Prøv avisen

Er spilleselskaberne gået over grænsen?

Spilleselskaber, som tilbyder poker-, odds- og kasinospil, markedsfører sig i så stor stil, at det rejser etiske udfordringer. – Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Reklamer og bonusser for spil fylder mere og mere, og spilleselskabernes aggressive markedsføring stiller både spilleafhængige og pårørende i en svær situation. Men den enkelte har også selv et ansvar

Vi ser det, når vi går på internettet, tænder for fjernsynet eller kigger i magasiner og blade. Reklamer for såkaldte betting-sider med nem oprettelse og store bonusser og casino-spil med enorme og endog meget realistiske gevinster. Ja, der er i dag sågar reklamer for tips-spil på resultater af kampen inkluderet i selve udsendelserne af fodboldopgør.

Markedsføringen af spilleselskaber fylder mere og mere i både fjernsynet og på internettet, og det er et resultat af, at staten i 2012 liberaliserede spilleloven og lukkede udenlandske spilleselskaber ind på markedet for at få bedre kontrol med dem og sikre sig mod ulovligt spil. Men dermed åbnede man samtidig op for, at mange flere selskaber kunne promovere deres reklamer på vores tv- og internetkanaler.

Er den ekstreme reklamejungle og de lokkende bonusser prisen værd?

Det massive bombardement af reklamer for spil er farlig for folk med tendens til spillemisbrug – og kan sende tidligere spilleafhængige tilbage i ludomaniens kløer. Det mener man hos Center for Ludomani. Markedsføringen er løbet løbsk, siger centerleder Michael Bay Jørsel.

”Det er virkelig hjørnestenen i problemet,” siger han og fortsætter:

”Den er utrolig aggressiv og allestedsnærværende. Der er belæg for, at reklamerne er den rene gift for mennesker, som har eller har haft problemer med spil. Og reklamerne er ligeledes en stadig større årsag til, at pårørende til ludomaner bliver bekymrede.”

Selvom man fra politisk hold i løbet af årene har afsat mange penge til at forebygge ludomani, er antallet af spilleafhængige stigende.

Ifølge tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, var der i 2005 6000 decideret spilleafhængige i Danmark.

I 2016 lå det tal på 10.000 personer, på trods af at færre danskere spiller om penge, mens der formentlig er et stort skyggetal. For nylig har regeringen i erkendelse af problemets omfang lanceret en ny forebyggelsesplan mod ludomani.

Det etiske dilemma står klart, mener Thomas Søbirk Petersen, filosof og professor i etik på Roskilde Universitet.

”Der er selvfølgelig meget glæde ved spil. Men det skal sættes over for, at folk bliver afhængige og får ødelagt deres liv. Nogle kommer måske ud i kriminalitet for at dække regningen, og der er masser af negative konsekvenser, som spreder sig som ringe i vandet. Parforhold bliver opløst, børn må hutle sig igennem tilværelsen, og familier bliver ødelagt,” siger Thomas Søbirk Petersen.

Men der er ikke påvist nogen årsagssammenhæng mellem det stigende antal spilleafhængige og det øgede udbud af reklamer og bonusser. Og er det egentlig ikke op til den enkelte at kunne lukke af for den markedsføring, man bliver præsenteret for?

Ifølge Lars-Henrik Schmidt, filosof og professor på Aarhus Universitet, kan man godt sige, at det enkelte individ har et ansvar for at stå imod og ignorere de lokkende spilleselskaber, omend det kan være svært.

”Du tænker ikke over, at det kan være hus og hjem, du sætter over styr. Rusen er momentan. Og konsekvensen af den er ikke til at overskue,” siger han.

”Og det er der, det ender i ludomani. Der ligger en dobbelthed i det, et moment af frihed. Nu om dage lever vi i en verden, hvor folk oplever, at de har større frihed, individet har fået større magt – så i stedet for at sige, at vi stoler på statistikken, at maskinen altid vinder, siger man: Det kunne jo også være lige præcis mig, der næste gang får den store gevinst,” siger Lars Henrik-Schmidt.

Det er et svært spørgsmål, for man kan ikke udpege én bestemt part, der har det etiske ansvar, siger Thomas Søbirk Petersen.

”Politikerne kan gå ind og forbyde annoncering og reklamer. Udbyderen af spil kan være bedre til at gøre opmærksom på – ligesom på cigaretpakkerne – at der er muligheder for hjælp, og at det kan være farligt. Og så kan enkeltindividet prøve at passe på eller få behandlet sin ludomani. Men jeg tror ikke, vi kan tilskrive én part ansvaret.”

Inspirationen til en løsning kan hentes på den anden side af jorden – nærmere betegnet Australien, siger Michael Bay Jørsel. Her har man ved lov for nylig vedtaget, at man i de lyse timer ikke må vise reklamer for spil og gambling på tv, netop i erkendelse af de etiske problematikker, som følger med.

”Her har man sagt, at der ikke må være reklamer for spil fra klokken fem om morgenen til klokken halv ni om aftenen. Jeg ved, at man fra politisk hold er opmærksom på denne problematik, og om der er muligheder for at begrænse markedsføringen. Det er et rent politisk anliggende, for man kan ikke forvente, at spilleselskaberne kan regulere sig selv,” siger han.