Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Mænd og abort

Er en abort kun noget, kvinder får?

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Når en kvinde vælger en provokeret abort, er det hendes beslutning og hende, der lægger krop til. Men manden reagerer også på aborten – med følelser, der kan spænde fra lettelse over fortvivlelse til sorg

Hvert år bliver der foretaget omkring 15.000 provokerede aborter i Danmark, og kvinders ret til selv at bestemme, om de vil bære et barn i ni måneder, er stadig her i 2019 et varmt emne, der trækker de politiske fronter skarpt op.

Men hvordan oplever mændene det, hvis deres partner – eller en kvinde, de måske kun har kendt i kort tid – beslutter sig for at få fjernet noget, der kunne været blevet deres barn?

Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen mener, at faderen ofte oplever et stort tab ved en provokeret abort, men at reaktionen tit er forsinket, fordi mange mænd primært koncentrerer sig om at støtte kvinden.

”Ofte er manden mest optaget af kvindens tab og vil støtte hende, fordi hendes reaktion er fysisk stærk og hendes sorg meget umiddelbar. Derfor bliver mændenes sorg tit glemt i støttearbejdet,” forklarer han.

Ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Hvidovre Hospital Charlotte Wilken-Jensen har i løbet af sin karriere overværet sin andel af provokerede aborter. På afdelingen bliver der hvert år foretaget cirka 1400 aborter, men alligevel er det begrænset, hvor mange kvinder der har en mand med.

”Størstedelen af de kvinder, der kommer ind på klinikken for at få foretaget en provokeret abort, kommer uden en partner, og hvis de har nogen med, er det ofte deres mor eller en veninde,” fortæller hun.

Det kan blandt andet skyldes, at ikke alle fortæller deres partner eller et flygtigt bekendtskab om indgrebet, eller at mange kvinder foretrækker støtte fra en anden kvinde, mener Charlotte Wilken-Jensen. Hun forklarer dog, at både læger og sygeplejersker så vidt muligt forsøger også at finde tid til at tale med de mænd, der er med både før og under indgrebet.

”Der er ingen tvivl om, at det kan være et lige så stort tab for ham som for hende, og derfor prøver vi selvfølgelig også at huske mændene, selvom det er kvinden, der bløder, og hende, vi skal tage os af først,” forklarer hun.

Hos organisationen Mødrehjælpen har man specialiseret sig i at rådgive både kvinder og mænd om abort, og man tilbyder blandt andet samtaler i forbindelse med eventuel tvivl om abort og samtaler både før og efter et indgreb.

Nanna Boysen, der er socialrådgiver og talsperson for Mødrehjælpens abortrådgivning, fortæller dog, at det kun er en forsvindende lille del af den hjælp, organisationen tilbyder, der bliver givet til mænd

”Der var mindre end fem samtaler med mænd det første halvår af 2019, og ingen af de samtaler var såkaldte efter abort-samtaler, men derimod tvivl om abort-samtaler. Det svarer til kun 2,7 procent af alle tvivl om abort-samtaler i den periode,” forklarer hun.

Det er usikkert, om det skyldes, at Mødrehjælpen ikke får fat i de mænd, der har behov for hjælp, eller om behovet simpelthen ikke er større. Men Nanna Boysen er overbevist om, at emnet kan være vanskeligt for mændene at tale om, fordi det er et stort tabu.

”Mange mænd føler måske, at det er kvindens område, og at de er pjevsede, hvis de siger, at de er kede af det, og de skal have omsorg på abortklinikken,” forklarer hun, men påpeger samtidig, at hendes erfaring er, at manden oftere end kvinden føler en lettelse ved beslutningen:

”Jeg hører nærmest aldrig om, at manden er den sårede part. Det er ikke, fordi det ikke findes, men vi hører i allerhøjeste grad om, at manden ønsker en abort, og derfor står mange af kvinderne tilbage i et dilemma.”

Hos Mødrehjælpen oplever man dog også, at mænd ofte bliver ”senere gravide inde i hovedet”, end kvinder gør – altså at manden er længere tid om at knytte sig følelsesmæssigt til fosteret, simpelthen fordi han ikke er kropsligt og hormonelt forbundet med det.

Nanna Boysen forklarer, at det derfor er sjældent, at manden reagerer lige så kraftigt på en provokeret abort som kvinden, da den oftest foretages inden 12. graviditetsuge, hvor manden sjældent har nået at knytte sig til fosteret.

”Derfor er det ofte de mænd, der har børn i forvejen, og som ved, hvad det vil sige at have et barn og måske gerne ville have haft nummer to, der bliver hårdest ramt,” siger hun.

Selvom Mødrehjælpen tilbyder rådgivning til både mænd og kvinder, så har mænd ikke nogen juridisk ret til hjælp fra det offentlige i forbindelse med en abort.

Kvinder har ret til én støttesamtale før en provokeret abort og én efter og kan blive henvist til en psykolog, hvis hun får et såkaldt post-abort-syndrom, der er kendetegnet ved stor sorg og depressive tanker. Men det tilbud gælder ikke for mænd.

”Det er simpelthen, fordi man ikke betragter det som noget sygeligt, at der er en sorg efter abort, men det er også oftest mændene, der kommer og siger, at de faktisk ikke magter graviditeten og derfor gerne vil have den stoppet,” forklarer Nanna Boysen og tilføjer, at mænd selvfølgelig altid kan søge læge, hvis de oplever en voldsom og vedvarende reaktion efter en abort.

”Vi siger til mændene, ligesom vi siger til kvinderne, at de skal finde nogen at snakke med,” siger ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen, ”og jeg håber, at flere mænd med tiden vil turde snakke om det.”