Flemming Møldrup: Det betyder meget, at min datter oplever to forældre, der stadig kan sammen

Livsstilsekspert og programvært Flemming Møldrup kan ikke undvære havet, og han forestiller sig, at hans aske til sin tid skal spredes over Vesterhavet

”Jeg tror, mit livssyn har et tydeligt afsæt i at behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Det lyder naivt, det ved jeg,” siger livsstilsekspert Flemming Møldrup. –
”Jeg tror, mit livssyn har et tydeligt afsæt i at behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Det lyder naivt, det ved jeg,” siger livsstilsekspert Flemming Møldrup. – . Foto: Anders Rye Skjoldjensen/Ritzau Scanpix.

En barndom som skilsmissebarn har præget livsstilsekspert og programvært Flemming Møldrup. Selv er han også skilt, han har datteren Yoko med sin ekskone. Men hans egen opvækst har betydet, at Flemming Møldrup arbejder hårdt på at bevare en god relation til sin ekskone.

”Det betyder meget for mig, at Yoko oplever to forældre, der i sidste ende ikke kunne blive sammen, men så i det mindste stadig kan sammen. Det tror jeg helt sikkert kommer fra min egen oplevelse med to forældre, der hverken blev sammen eller efterfølgende kunne sammen,” siger han.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

Jeg tror, mit livssyn har et tydeligt afsæt i at behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Det lyder naivt, det ved jeg, og der vil helt sikkert sidde nogle og ryste på hovedet og tænke deres. Men jeg tror virkelig på, at hvis jeg møder mennesker med et smil, at hvis jeg stopper op og lytter, hvis jeg ikke møder mennesker med frygt, men med tillid og forståelse, hvis jeg giver mere af mig selv, end jeg kræver at få igen, hvis jeg ikke er nærig med mine penge, hvis jeg tør elske uden forbehold, at jeg så får et rigere liv. Et liv med en masse fantastiske møder med andre mennesker. Et liv fuld af oplevelser. Og kærlighed. Sådan set tror jeg også godt, at vi kunne bruge lidt mere af mit livssyn på makroniveau. Vi møder jo ofte hinanden med mistillid i vore samfund. Uanset om du er flygtning, syg, studerende eller arbejdsløs, er der ikke meget tillid til dig. Hvis du ikke er effektiv, kan selv, vil selv og er hurtig, er du en byrde, og som samfund er vi begyndt at kræve mere, end vi giver – og det er et skråplan i min bog.

Hvad har formet dit livssyn?

Det kommer nok fra mange forskellige sider. Jeg tror klart, at min opvækst i socialt boligbyggeri med ikke særlig mange penge har givet mig en større forståelse for, at vores samfund består af alle slags mennesker. Også dem, der virkelig ikke har noget, og dem, der virkelig ikke kan, fordi de er smadret af en ulykkelig barndom eller traumatiseret af krig eller er virkelig syge. Og så har jeg været så heldig ret tidlig at rende ind i nogle venner, for hvem kulturen har fyldt meget, så jeg fik tidligt en stor interesse for kultur og kunst. Og uanset hvad politikerne siger, så former kultur og kunst os til bedre mennesker. Dengang jeg voksede op, var der mange penge til kulturen, og især i Aarhus var den alle steder. Kunsten gjorde mig til et bedre menneske, mere rummeligt og tolerant. Så der er mange veje ind i mit livssyn. Det er stykket sammen af oplevelser, erfaringer og levet liv.

Hvad gør dit liv rigere?

Havet og kærlighed. Det er sådan set det eneste, jeg behøver. Jeg behøver Vesterhavet så tit som muligt og drømmer om en dag at bo på kanten af det. Vesterhavet har en rensende effekt på mig, og det minder mig altid om, at jeg er i live, at jeg lever mit liv, og at det måske er det eneste liv, jeg har – så jeg skal gøre mig umage med at fylde det med gode ting. Og så vil jeg ikke være foruden kærlighed i mit liv. Jeg har en masse mennesker omkring mig, som jeg elsker, og som elsker mig. Jeg har en datter, som jeg elsker helt utrolig højt, og som ligesom Vesterhavet får mig til at gøre mig umage med mit liv. Men jeg drømmer om igen at få lov til at elske et særligt menneske.

Hvad betragter du som dit livs største ulykke?

Jeg har haft et godt liv uden de store ulykker. Måske ville jeg gerne have haft en bedre barndom, det kan jeg altid mærke, når jeg møder mennesker, som er vokset op i trygge familierammer. Men sådan blev det ikke. Mit livs største ulykke er måske tabt kærlighed. At miste et menneske, jeg har elsket rigtig højt, men ikke formået at give det nødvendige af mig selv for at holde fast på. Det er nok mit livs største ulykke.

Hvad tror du på?

Kærlighed og tillid. Jeg synes, at en af de store farer i tiden er, at vi mangler kærlighed til hinanden. Ikke kærlighed som i et parforhold. Men at vi helt seriøst mangler evnen til at se andre mennesker og række dem en hånd af den simple grund, at de er medmennesker, og at vi derfor har en indbygget kærlighed til dem. Der var engang et samfund, hvor man ikke blev arbejdsprøvet i et væk, når man var syg, hvor man ikke blev kørt fra virksomhed til virksomhed i taxa for at blive testet for, om man nu virkelig ikke kunne arbejde halvanden time om ugen. Der var engang et samfund, hvor man ikke blev presset gennem uddannelsessystemet og fik stress allerede som 16-17-årig. Der var engang et samfund, hvor 11-årige ikke gik i skole til klokken 14.30 hver dag, hvor man ikke testede børn i 2. klasse. Og sådan kunne jeg blive ved. Vi tror på det effektive samfund og ikke på det tillidsfulde samfund. Og det er en fejl. For vi får et bedre samfund med tillid og sikkert også et samfund, der bliver rigere.

Hvilke åndelige eller moralske forbilleder har du?

Jeg tror ikke, jeg har nogen. Jo, jeg synes om begrebet næstekærlighed. Og det har jo mange fortolkninger. Men i mit liv handler næstekærlighed om alt det, vi har talt om indtil nu. Forståelsen for, at andre mennesker har det anderledes end dig, at andre mennesker en gang imellem skal bruge en hånd, et sted at sove, muligheden for ikke at bidrage, hvis de ikke kan. Men også at vi skal elske hinanden uden forbehold, og at vi skal turde elske hinanden hårdt. Og så må det gøre ondt, hvis det ikke går. Men vi kan ikke elske hinanden med en fod i døren.

Hvad skal der stå på din gravsten?

Ikke noget, for jeg vil gerne smides i Vesterhavet. Men hvis de efterladte alligevel rejser en gravsten, må der gerne stå: ”Tak, elskede mand, far og ven”.