Er en corona-app uetisk indgriben i privatlivets fred?

En app, der skal advare brugerne, når de har været i nærheden af en anden bruger med corona-smitte, kan nu downloades. Flere eksperter er dog kritiske og mener ikke, at nytten står mål med den store indgriben i privatlivet, som app’en kan risikere at blive

Sådan ser den nye app ud. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Nu er det ganske vist. I går udkom den officielle danske corona-app ”Smittestop” langt om længe. Appen, der skal hjælpe med at stoppe smitte med covid-19 blandt danskerne, kan gratis downloades af alle, der har en smartphone.

Oprindeligt var det den danske regerings ønske at få udviklet en app, der kunne indsamle data, som sundhedsmyndighederne efterfølgende kunne analysere på. Blandt andet ville man gerne kunne følge smittespredning i bestemte personkredse, så man fik mulighed for målrettet at opfordre specifikke personer til at blive testet. Denne model fik dog en kort gang på jorden, idet den mødte stor kritik for at være alt for indgribende i privatlivets fred.

I stedet for en central løsning, hvor det er staten der indsamler og besidder data, har regeringen tilsluttet sig en model, som Google og Apple står bag. Techgiganterne tilbyder en decentral løsning, hvor data lagres lokalt på telefonen, og hvor det ikke er muligt at krydse data med gps-oplysninger.

Der synes altså ikke længere umiddelbart at være nogen risiko for, at den danske stat med corona-appen kommer til at ligge inde med data, der knytter sig til danskernes sundhed og fysiske færden.

Christiane Vejlø er medlem af Dataetisk Råd samt tidligere formand for regeringens arbejdsgruppe for dataetik, og hun har siddet med i det rådgivende udvalg, som har vejledt myndighederne om udviklingen af en coronaapp. Hun er overvejende positiv over for den nye app. Hun slår dog fast, at der altid bør ligge grundige overvejelser forud for en beslutning om at søsætte datateknologi, der berører personfølsomme oplysninger. Men hun mener, at de danske myndigheder har optrådt forbilledligt i den henseende.

”Det har været en god proces, hvor regeringen startede ud med at ønske en model, der var betragteligt mere indgribende, men hvor de har lyttet til kritikken og rådgivningen og er endt ud med en meget mindre indgribende model. Det har taget tid, men det har været nødvendigt. Ellers kunne vi være endt ud med en model som den, Norge har brugt. Norge var meget hurtigt ude med en opsporingsapp, men til gengæld har de norske myndigheder netop været nødt til at stoppe brugen af den, fordi den er blevet kritiseret massivt og har vist sig at være alt for indgribende i folks privatliv,” siger hun.

Christiane Vejlø mener ikke, at det nødvendigvis er det rigtige at lade internationale techgiganter stå bag den danske app – og i lignende situationer fremover skal det overvejes grundigt, om det bør gøres anderledes, mener hun. Sikkerheden er hun imidlertid ikke så bekymret for.

Hun forklarer, at når brugere af appen møder hinanden, vil der veksles nye koder konstant. Enkeltpersoner udstyres således ikke med en permanent kode, så de kan genkendes i systemet.

Når man som bruger af appen skal verificere, at man er smittet med corona, logger man ind med sit nem-id for at forvisse systemet om, at man er et rigtigt menneske.

Oplysningerne fra nem-id slettes dog med det samme, når først systemet derved har fået tilladelsen til at bringe en meddelelse videre til de brugere af appen, som den smittede har været i nærheden af og har kunnet smitte.

”Sandheden er, at det er Google og Apple, som formår at udføre den her opgave rent teknologisk. Og det, de gør, er, at de stiller sig til rådighed for hele verden, men uden at de selv får adgang til data, som i stedet ligger på de enkelte telefoner. Og jeg er ikke bekymret for, at de vil gå ind og forsøge at trække data ud på nogen måde. Det er slet ikke deres formål. At de stiller sig til rådighed, er mere sådan en typisk amerikansk ånd, hvor man siger: ’Nu er det krise, og vi må rykke sammen i bussen og hjælpe hinanden’,” siger Christiane Vejlø.

Pernille Tranberg, stifter af Dataethichs.eu, der siden 2015 har arbejdet for at fremme dataetikken i både den private og offentlige sektor, er forbeholden over for den nye app.

”Det er ekstremt indgribende at lave en sådan app. Man skal virkelig tro på, at nytten er tilsvarende stor, hvilket den indtil videre ikke ser ud til at være. I Island har kun 40 procent downloadet appen (mindst 60 procent skal bruge appen, hvis den skal give et nogenlunde retvisende billede, red.), og den har på ingen måde vist sig at være en ’gamechanger’ i opsporingen af smitte,” siger hun.

At staten ikke får fingrene i en masse sundhedsdata, fordi man er gået fra en centraliseret til en decentraliseret model, beroliger ikke umiddelbart Pernille Tranberg.

”Det kan godt være, at Apple og Google siger, at de ikke gemmer nogen data. Men hvem tjekker op på, om det passer? Det er jeg ret sikker på, at ingen gør. Jeg mener som minimum, at en regering bør sikre uafhængig kontrol, så vi ved, at de gør det, de siger. Bondemanden får jo heller ikke lov til at sælge sine grøntsager som økologiske, uden der bliver tjekket op på, om de vitterligt er det. Og det er to meget store spillere, som man tillader at sidde på den mobile infrastruktur og diktere, hvad stater må og ikke må med så følsomme data som sundhedsdata,” siger hun.

Pernille Tranberg anerkender, at det formentlig er den bedste løsning, som Danmark har valgt, når ønsket fra myndighedernes side er en corona-app. Men hun påpeger samtidig, at smitten ser ud til at være på retur i Danmark.

”Lige nu er corona jo umiddelbart ved at ebbe ud, og er der så overhovedet et behov for så stor en indgriben? Og endelig skal man huske på, at de, der er mest sårbare over for corona, de ældre, er en gruppe, hvor mange slet ikke bruger smartphones, så de vil ingen gavn have af den her app,” siger hun.

Brit Ross Winthereik, professor og centerleder på center for digital velfærd på IT-universitetet i København, er glad for den debat, der har været i offentligheden omkring corona-appen. For hun ser umiddelbart et sådan tiltag som en meget stor indgriben i folks liv. En indgriben, som vel at mærke på ingen måde sikrer den effekt, man ønsker, og som kan risikere at have uheldige sideeffekter.

”Der er ingen garanti for, at teknologien ikke risikerer at blive brugt til det forkerte og derved kan gå hen og påvirke demokratiet negativt – forsamlingsfriheden eksempelvis. Samtidig skal man huske på, at de, der udvikler de her teknologier, ikke nødvendigvis er dem, der også tænker etik. Det er rigtigt svært at gardere sig trods alle mulige gode hensigter. Folk gør ikke altid det, de har aftalt. Samtidig har de fleste brugere ikke kompetencerne til at gennemskue teknologien og ser måske ikke risikoen for, at der kan være etiske problemstillinger ved brugen af en sådan app,” siger hun.

Et andet aspekt af coronaappen, som Brit Ross Winthereik påpeger, er, at appen er udtryk for en tankegang styret af økonomi frem for humanisme.

”Der er ingen tvivl om, at de, der ønsker at implementere appen, har det formål for øje, at man ønsker at gøre alt for, at vi ikke skal igennem en ny lockdown-periode, så økonomien braser helt sammen. Og lockdown har bestemt kæmpestore negative konsekvenser. Men samtidig skal man huske, at økonomi ikke bare skal trumfe alle andre hensyn. Vi skal også tænke på de adfærdsændringer, en app kræver. Det vil have store menneskelige konsekvenser at tvinge folk til at underlægge sig den form for overvågning,” siger hun.