige forhold for dyrene. Og så ser jeg ikke noget problem i, at man også bliver underholdt. Det er for mig at se en falsk modsætning, at vi skal komme der med dårlig samvittighed, hvis dyrene i øvrigt har det godt,” siger Peter Sandøe.
Thomas Søbirk Petersen, professor i etik på Roskilde Universitet og medlem af Det Dyretiske Råd, finder diskussionen om vilde dyr i fangenskab vanskelig. Der er mange aspekter, der spiller ind – nogle positivt, andre negativt. Men han mener, at man bør tage udgangspunkt i at se på konsekvenserne af fangenskabet på både den korte og lange bane.
”Det er klart, at de zoologiske haver og parker ikke bare skal finde deres berettigelse i underholdning. De skal bidrage til viden, som vi ikke antages at kunne få på andre måder, og som er vigtig for dyrenes overlevelse. På den lange bane handler det blandt andet om, hvad vi kan gøre for at bevare dyrenes naturlige habitater. Nu har vi lige haft en pandemi, der tyder på, at mennesker skal undlade at være for tæt på dyrene – både industrielt og i forhold til de vilde dyr. På den korte bane handler det naturligvis om, hvordan dyrene trives i de zoologiske haver,” siger han.
Hos Dyrenes Beskyttelse er man ikke overordnet imod zoologiske haver og dyreparker. Men man så dog gerne, at de tog flere reddede dyr til sig, som man har set Knuthenborg Safaripark gøre det med elefanter for et par år siden, da disse blev forbudt at bruge i cirkus.
”Det ved vi dog godt, at de næppe vil gøre i større omfang, idet sådanne dyr ofte ikke passer ind i deres avlsprogrammer. Men vigtigst af alt er for os, at dyrene i parkerne og de zoologiske haver har det så godt som muligt, og at det har et formål, at de er der. For eksempel for bevarelse af deres bestands skyld og ikke bare til underholdning. Naturligvis må folk gerne lade sig underholde ved at kigge på dyr, men man skal ikke forfalde til, at de besøgende kan røre dyrene og den slags. Som gæst kan man være opmærksom på, om de steder, man besøger, sørger for ordentlige forhold for dyrene og tjekke op på, om de sørger for at støtte naturbevarende projekter,” siger Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse.