Prøv avisen
Spørg om livet

Brevkassen: Et ægteskab kan være lykkeligt, selvom det ikke indeholder et almindeligt sexliv

Genrebillede. Foto: Elena Elisseeva/Panthermedia/Ritzau Scanpix

I en moden alder mødte Anni kærligheden. Hendes mand kunne ikke gennemføre samleje, men sammen fandt de andre veje

Kære brevkasse

De seneste ugers brevkasse har givet mig mod på at skrive. Jeg er en kvinde midt i 70’erne. Jeg havde i min ungdom tre-fire kærester. Men det blev aldrig til mere, da de ville dyrke sex med mig, for det brød jeg mig ikke særligt meget om. Jeg kendte i min uvidenhed ikke meget til det og havde ikke fået noget at vide om det hverken hjemme eller i skolen. Og når man ikke rigtigt havde mod på det seksuelle, blev man kasseret.

I skolen var jeg ikke særligt populær og heller ikke særligt køn. Én af dem, der blev valgt til sidst, når der skulle vælges hold til sport. Og én af dem, der stort set altid var bænkevarmer ved skolefesterne. Så jeg havde faktisk slået ud af hovedet, at jeg skulle blive gift og få en familie.

Der gik mange år, jeg fik gode kammerater i sportsklubben, uddannelse og et udmærket job. En dag var der en af mine kolleger, der spurgte interesseret ind til, hvad jeg ellers lavede i min fritid. Vi fik flere gode samtaler i kantinen og senere også på mit kontor. Han var lidt oppe i årene ligesom mig og fortalte, at han ikke var gift. Han fortalte, at han netop var flyttet ind i et nyt hus. Jeg fortalte, at jeg boede til leje, men jeg havde kigget på ejerlejlighed.

En dag spurgte jeg, om han ville med ud at kigge på en lejlighed, som jeg var interesseret i. Og så sagde han til min store overraskelse, at jeg da ikke skulle købe noget, jeg skulle da flytte med ham ind i det nye hus. Og sådan blev det. Det har jeg aldrig fortrudt. Han fortalte også, at han havde noget sygdom, så han regnede ikke med at blive så gammel som de fleste. Det var da også i orden. Jeg tænkte ikke videre over det; jeg var meget forelsket.

Der var meget selskabelighed i firmaet, og jeg tror faktisk, at min mand var lidt stolt af mig. Han præsenterede mig altid pænt til alle og fortalte, at jeg arbejdede i en af de andre afdelinger i firmaet. Vi fik lidt mere end 20 år sammen, inden han døde.

Min mand kunne ikke gennemføre et samleje. Så vi havde aldrig et almindeligt sexliv. Og det har jeg således aldrig haft. Min mand elskede børn og ville gerne have nogle. Det ville jeg også. Men det blev der ikke noget af. Vi talte godt nok med vores fælles læge og fik tilbudt insemination med min mands sæd. Vi var begge blevet undersøgt, og vi skulle kunne få børn sammen. Vores læge troede vist, at det bare ikke lykkedes for os. Jeg tror aldrig, min mand fortalte sandheden til lægen, og det gjorde jeg heller ikke. Det var jeg alt for genert til.

Men flere inseminationer førte heller ikke til graviditet. Så børn fik vi ikke. Men vi elskede hinanden, og min mand var sød og kærlig mod mig. Han var god til at stimulere mig til udløsning, og jeg kunne også hjælpe ham med udløsning, men så snart han skulle ind i mig, kunne han ikke. Jeg vænnede mig til, at sådan var det, og jeg savnede som sådan heller ikke selve samlejet, som jeg aldrig havde brudt mig om hos mine tidligere kærester.

Min mand sagde til mig på sit dødsleje, at jeg skulle finde mig en god mand og være sammen med resten af mine dage. Det fortjente jeg. For jeg havde mange gode år endnu. Men jeg har aldrig fundet en ny mand. Jeg har heller ikke gjort noget for det. For jeg kan slet ikke forestille mig at skulle gennemføre et samleje. Jeg vil egentlig gerne, men jeg tror ikke, at jeg kan finde en mand, som vil elske mig. Jeg tør nok heller ikke. Føler ikke, at jeg kan give en mand noget. For jeg har ingen erfaring og er bange for ikke at kunne leve op til det, som en mand forventer af en kvinde.

Jeg har nu været alene i mange år og har vænnet mig til det. Jeg har haft et godt liv med en fantastisk mand, der respekterede mig, som jeg var. Og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har så mange gode minder at tænke tilbage på. Ja, det var lidt om mit liv, som ingen andre kender til ”bag kulissen”. Det var egentligt rart at skrive om det. Det er noget, som jeg aldrig før har skrevet eller talt med nogen om.

Med venlig hilsen

Anni

Kære Anni

Mange tak for dit brev, og tak for din åbenhed og ærlighed. Du skiver, at de seneste ugers brevkasser har givet dig mod til at skrive. Det er godt at høre – at andres ærlige fortællinger kan give inspiration til at turde fortælle om det liv, som netop ikke er perfekt. Vi sætter pris på breve, som netop beskriver det mangfoldige menneskeliv, for ofte sammenligner vi os selv med de perfekte forestillinger om, hvordan livet skal være, og om, hvordan vi tror, andre har det – også på det seksuelle område.

Allerførst tænker vi, når vi læser dit brev, at det vel nok var godt, at du mødte en kærlig og god mand, som var stolt af dig og glædede sig over dig. Efter en opvækst, hvor du ofte blev valgt til sidst, og en ungdom med lavt selvværd og nederlag, er det godt, at du fik lov til at erfare, at kærligheden har en genskaberkraft i sig. Vores negative tanker om os selv er ikke altid rigtige, men tit er de skabt af andre og omstændigheder.

Et barn, der for eksempel ofte bliver valgt til sidst, vil med tiden tænke, at det ikke har værdi. Hvilket jo ikke passer, da alle mennesker jo netop er værdifulde hver på sin måde. Vi har vel nok mødt mange mennesker på vores vej, som har tænkt alt for dårligt om sig selv, netop fordi de blev behandlet tankeløst eller dårligt. Man behandler nemlig tit sig selv på samme måde, som man engang blev behandlet af andre. Det vil sige, at det er andre, der dermed bestemmer, hvad man skal tænke om sig selv, også om, hvilken værdi man har som menneske – og ofte er det jo en både hård og falsk stemme.

Så vi synes, det er rigtigt rørende at høre, at du pludseligt erfarer det gode blik fra et andet menneske. Når det er der, kan der ske gode ting både udvendigt og indvendigt, som får livsbetydning.

Tak også fordi du vil skrive så ærligt om jeres sexliv. Vi tror, at brevkasseformen måske kan være med til at give rum for disse ægte fortællinger om temaer, som vi ofte ikke tør snakke med hinanden om.

Når vi er sammen, opleves det måske både sårbart og flovt at berette om seksuelle forhindringer og nederlag. Men i anonym form kan vi dele ting, som kan hjælpe os til at se, at livet er mangfoldigt – også seksuallivet – og at der kan findes mange veje til et godt og værdigt liv og samliv.

Vi synes, at din fortælling vidner om, at man midt i noget, der er svært, kan finde en vej alligevel. Du fortæller, at din mand og du blev gode til at give hinanden gode seksuelle oplevelser, også selvom I ikke kunne gennemføre et normalt samleje. Så sammen fandt I en måde at give noget godt til hinanden på. Måske kan det stadig være svært for dig at tænke på, at du aldrig rigtigt har prøvet at have et samleje, selvom du har været gift i 20 år, men vi fornemmer også, at du skriver om de år, I havde sammen, med megen varme og megen kærlighed. Så der kan også være fine ting at hente i det ikke perfekte menneskeliv og samliv. Og hvem af os lever for øvrigt det perfekte liv?

Og husk så også fremadrettet at tænke godt om dig selv, også med dine manglende erfaringer på det seksuelle område. Der er ingen grund til at tænke dårligt om dig eller det. Tværtimod.

Mange hilsener