Prøv avisen
Julekalender

Færre børn åbner kalenderlåger ud til verden i december

I oktober blev dette års udgave af Børnenes U-landskalender lanceret på Utterslev Skole i København. Kronprinsesse Mary deltog blandt andre i begivenheden, og delte den kendte velgørenhedskalender ud til børnene. Men de seneste 10 år er salget af Børnenes U-landskalender faldet markant. – Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix

Salget af Børnenes U-landskalender falder i disse år markant. En kalender af pap harmonerer dårligt med vores digitaliserede tid, mener ekspert

I mere end et halvt århundrede har danske børn talt ned til juleaften ved at åbne låger i Børnenes U-landskalender. Lågekalenderen, der udgives i et samarbejde mellem DR og Danida i forbindelse med den tv-julekalender, som sendes på DR 1, har kunnet købes siden 1962. Lige siden er overskuddet fra salget gået til et bestemt hjælpeprojekt, som kommer børn i verdens ulande til gode. Men i de senere år har færre og færre danske forældre og bedsteforældre valgt at købe velgørenhedskalenderen til deres børn og børnebørn.

Sidste år blev der solgt 106.000 eksemplarer. Til sammenligning blev der i 2007 solgt 194.000 kalendere, mens salgstallet i 2008 var helt oppe på 206.000. Siden da er det dog gået støt ned af bakke for salgstallet. Det har ikke været muligt at få oplyst hos DR, hvor langt man skal tilbage for at finde et år, hvor der blev solgt lige så få kalendere som i 2017, men sikkert er det, at sidste års kalendersalg var det dårligste i 10 år.

Ifølge Maiken Maigaard, der er teamleder i DR Salg, skyldes det formentlig, at Børnenes U-landskalendere har fået skarp konkurrence fra andre typer af julekalendere.

”Da jeg var barn – jeg er 44 år – fandtes der stort set ikke andre julekalendere på markedet, og det var en selvfølgelighed, at vi købte Børnenes U-landskalender. Sådan er det ikke i dag, hvor der findes utroligt mange forskellige julekalendere på markedet. Nogle af dem indeholder jo også slik, chokolade eller legetøj, og jeg kan da godt mærke på mine egne børn, at det er noget, der lokker,” siger Maiken Maigaard.

Hun håber dog, at dette års U-landskalender vil give et lidt bedre salg end sidste år, fordi DR i år sender en helt ny, dansk julekalender i fjernsynet.

”I de år, hvor vi sender en ny julekalender, eller en gammel julekalender, som er meget populær, så stiger salget af U-landskalenderen også. Så vi tager egentlig de faldende salgstal ret roligt, og jeg synes, man skal huske, at der jo stadig er mange, som køber den. Det tror jeg, de gør, fordi Børnenes U-landskalender kan tilbyde noget helt andet end de andre julekalendere, som er meget vigtigt midt i en juletid; at vi skal hjælpe dem, der har det sværere end os,” siger Maiken Maigaard.

Hun bakkes op af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der udtaler sig på vegne af Danida.

”Konkurrencen fra andre julekalendere – alle de forskellige kalendere med slik, chokolade og legetøj i – er vokset betydeligt over de seneste år. Set i det lys synes jeg, at det er flot, at der stadig bliver solgt over 100.000 U-landskalendere hvert år – helt uden chokolade,” skriver Ulla Tørnæs i en mail til Kristeligt Dagblad.

Men spørger man Gunhild Agger, der er professor emeritus på Aalborg Universitet, og som har forsket i julekalendere, ser fremtiden for Børnenes U-landskalender som vi kender den, ikke ligefrem lys ud. Gunhild Agger gør også opmærksom på, at salget af U-landskalenderen stiger en smule i de år, hvor DR sender nyproducerede tv-julekalendere, men:

”En kalender af pap harmonerer selvsagt ikke særligt godt med vores digitaliserede tid. Engang var den trykte kalender normen, men den får nok svært ved at fange børnenes opmærksomhed fremover på samme måde, som den har gjort det de sidste godt 50 år. Det er nok en kulturel tradition, man er ved at miste forbindelsen til,” siger Gunhild Agger.

Selvom salget af Børnenes U-landskalender er faldet gennem de senere år, betyder det dog retfærdigvis ikke, at der er blevet sendt markant færre penge til børnene i verdens ulande. Det skyldes, at Danida hvert år lægger et beløb af varierende størrelse oveni overskuddet fra salget af selve kalenderen. Og det betød faktisk, at børnearbejderne i Burkina Faso, som pengene fra overskuddet i 2017 kom til gode, fik hjælp for et lige så stort beløb som de ugandiske børn, der blev hjulpet med midlerne fra 2008. Også selvom der altså var flere hundrede tusinde kroners forskel på overskuddet fra kalendersalget.

Men kalenderen har også et andet formål. Udover at yde udviklingshjælp til børn i ulande, skal kalender-projektet også bruges til at lære danske børn om vilkårene for børn andre steder på kloden. ”Folkeoplysning i Børnehøjde” hedder det på U-landskalenderens egen hjemmeside. Så er der grund til at være bekymret for, at de danske børn bliver mindre oplyste om levevilkårene for børnene i den tredje verden, når nu kalender-salget falder?

Det mener udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ikke. Hun henviser til det undervisningsmateriale, som hvert år udarbejdes i forbindelse med kalenderen.

”Flere end 200.000 elever vil i år komme til at arbejde med U-landskalenderens bøger, opgaver, film og online-læring i skolen. Derudover møder børnene U-landskalenderen på DR’s kanaler Ultra og Ramasjang. Så selvom salget af lågekalenderen er faldet, når U-landskalenderen ud til langt flere børn end for 10 år siden.”

Og hun bakkes op af tidligere udviklingsminister Chrstian Friis Bach, der i dag er generelsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Det er den organisation, som skal stå for at omsætte overskuddet fra dette års U-landskalender til hjælp for syriske flygtningebørn i nærområdets flygtningelejre.

Organisationen har medvirket til at udarbejde dette års undervisningsmateriale, samt en række andre læringstilbud til de danske børn, som de frit kan tilgå derhjemme på U-landskalenderens hjemmeside.

”Da jeg selv var barn, kunne det jo nærmest ikke blive jul, uden at vi havde købt U-landskalenderen. Og projektet er stadig vigtigt, men efterhånden består det af langt mere end selve den fysiske kalender. Op til jul skal vi rundt på flere hundrede skoler og fortælle om det liv, de syriske flygtningebørn lever. Og så har vi i år som noget helt nyt designet en virtual reality-oplevelse, som børnene kan finde på kalenderens hjemmeside. Her kan de få lov at opleve, hvordan det er at være i en flygtningelejr, for eksempel i Jordan. På den måde vil de danske børn stadig kunne åbne låger ud til verden – de gør det bare på en mere moderne måde end tidligere.”