Filosoffer og sundhedspersonale skal arbejde tæt sammen om etiske dilemmaer

Hverdagen er fuld af etiske dilemmaer for dem, der arbejder i sundhedsvæsenet. Det nye Center for Sundhedsfilosofi og Etik på Syddansk Universitet skal ruste sundhedspersonale til bedre at kunne håndtere nogle af disse udfordringer

Center for sundhedsfilosofi og etik på Syddansk Universitet har en ambition om at blive et internationalt knudepunkt inden for sit felt.

Når en ambulancelæge står med en patient, der har hjertestop, skal der træffes en beslutning om genoplivning eller ej på meget kort tid. Men hvilke overvejelser går forud for beslutningen? Og hvordan kan man kvalificere den? Det er ét af de konkrete områder, der netop nu forskes i på center for sundhedsfilosofi og etik på Syddansk Universitet (SDU) i Odense. Et nyt center, hvor filosoffer og sundhedsprofessionelle i fællesskab beskæftiger sig med sundhedsvæsenets mange etiske dilemmaer.

”Vi har et super effektivt og kompetent sundhedsvæsen, og de sundhedsprofessionelle er så dygtige på deres kerneområde, men de står hele tiden over for nye problemstillinger. Et tværfagligt samarbejde er vejen frem, fordi vi har brug for en etisk refleksion, der kan følge med den medicinske udvikling,” siger Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i filosofi og leder af det nye center. Som eksempel nævner hun genteknologi, og at vi lever længere.

Center for sundhedsfilosofi og etik åbnede officielt den 18. september i år og er et samarbejde mellem humaniora og sundhedsvidenskab på SDU og Odense Universitetshospital. På nuværende tidspunkt er knap 20 forskere tilknyttet. Det er et klart mål, at der er tæt sammenhæng mellem forskning og praksis. Derfor arbejder forskerne blandt andet på at etablere et samarbejde med Klinisk etisk komité på Odense Universitetshospital, der består af overlæger, afdelingssygeplejersker og hospitalspræsten. Komitéen støtter og rådgiver ansatte på hospitalet i etiske spørgsmål. På sigt vil centeret gerne række ud til hele det danske sundhedsvæsen inklusive det kommunale område.

31-årige Lars Brun fra Kolding er én af dem, centeret gerne vil nå ud til. Han er læge og i gang med at specialisere sig i almen medicin. For tiden arbejder han på børneafdelingen på Kolding Sygehus. Han oplever, at de etiske dilemmaer på daglig basis rører på sig ude i afdelingerne og bliver diskuteret på lægernes morgenkonferencer. Lige fra patienter, der takker nej til behandling, til pårørende, der fylder meget. Selvom SDU og Odense Universitetshospital lægger meget vægt på at koble teori og praksis, tror han, det kan være svært. Han tillægger den praktiske erfaring stor betydning og sparrer med ældre kollegaer, når han kommer i tvivl.

”Etik er jo virkelig en svær størrelse, fordi man ofte først ved, hvad det drejer sig om, når man står i problematikken. Med tiden har jeg fået mere faglig ballast til at kunne genkende dilemmaerne og håndtere dem,” siger Lars Brun og fortæller, at de også havde undervisning i medicinsk etik på universitet.

Erfaringen er også én af de ting, Helle Rørbæk Hørby hæfter sig ved, når det kommer til etik i sundhedsvæsenet. Som hospitalspræst på Aarhus Universitetshospital møder hun jævnligt det sundhedspersonale, som står i etiske dilemmaer.

”Etik er i mange tilfælde baseret på skøn. Et skøn, der dels er baseret på den store videnskabelige statistik, dels den personlige statistik, der trækker på de sundhedsfagliges tidligere erfaringer. Så jo mere erfaring, man har at basere skønnet på, jo lettere bliver det at håndtere de etiske dilemmaer,” siger Helle Rørbæk Hørby og tilføjer, at forskningen kan være med til at samle noget af den erfaring og udbrede den. På den måde vil de sundhedsfaglige få en mere sikker grund at stå på.

For at ruste de unge læger bedre til praksis, arbejder center for sundhedsfilosofi og etik med at udvikle indholdet på de sundhedsfaglige uddannelser. Og det, synes 30-årige Laura Bæk-Petersen, er en god idé. Hun er medicinstuderende på SDU og går på 10. semester. For tiden er hun på Odense Universitetshospitals gynækologiske afdeling.

”Uddannelsen lægger lige nu vægt på fysiologien, sygdomslære og behandlingsplaner. Det er det grundlæggende, og det skal vi have. Men det er mindst lige så vigtigt at få fokus på den humanistiske side, fordi det er mennesker, vi arbejder med. Det er ikke bare en bil, der skal have skiftet en kilerem,” siger Laura Bæk-Petersen.

På studiet har de tidligere lavet rollespil for at øve praksis. Et format, som Laura Bæk-Petersen godt kunne se blive brugt igen til de etiske dilemmaer.

”Vi kom på dybt vand, da vi ’legede’ læger. Det var godt, for det er her, vi skal dumme os. Og når vi dummer os, så husker vi dilemmaerne og bliver bevidste om, hvor svært det faktisk er i virkeligheden.”