Sognepræst: Gåturen er eftertankens tid

Stilhed er en uudnyttet, gratis ressource ifølge sognepræst Thomas Horneman-Thielcke. Derfor lærer han sine konfirmander at finde ro i det ordløse. Selv går han sig til stilhed

”Som mennesker kan vi vælge. Vil man gerne have stilhed ind i sit liv, må man træffe et aktivt valg og finde tid til det. Når jeg går min daglige tur, er træet pejlemærket og minder mig om, at vi som mennesker har brug for både himlen og jorden i vores liv. Kristendommen er ikke bare en intellektuel disciplin, men et liv. Kristendommen er noget, vi gør,” siger Thomas Horneman-Thielcke.
”Som mennesker kan vi vælge. Vil man gerne have stilhed ind i sit liv, må man træffe et aktivt valg og finde tid til det. Når jeg går min daglige tur, er træet pejlemærket og minder mig om, at vi som mennesker har brug for både himlen og jorden i vores liv. Kristendommen er ikke bare en intellektuel disciplin, men et liv. Kristendommen er noget, vi gør,” siger Thomas Horneman-Thielcke. . Foto: Jens Welding Øllgaard.

Sidst på eftermiddagen rejser sognepræst Thomas Horneman- Thielcke sig fra skrivebordet, slukker telefonen og finder vinterjakke og støvler frem for at gøre sig klar til den daglige gåtur. Ruten er den samme hver dag. Han skrår over Herlufsholm Allé og følger stien ind i skoven med bakkerne og ud mod markerne, hvor blikket kan blive langt. Han går uanset vejret og altid alene. Målet er et gammelt egetræ i et markskel.

LÆS DIGITALT MAGASIN "GÅ" HER

Nogle dage står han en stund med ryggen mod træets solide stamme, inden han vender om og går tilbage over markerne, gennem skoven mod præstegården. Den 39-årige sognepræst har længe ønsket at få en hverdag, hvor stilheden var i forgrunden.

”Gåturen er en daglig luksus og en eftertankens tid.”

Umiddelbart kunne man tro, at det med stilheden gav sig selv her lidt uden for Næstved med skov og bred, bugtende å. For at komme frem til Thomas Horneman-Thielcke, skal man over Susåen. Broen er smal, så man må sætte farten ned. Når man er kommet over broen, passerer man Herlufsholm, der oprindeligt blev opført som et benediktinerkloster i 1135, men i århundreder har her været kostskole.

LÆS DIGITALT MAGASIN "GÅ" HER

Thomas Horneman-Thielcke er præst ved Herlufsholm Kirke, som ligger sammen med skolen. Han bor i den gulkalkede præstegård, som ikke er længere væk fra kostskolen, end at han kan høre lyden af frikvarter, når han er i haven. Selvom stilheden synes at være i forgrunden i denne sydsjællandske tidslomme, er det Thomas Horneman- Thielckes erfaring, at man skal øve sig på at gå ind i stilheden. Fastetiden frem mod påske er for ham en oplagt tid til at øve sig i stilhed. Ifølge Thomas Horneman-Thielcke er stilheden en overset ressource.

Som teologistuderende rejste Thomas Horneman-Thielcke til Rom, hvor han læste ved Pontificia Universita San Tommaso d’Aquino for 12 år siden. Hans tilgang til såvel faste som stilhed er præget af studierne i Rom, hvor han skrev speciale om den spanske mystiker Johannes af Korset (1542-1591).

Præsteværelset domineres af et maleri, som han har bedt billedkunstneren Frodo Mikkelsen male over en tekst skrevet af Johannes af Korset. ”Bjerget” hedder billedet, som er rigt på symboler. Udlægningerne af maleriet er mange, men grundlæggende handler maleriet om at søge Gud.

I Rom læste Thomas Horneman- Thielcke blandt andet økumenisk teologi. Han er vokset op i et hjem, hvor kirkegang var naturlig, og er selv evangelisk-luthersk, men han ville nødig være foruden den inspiration, han henter fra såvel katolsk som ortodoks tradition. Det vidner blandt andet samlingen af ikoner på kaminen i præsteværelset om. Den økumeniske inspiration afspejler sig også i hans bibliotek.

LÆS DIGITALT MAGASIN "GÅ" HER

For at sætte ord på fasten, rejser han sig og henter en bog i reolen skrevet af den russisk-ortodokse metropolit Anthony af Sourozh (1914-2003). Han havde sit virke i det centrale London, og han er forfatter til blandt andet bogen ”School of Prayer”, hvor han skriver om faste. Anthony af Sourozh gør det klart, at fasten er et frihedsprojekt. Fasten er en tid til at overveje, hvad man er bundet af.

”Vi bliver kaldet til frihed af Kristus. Det er, hvad evangeliet handler om. Fasten er en eftertankens tid og en anledning til at se på, hvad det er i livet, som gør os ufri. Den øvelse kræver, at man begynder at se indad.”

Hos Anthony af Sourozh er det en grundlæggende tanke, at fristelsen ligger i menneskets billeddannelse.

”Vi ser noget, som vi gerne vil have, og jo mere tid vi bruger på det, jo mere energi lægger vi i det, og jo mere magt får det over os. Vi lever i en super-materialisme og køber os til glæde på alle mulige ledder og kanter. Det kender jeg også fra mit eget liv. Materialitet er en hurtig måde at opnå en følelse af lykke og veltilpashed.”

”Fasten er at finde frem til, hvad der er vigtigt for os. Det kan gøre ondt at indse, at man har taget valg, som frarøver os vores tid. Jesus kalder os ind i en frihed. Spørgsmålet er, hvor dit hjerte bor. Bor hjertet i alt det, du omgiver dig med, eller bor hjertet i de menneskelige relationer?”.

Thomas Horneman-Thielcke går uanset vejret og altid alene. Målet er et gammelt egetræ i et markskel.
Thomas Horneman-Thielcke går uanset vejret og altid alene. Målet er et gammelt egetræ i et markskel. Foto: Jens Welding Øllgaard

For Thomas Horneman-Thielcke hænger fastetiden sammen med stilhed og meditation. Han har tre hold konfirmander fra kostskolen og Lille Næstved Skole.

Meditation er en fast del af programmet, når han er sammen med konfirmanderne. Han har gode erfaringer med at give konfirmanderne mulighed for at meditere.

”Konfirmanderne lægger vægt på, at vi får tid til meditationen, og minder mig om det, hvis jeg skulle glemme det.”

Der er omkring 20 konfirmander på hvert hold. Det er frivilligt, om de vil deltage i meditationen, men det vil de fleste. Under meditationen er deres telefoner slukket, og i 10 minutter fokuserer de på deres åndedræt, mens de lytter til musik og følger Thomas Horneman-Thielckes guidende ord.

”De finder ud af, at de inde i sig selv kan finde ro. I vores tilværelse er nærmest al information billeder, og det er, som om man bliver helt blind af at forsøge at følge med i det hele. Når vi bliver stille, oplever vi, at vi kan nå frem til en indre ro. Stilheden gør os bedre til at se indad, og stilheden bliver en øvelse i at blive lyttende. Vi er stille for at høre noget andet end os selv. Stilhed koster ikke noget, og gennem meditationen erfarer man, hvilken uudnyttet, gratis energi-ressource vi har adgang til.”

Når han taler om stilhed, taler han også om bøn. En af kilderne til inspiration i Thomas Horneman-Thielckes bønsliv er den græske klosterhalvø Athos. Han er medlem af den internationale forening ”The Society of the Friends of Mount Athos”, som har britiske prins Charles som protektor. I næste måned rejser Thomas Horneman-Thielcke til Grækenland for i en uge at vandre fra kloster til kloster på Athos. Formålet med rejsen er at lære mere om bønspraksissen i klostrene.

”Jeg tænker på forholdet til Gud som en relation. Hvis vi vil lære Gud at kende, må vi bruge tid på den relation gennem stilheden, men det skal ikke være af tvang. Gudsforholdet er større end noget, vi overhovedet kan drømme om, for Gud sprænger vores rationelle erkendelse og måde at se virkeligheden på, men vi er desværre tilbøjelige til at gøre Gud lille. Kristus er større end kristendommen, og Kristus er før alting.”

Selvom han har arbejdet med stilhed siden studietiden, oplever han, at det kan være svært at finde den indre stilhed.

”I stilheden lader man tankerne komme, som de er, og man lader dem blive i luften som fly, som flyver rundt, mens man selv sidder i kontroltårnet. Tankerne skal man bare lade komme og lade flyve.”

”Naturligvis kan man gøre noget for at beskytte sine tanker. I den græsk-ortodokse teologi taler man om vigtigheden af at være årvågen over sine tanker, ’nepsis’. Har man tjekket Facebook en gang, så behøver man ikke at gøre det igen 20 minutter senere, men man kan blive i stilheden.”

Thomas Horneman-Thielcke vil gå ind i fasten med en tro på, at mange har et ønske om at overveje, hvad der kræver deres afhængighed og opmærksomhed.

”I stilheden lader man tankerne komme, som de er, og man lader dem blive i luften som fly, som flyver rundt, mens man selv sidder i kontroltårnet. Tankerne skal man bare lade komme og lade flyve.”
”I stilheden lader man tankerne komme, som de er, og man lader dem blive i luften som fly, som flyver rundt, mens man selv sidder i kontroltårnet. Tankerne skal man bare lade komme og lade flyve.” Foto: Jens Welding Øllgaard

Han fortæller om et nyt initiativ i Herlufsholm Kirke, som han mener peger i den retning: Siden efteråret har der en gang om måneden været en meditationsaften.

Første gang kom der 23 deltagere, hvilket var en del flere, end han havde sat stole frem til. Sidst var en kold aften i februar, hvor de sad 40 i kirken. Man kommer i stilhed, og man går fra kirken en time senere i stilhed.

”Det er en øvelse i at komme til stede i livet og blive nærværende i nuet gennem ro og stilhed.”

Man sætter sig, hvor man vil i kirkerummet, og sammen beder man den såkaldte Jesusbøn: ”Herre Jesus Kristus, Guds søn, forbarm dig over os”.

”Det er en bøn om, at Gud skal tage os ind til sit hjerte og holde os der med alt, hvad vi er. Vi kommer som dem, vi er, og beder Gud om at tage os til sig som dem, vi er.”

Første aften var Thomas Horneman-Thielcke spændt på, om de fremmødte mon ville være med til at bede bønnen højt.

”Jeg bad for, og så kom en kvindestemme, så en herrestemme, og snart var vi et kor på en fælles rejse ind i bønnens samtale med Gud. Bøn er at stille sig over for Gud, og i bønnen bliver vi set som dem, vi er.”

LÆS DIGITALT MAGASIN "GÅ" HER