Prøv avisen

Er overvægt genetisk bestemt?

Nogle mennesker er genetisk disponeret for fedme. Det er derfor ikke kun kost og motion, der spiller ind, når man taler om overvægt. - Model Foto: Scanpix

Hundredtusindevis af danskere er svært overvægtige. Man kunne tro, at løsningen på epidemien bare var at lukke munden og komme i gang. Men kuren mod fedme er langt mere kompliceret, fortæller eksperter

Sommeren er gået på hæld, og næst efter julen er sommerferien den tid på året, hvor danskerne tager mest på. Hundredtusindvis af danskere har i dag et BMI på over 30 og kategoriseres som svært overvægtige. Det faktum puster igen og igen liv i debatten om fedme. I sidste måned tog tv-vært og debattør Annette Heick problemet op i en klumme i BT.

”47 procent af alle danskere er i dag overvægtige, 13 procent svært overvægtige (kilde: Sundhedsstyrelsen). Og på nær for nogle ganske få procent handler det om forkert kost og for lidt motion,” skrev hun.

Hvis sagens kerne er forkert kost og for lidt motion, må løsningen være at lukke munden og komme i gang. Eller hvad? Svaret er nej, hvis man spørger Berit Lillienthal Heitmann, der er professor i ernæringsepidemiologi ved enheden for epidemiologisk kostforskning ved Parker Instituttet og en af landets fremmeste fedmeforskere.

”Generne bestemmer, hvor gode vi er til at forbrænde den føde, vi spiser, hvor sultne vi føler os, om vi kan lide sødt eller fedt, og om vi kan lide at være fysisk aktive. Fedme er en af de mest genetiske lidelser, vi kender,” siger hun.

Indtil for bare 100 år siden var det også i den vestlige verden stadig en fordel at være genetisk disponeret for at kunne holde på energien, når sultperioder truede menneskers overlevelse. Truslen er ikke længere aktuel for ret mange, men generne er endnu ikke vasket ud. De er dog langtfra den eneste forklaring, tilføjer Berit Lillienthal Heitmann. For hvis et menneske, der er genetisk disponeret for at blive overvægtig, placeres i en koncentrationslejr, vil vedkommende naturligvis ikke tage på. Med andre ord spiller kost og bevægelse også en rolle, men der er også andre faktorer, der har betydning. Det har forskerne blandt andet påvist ved at studere de tvillingepar, der har et meget forskelligt BMI.

”Det har vist sig, at der er en større andel af de af tvillinger, der er blevet tykke som voksne, som har følt sig mobbet og udstødt af deres kammerater eller overset af deres forældre,” siger hun.

Børnene har på den måde været udsat for stress, og netop stress i relation til fedme har lige nu i særlig grad forskernes opmærksomhed. Den store udfordring er dog at komme problemet til livs, fortæller Berit Lillienthal Heitmann. Tusindvis af studier har vist, at ændrede kost- og motionsvaner kan få overvægtige til at tabe sig. Men der findes endnu ikke svar på, hvordan man får normalvægtige til at undgå at tage på.

”Vi tror fejlagtigt, at vi kan overføre vores viden om de overvægtige til de normalvægtige. Vi ved, at fysisk aktivitet og sund kost forebygger livsstilssygdomme. Men det er ikke dem, der er mest aktive og spiser sundt, der bliver mindst tykke. Og det er lidt forunderligt og forskningsmæssigt meget spændende,” siger hun.

Aften efter aften kan man ellers få gode råd til sund kost og motion i fjernsynet, og de kulørte magasiner bugner med slanke kroppe og træningstips. Vi moraliserer på den måde mere end nogensinde på sundhedsområdet, men det sker på et uoplyst grundlag, mener Berit Lillienthal Heitmann.

En af de populære sundhedsguruer, der findes herhjemme, er ernæringsekspert Christian Bitz, der blandt andet var vært og ekspert på ”Bitz' Store Kur”, hvor 150.000 danskere gik på fælles slankekur tilbage i januar, og som lige nu er aktuel med programmet ”Go' Appetit”. Han erkender, at han og mange andre kan være med til at forenkle problematikken omkring fedme.

”Det er klart, at de mennesker (fra Bitz' Store Kur, red.) også havde det svært, da kameraerne var slukket, og motivationen ikke var helt så stor, som da de skulle på badevægten foran hele Danmarks befolkning. Der er en grund til, at mange af dem jeg har hjulpet til at tabe sig, er blevet overvægtige. Det er ikke af lyst, men på grund af nogle psykiske omstændigheder eller andre faktorer. At tabe sig er derfor også en form for symptombehandling. Årsagen til, at folk er blevet overvægtige, skal vi kende mere i detaljer for at kunne forebygge problemet,” siger han.

Når Christian Bitz rejser landet rundt og holder foredrag, taler han derfor også meget om livskvalitet.

”Sundhed handler også om mental og social sundhed. Det er vigtigt at gøre op med myten om, at vi alle skal være lige slanke. Det kan være, det giver livskvalitet på nogle andre parametre at veje lidt mere end idealvægten. Derfor vil jeg gerne give folk lyst til at leve sundere på deres egen måde,” siger han.

Udfordringen er dog for Christian Bitz at nå ud til målgruppen. De, der betaler for at høre et foredrag med ham, er typisk dem, der i forvejen lever sundt. Og der er sket en polarisering af samfundet, hvor der findes en stor gruppe danskere, som har dannet en sundhedselite, mens der også findes en stor gruppe, der er stået helt af sundhedstoget. Dem har vi alle et ansvar for at samle op, mener han.

”Vi, der lever sundt, skulle i virkeligheden tage noget mere ansvar for vores medmennesker. I stedet for at vise på Facebook, hvor langt vi har løbet, og hvor god form vi er i, så kunne vi med fordel gå på kompromis med vores egen træningsindsats og i stedet gå en tur med naboen eller kollegaen,” siger han.