Prøv avisen

Et foto skal igen være noget særligt

Interessen for at tage billeder med Polaroid-kameraer er vokset frem som en modtendens til de mange billeder, man tager med telefonen, og som ender med at blive glemt i et stort, digitalt og sjældent besøgt fotoarkiv. – Foto: Leif Tuxen

Telefonen er et flittigt brugt kamera, men flere yngre sætter sig selv på foto-diæt og foreviger særlige øjeblikke på papirbilleder og Polaroid

Johnny Nielsen har arbejdet med kameraer, siden han kom i lære i en fotohandel i 1982. Bag disken og nu som direktør for Fotokæden. Han har fulgt, hvordan kunderne skiftede de gammeldags kameraer ud med digitale apparater. Andre holdt op med at eje et kamera og forevigede øjeblikke med mobiltelefonen. For tre år siden var det, som om fortiden bankede på i Johnny Nielsens liv. Han fortæller, hvordan han på en messe for fagfolk i Tyskland blev præsenteret for et klodset Polaroid-kamera. Sådan et havde han ikke set i årtier, og han var hurtig til at fastslå, at den slags kameraer hørte til i 1970’erne. Han mente ikke, at man ville kunne sælge dem i en tid, hvor flade og fikse telefoner er de mest brugte kameraer.

”De ord må jeg tage i mig igen. De er blevet et stort hit, særligt hos unge piger, og de er ligeglade med, at de fylder lidt, og at hvert enkelt billede koster omkring 10 kroner. Der er kommet en retro-bølge over fotografiet. Vi sælger også engangskameraer, som mange tager med på festival eller ferie. Så er man tilbage ved dengang, hvor man tog en rulle film med til en uges ferie.”

Men hvorfor har Polaroid-kameraerne fået en genkomst? Og hvorfor tager man engangskamera med på ferie, når man bare kunne bruge telefonen til at forevige ferien? I stedet for at have 700 billeder med hjem fra en uge i syden, er man på en diæt med et begrænset antal klik i engangskameraet. Det er en modtrend til et digitalt liv, påpeger cand.mag. i medievidenskab Astrid Haug, der er selvstændig rådgiver og hjælper virksomheder og organisationer med strategisk brug af sociale medier.

”Det taktile har fortsat en betydning i en tid, hvor alt kommer online. Jeg har for første gange længe fået fremkaldt billeder i sommer. Mine børn var så begejstrede over billederne. Verden bliver generelt mere visuel, og mange tager billeder i nærmest ét væk, men der er en fare for, at billederne drukner i mængden. Derimod er der noget eksklusivt over at vælge et billede ud og lade det fremkalde, så man kan sidde med det mellem hænderne.”

Når man møder op hos fotohandleren med en filmrulle eller udvalgte billeder, som man skal have fremkaldt, så er det også en markør for overskud, mener Haug.

”Det er sådan lidt ’tilbage til rødderne’, hvor man viser, at man ikke er sådan en, som bevidstløs tager billeder uden at forholde sig til, hvad man fotograferer.”

Som vært på DR 2’s gadget-program ”So ein Ding” beskæftiger journalist Nikolaj Sonne sig med de nyeste elektroniske produkter.

”Når folk giver mange penge for gamle analoge kameraer eller køber et Polaroid-kamera, er det lidt som de folk, som samler på vinylplader. Teknologien i telefonernes kameraer er bedre end nogensinde, men der er nogle, som søger den ægthed, som er i et gammeldags kamera. Denne sommer har jeg set så mange stå med den slags udstyr, at jeg ikke længere løfter et øjenbryn.”

Sidste forår udkom speciallæge Imran Rashids bog ”Sluk” om kunsten at overleve i en digital verden. Han ser interessen for de gammeldags billeder som et forsøg på at bryde med den digitale teknologis mulighed for hele tiden at fotografere.

”Hvis man gennemgår de fotos, man har på sin telefon, vil man typisk kunne se, at mange fotos er taget, fordi det bare er blevet en vane uafladeligt at fotografere. Det bliver handling for handlingens skyld. Man tager billedet hurtigt i nuet, og man er så hurtigt videre, at man ikke kan huske nuet. De bedste billeder tager vi med hjernen, men det kræver, at man stopper op og bevidst sanser, hvor man er.”

Når man skal prioritere, hvor mange billeder man kan tage, fordi man har valgt et Polaorid eller gammeldags kamera, gør man op med fotograferingen som en impulsiv handling, mener han.

”Billederne er vigtige, særligt når de dokumenterer fælles minder. I dag er det muligt at dele et billede i øjeblikket via sociale medier, men dermed kommer der mere fokus på delingen og den sociale anerkendelse, den måske kan veksles til, end det minde, man ønskede at indfange.”

Foto: Leif Tuxen