Filosof Anne Marie Kragh Pahuus: ”Jeg ville ønske, at jeg havde været modigere”

Prodekan på Aarhus Universitet Anne Marie Kragh Pahuus fortryder, at hun har ladet ængsteligheden fylde for meget i sit liv

Prodekan på Aarhus Universitet Anne Marie Kragh Pahuus medvirker i Kristeligt Dagblads podcast ”Mellem Liv og Ord” i denne uge.
Prodekan på Aarhus Universitet Anne Marie Kragh Pahuus medvirker i Kristeligt Dagblads podcast ”Mellem Liv og Ord” i denne uge. Foto: Lars Aarø/Fokus

Ængsteligheden har i perioder af mit liv fyldt for meget. Jeg tror godt, jeg kunne have arbejdet med at være mere modig. I gymnasietiden tog jeg til Frankrig uden at have et sted at bo og fandt en lejlighed dernede, hvor jeg var i et år. Det var egentlig et ret modigt skridt, og jeg tænker, at jeg måske skulle have fortsat med at udforske muligheder uden at vide, hvordan det ville ende.

Efterfølgende begyndte jeg at satse mere på det sikre, fordi jeg ikke turde at sige farvel til det, jeg allerede havde. Jeg var ikke bange for noget bestemt, men jeg turde ikke kaste mig ud i noget uprøvet og holdt mig selv lidt tilbage.

Jeg kan se den samme ængstelighed hos mine voksne børn nu. Der er en øget sensitivitet og opmærksomhed, som giver en spændt forventning og en tilbageholdenhed i forhold til at bringe nye ting ind i livet og dertil tvivlen omkring, hvorvidt man kan klare det.

Hannah Arendt (afdød tysk filosof, red.) skriver om at tage et skridt ud i offentligheden. Hendes filosofi handler om den person, man kan være i offentligheden, når der er en vigtig sag at vende med andre. Hun ved godt, at det kræver noget at tage skridtet ud. Jeg tror, at jeg tit har fremstået meget sikker, når jeg har trådt ud i offentligheden, og så har folk ikke kunnet se, at det faktisk har kostet mig noget.

Det er måske i virkeligheden den private side af mig, der er lidt mere usikker. Det er paradoksalt, fordi jeg er vokset op i en familie med en form for kærlighed, der gør, at jeg har meget stor selvtillid. Jeg regner med, at jeg godt kan finde ud af tingene, og jeg er god til det, jeg gør. Især hvis jeg sammenligner mig med andre kvinder i min generation, som skal kæmpe lidt mere for selvtilliden.

Når jeg først har taget skridtet ud, så føler jeg mig meget i mit es. Jeg elsker at holde foredrag og træde op på scenen og være i dialog med mennesker. På den måde er jeg ikke sky, men jeg tager ikke min sårbarhed med ud og viser den.

Hvis du spurgte mine forældre, ville de sige, at jeg slap min ængstelighed for 40 år siden. Men den er stadig hos mig og er både en drivkraft og en hindring, der sommetider står i vejen for at gå nye veje.

Lyt til podcasten her.