Prøv avisen

Professor: Et samfund har brug for lidt utryghed

For dem, ulykkerne rammer, har det naturligvis en enorm effekt på deres utryghed, men overordnet set har danskerne en tendens til at overvurdere risici, mener Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet. Foto: Kristian Brasen

I forhold til resten af verden har danskerne det rigtig godt, og på mange områder går det bedre og bedre. Det betyder dog ikke, at vi er blevet mere trygge, viser den seneste tryghedsmåling. Det skyldes blandt andet, at vi har brug for utrygheden, mener professor

Hun troede, det var et par store tordenskrald. Uret viste 23.30, da 81-årige Kirsten Pedersen på en sommeraften for godt et halvt år siden lå lysvågen i sit parcelhus i Hillerød i Nordsjælland.

Da hun pludselig hørte to stemmer i rummet ved siden af sit soveværelse, var hun imidlertid ikke i tvivl om, hvad der foregik. Mindst to tyve havde brækket vinduespartiet i gæsteværelset op og var i gang med at splitte rummet ad.

Påvirket af chokket og med rystende hånd tog hun telefonen, der lå på natbordet og ringede til politiet. Hun sørgede for at tale så højt, at de ubudne gæster ikke var i tvivl om, hvem hun havde i den anden ende af røret.

”Heldigvis havde jeg låst døren, så de ikke kunne komme herind. Men jeg var simpelthen så skrækslagen, ked af det og dybt forarget over, at nogen kunne finde på sådan noget,” siger hun, mens hun går fra soveværelset ind i gæsteværelset.

Da hun havde lagt røret på, hørte hun hurtige skridt, lidt mere spektakel og derefter kun sin egen hurtige hjertebanken.

I de kommende juledage vil mange opleve at komme hjem til et raseret hus, idet juledagene er indbrudstyvenes højsæson. Danmark er nordisk mester i indbrud pr. indbygger, men udviklingen går den rigtige vej. Således er antallet af indbrud siden 2009 faldet med cirka 25 procent, og det er blot et af flere områder, hvor danskerne generelt har fået det bedre.

Alligevel er trygheden blandt danskerne lavere, end den har været, siden Trygfonden i 2004 begyndte at lave sin årlige tryghedsmåling. Ifølge forskningschef Anders Hede er et af nøgleordene til øget tryghed kontrol, og derfor gør indbrud særlig ondt på trygheden. Man mister kontrollen over, hvem man ønsker i sit hjem.

”Hjemmet er noget særligt, for det kan du kontrollere. De typer af problemer, man kan lukke sin dør for, bekymrer ikke folk særlig meget - det er en af de helt centrale forsvarsmekanismer. Den bliver i høj grad brudt ved indbrud, og hjemmets kontrolværn svigter, og det har meget store konsekvenser for ofrenes tryghedsfølelse,” siger han.

Mange har det fint med at udsætte sig selv for forskellige former for risici, hvis de tror, de selv kan kontrollere det.

”En stor del af de selvstændigt erhvervsdrivende lever jo med en større økonomisk usikkerhed end andre, og det lever mange fint med, fordi de føler, de har kontrollen. Men så snart man bliver udsat for noget, man ikke selv kan styre, føler man sig lille, handlingslammet og utryg,” siger han.

Netop økonomien er det område, der oftest er årsag til utrygge danskere, siger Anders Hede. Man kan ikke tage ferie og flygte fra rod i regnskaberne, og man bliver konstant mindet om det. Rigdom gør ikke nødvendigvis folk trygge, men fattigdom gør folk utrygge.

Ifølge FN's Udviklingsprograms rapport om menneskelig udvikling i 2015 er Danmark det fjerdebedste land at leve i ud af 187, og det kan en smule utryghed faktisk være en årsag til.

Utrygheden er nødvendig for et samfund, som er besat af forandring og forbedring, mener Ole Thyssen, professor i filosofi på CBS Handelshøjskolen i København.

Hele foruroligelsen af befolkningen handler om, at vi skal holdes til ilden. Vi er trygge, men vi kan aldrig blive trygge nok, ligesom vi er rige, men kan aldrig blive rige nok, uanset hvor mange penge vi får, mener han.

”Forestil dig, at alle danskerne var glade og trygge, gik en tur langs Kalvebod Brygge i København og spyttede ubekymret i vandet med et græsstrå mellem tænderne. Det ville få samfundet til at gå i stå,” siger han.

For at blive ved med at få midler, skal politiet sælge den megen kriminalitet, sikkerhedsfirmaer har brug for indbrud for at kunne sælge alarmsystemer, og for at politikerne kan fremstå som handlekraftige, skal der være noget, der har brug for at blive ændret.

”Der er en masse institutioner, der tilbyder løsninger på 'problemer', hvor det ikke går godt nok, selvom vi overordnet set aldrig har haft det bedre. De lever af at påføre os usikkerhed og utryghed,” siger Ole Thyssen.

Massemedierne hjælper også gerne til med at sprede de dårlige nyheder med deres fokus på det negative.

”Man ser sjældent en overskrift på avisforsiderne om, at danskerne i dag er vågnet op til en dag, der i utrolig høj grad minder om dagen i går. Nej, medierne skriver og taler om ulykker, indbrud og dræbte mennesker, og det bidrager jo til utrygheden,” siger han.

Da politiet havde forladt Kirsten Pedersens hus den juniaften i år, hvor hun havde haft indbrud, var hendes søn ankommet. Han prøvede at holde hendes rystende krop i ro, og de blev enige om, at hun kørte med ham hjem. I sit eget hjem ville hun i hvert fald ikke være.

Hun fik et par store glas portvin at sove på, men de hjalp ikke det store. Tankerne om, at fremmede, ondsindede mennesker havde rodet rundt i hendes skuffer og stået i hendes hus, forhindrede hende i at falde til ro. Hun sov en time og tre kvarter.

Dagen efter begyndte oprydningen i hendes hjem i forsøget på at genetablere den tabte tryghed.

”Det, jeg troede var tordenskrald, var mine skabslåger, de smækkede hårdt i, da de ikke fandt noget. Det eneste, de fik med, var nogle smykker. Men det var et forfærdeligt rod,” siger hun.

Bent Greve er professor ved Institut for samfund og globalisering på Roskilde Universitet, og han har blandt andet skrevet bogen ”Et lykkeligt land? Hvad skal der til - og kan velfærdssamfundet bidrage?”.

Han siger, at den seneste European Social Survey, en undersøgelse, som bliver lavet hver andet år for blandt andet at kortlægge leveforhold på tværs af landene, viser, at de mennesker, der har stor tillid til deres medmennesker, føler sig mere sikre, når de går ud alene efter mørkets frembrud.

”Tillid er et nøgleord, når vi taler om tryghed, uanset om det er tillid til vores medmennesker eller til velfærdsstaten, der skal gribe os, hvis det går galt. Stoler man på sine omgivelser, vil man også generelt være mere tryg,” siger han.

Den manglende tillid er en af de følger, Kirsten Pedersen særligt mærker efter indbruddet. Om aftenen, når bevægelsessensorerne i lyset ved hendes carport fanger noget, mærker hun straks utrygheden. Også selvom det blot er hendes nabo, der kommer sent hjem. Det kan sagtens tage et kvarters tid for hende at falde helt ned igen.

I 15 år har hun boet i huset i Hillerød Øst - 10 af dem alene - og før sommeren har hun aldrig været bange for at være hjemme.

”I tiden efter indbruddet var det helt forfærdeligt at være hjemme. Når jeg kom hjem, måtte jeg tjekke hvert et lille hjørne for at kunne være sikker på, at jeg nu også var alene hjemme. Det var en forfærdelig følelse at føle sig utryg i sit eget hjem, og faktisk havde jeg slet ikke lyst til at være der,” siger hun.

For dem, ulykkerne rammer, har det naturligvis en enorm effekt på deres utryghed, men overordnet set har danskerne en tendens til at overvurdere risici, mener Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet. I stedet for at være bange for reelle farer, hvor sandsynligheden for, at de sker, er størst, er vi i højere grad nervøse for ting, der sker meget sjældent.

”Vi har det med at tage de mere illustrative historier, der skaber følelser, med os i stedet for at forholde os til, hvor utrygge vi i realiteten behøver at være, hvis man tager udgangspunkt i de mere kølige statistikker,” siger han.

Men selvom de forskellige undersøgelser viser, at danskerne bliver mere utrygge, afspejler det sig ikke særlig meget i den måde, de lever deres hverdag på, mener Anders Hede, forskningschef for Trygfonden.

”Terrortruslen er et godt eksempel på dette. Ikke længe efter den 11. september 2001 kørte min kone i et tog, der blev standet, fordi der lå en mistænkelig pakke i toget. Den skulle fjernes af rullemarie, og det kunne tage lang tid. Efter et par minutter lød det imidlertid over højttalerne, at en mand selv havde fjernet den pakke, der viste sig at være en tom papkasse, og kastet den ud i en busk. Der går ikke særlig lang tid, fra der er sket en hændelse, som gør os bange, til det bliver hverdag igen,” siger han.

For ofrene kan det imidlertid være en mere besværlig og krævende proces. Kirsten Pedersen ved ikke, om tiden kommer til at hele sårene i hendes tillid til andre mennesker, men det går trods alt bedre.

Hun tjekker ikke lige så ofte, om hoveddøren er låst, og hendes puls er mere rolig, når lyset udenfor tændes, men hun låser stadig samtlige døre i huset, når hun går i seng.

Det er primært mere sikring af huset, der har været med til at øge trygheden og hjulpet hende til at genvinde lysten til at opholde sig i sit hjem igen.

”Mine vinduer er boltet fast, så de ikke kan brækkes op, eventuelle tyve er ikke i tvivl om nabohjælpen, og så har jeg fået installeret overvågningskameraer, som jeg kan tjekke fra mit fjernsyn i soveværelset. Det hjælper betydeligt på min tryghed, og jeg tror ærlig talt ikke, at lynet slår ned to gange i samme parcelhus,” siger hun.