Prøv avisen
Spørg om livet

Ellen Marie levede med en alkoholiker i 20 år: Et alkoholmisbrug præger familien lang tid efter

Selv har jeg i næsten 20 år levet sammen med en alkoholiker, som jeg blev skilt fra. Jeg fik to børn med ham, og de er nu midaldrende. Begge har familier og lever et godt liv. Men på sidelinjen har jeg oplevet, hvor lang, lang, lang tid det har taget for dem at få et rimeligt forhold til deres far, skriver Ellen Marie til brevkassen. Foto: Ritzau Scanpix

Det er svært at leve med en alkoholiker, og selv hvis det lykkes at stoppe misbruget, kan det tage årevis at genskabe tilliden – ikke mindst til børnene, der har oplevet svigt

Kære brevkasse

Dette brev er en reaktion og en henvendelse til Astrid og Flemming, som skrev i sidste uge om deres sorg over ikke at have god kontakt til deres børn efter deres mange års alkoholproblemer, som nu er ophørt. De oplevede en manglende forståelse fra deres børns side.

Jeg er fyldt 70 år, og derfor er det fint, at jeg stadig kan mærke hjertet slå. Og det kunne jeg i høj grad, da jeg læste jeres beretning. Selv har jeg i næsten 20 år levet sammen med en alkoholiker, som jeg blev skilt fra. Jeg fik to børn med ham, og de er nu midaldrende. Begge har familier og lever et godt liv.

Men på sidelinjen har jeg oplevet, hvor lang, lang, lang tid det har taget for dem at få et rimeligt forhold til deres far. Og helt stabilt er forholdet stadig ikke. De oplevelser, de har haft med faderens drikkeri, er deres alene. Ikke deres fars. Dybest set har han ingen anelse om, hvor svigtede og sårede de har følt sig.

Jeg fornemmer, at I heller ikke helt ved, hvad jeres børn egentlig har oplevet.

Det kan tage årevis for de unge at komme igennem. Og så er min holdning den, at man aldrig skal møde op hos sine børn uden at være inviteret. Det handler ikke om misbrug eller andet, men bare om almindelig pli.

Jeg vil lige citere to små vers, der ofte har hjulpet mig, og som måske kan hjælpe jer.

Det første: Det, du elsker, skal du lade flyve, så kommer det tilbage til dig.

Det andet: Den, der tvinger en glæde til sig, lægger det vingede liv øde;

men den, som giver glæden et kys, når den flyver forbi,

lever i evighedens morgenrøde.

Sluttelig ønsker jeg jer kræfter og en kæmpe tålmodighed i de kommende år.

Venlig hilsen

Ellen Marie

Kære Ellen Marie

Tak for dit brev til os og sidste uges brevskrivere. Du har dybt kendskab til, at et liv med familiemedlemmer, som er afhængige af alkohol, præger én i høj grad, ikke bare mens det står på, men også mange år efter.

Det er vanskeligt fyldestgørende at beskrive, hvad det er, der foregår i familier med misbrug. Der kan være mange ting, der har indflydelse på det, og det er også vigtigt at holde forskellene for øje. Men nogle af de gennemgående træk er, at det skaber en enorm usikkerhed hos børn og unge. Mennesker, der drikker, eller mennesker, der forsøger at skjule et drikkeri i familien, ændrer jo adfærd. Og når de voksne ikke ”er sig selv” eller lyver eller bagatelliserer, så har børn og unge svært ved at vide, hvad de kan regne med, og hvad de ikke kan regne med. De har ikke nogen at læne sig op ad.

Et kronisk eller episodisk drikkeri hos den ene eller begge voksne i familien skaber også ofte en oplevelse af, at man tit og ofte må være på vagt. Den ældste i en søskendeflok vil for eksempel ofte føle en sådan vagtforpligtelse i forhold til yngre søskende. Børn og unge får ofte en usikkerhed i forhold til at tolke, hvad der sker, og derfor er de let overladt til egne følelser og fornemmelser.

Utryghed, tvivl og det at være på vagt bliver derfor ofte en integreret del af deres person, samtidig med at de ofte skal være voksne før tid. En, der drikker, kan ikke tage det ansvar, der skal til for at være en voksen ansvarlig forælder – for man mister sin dømmekraft og sin stabilitet, når man drikker, og man mister modenhed og realistisk bedømmelse af sin egen indvirkning på andre – også på de dage, hvor promillen ikke er i kroppen.

Mange, der har et misbrug, forsøger også at skjule afhængigheden, så løgne og fortielse bliver en giftig følgesvend. Når dette har stået på over længere tid, kan de berørte pårørende også blive usikre på, hvorvidt deres egen dømmekraft er til at stole på. Og spørgsmålet om, hvem man i det hele taget kan stole på, kan blive en del af prisen. Mange, der kommer fra en alkoholfamilie, kan dermed blive utrygge både ved andre og sig selv. Sådanne mekanismer kommer ind i kroppen og sidder prentet i sindet, også lang tid efter et langvarigt misbrug er stoppet.

Vi har også oplevet familier, hvor alkoholforbruget ikke var stort og omfattende; måske var det kun nogle få glas rødvin om dagen og en delt flaske lørdag og søndag. Selv der kan børn føle sig usikre. Børn kan ikke lide, når de voksne forandrer sig, bliver fjollede og får en anden rolle, hvis det ikke er som led i en defineret leg. Det er ikke, fordi børn bare er kritiske, men fordi de bliver utrygge. For hvem er de voksne nu, og hvad går det hele ud på. Ensomhed og et øget og for tidligt ansvar kan let blive følgevirkninger.

Når man har oplevet ovenstående ting i forskellige udgaver igennem mange år, præger det ens udvikling og ens tillid. Man bliver frarøvet en del af sin basale tryghed, som man havde så såre brug for, da man var barn eller ung. At opdage det svigt, som har været udøvet af de voksne, kan indebære en dyb sorg, men kan også skabe en stor vrede. Det kan være en vrede over, at man ikke fik det, man havde brug for, at opbygge en tryg platform i sit eget liv, og en vrede over, at man ikke blev respekteret som barn, og fordi man blev udsat for usandheder.

Det er meget glædeligt, når et misbrug stopper. Det er det for personen selv, som får bedre helbred og en chance for at se sig selv i spejlet. Vedkommende kan måske også få en mulighed for at genopbygge de relationer, der har været lagt øde, når tiden er til det, og på en eller anden måde måske også komme til at leve i ærlighed og med en respektfuld hensyntagen til dem, hvor en genoprettelse ikke er enkel.

Det er også meget glædeligt for de pårørende, når misbruget stopper. Og jo tidligere det sker, jo bedre. Vi kender til flere voksne, som kan huske tilbage til deres barndom, hvor en af deres forældre drak alt for meget, og pludselig fik alkoholikeren en oplevelse eller noget andet, der gjorde indtryk, så alkoholen blev lagt til side. Sådanne voksne kan ofte med glæde referere til, at klimaet i barndomshjemmet ændredes markant efter det. Det blev et vendepunkt, som gjorde, at de fik nogle år med en anden slags barndom og en mulighed for at udvikle sig som ung og voksen med en anden frihed og en mulighed for som voksne at snakke frit om emnet med deres forældre.

Når børn er voksne, og en forælders misbrug først stopper i mere moden alder, er det også glædeligt. Det er meget bedre sent end aldrig. Men der er langt flere skridt, der skal gås, og en betydelig længere bearbejdningsproces, som de voksne børn skal igennem, inden man kan mødes på et eller andet niveau, og hvor man igen eller for første gang skal møde sine forældre med tro og tillid. Forældrene har ikke mulighed for at styre, hvor hurtigt en sådan proces i bedste fald kan gå, og om den er mulig for alle i en børneflok.

Som de vers, der er sendt med i dag, prøver at udtrykke, så er vejen at sætte hinanden fri, at tage imod de bitte små glæder, der dukker op, og kysse dem. Kommer de voksne børn frem til en form for forsoning en dag, er det en gave og ikke en selvfølge.

Vi ønsker alle en glædelig jul med glæde, frihed og håb.

Mange hilsener