Flere bliver frivillige kistebærere

Flere steder er det frivillige, der overværer gudstjenesten og bærer kisten, når mennesker uden pårørende bisættes

Når der rundtomkring i landet dukker initiativer op, der skal sikre, at bisættelsen ikke sker fra en tom kirke, kan en af forklaringerne være, at der i samfundet er en større opmærksomhed på det, der ikke bliver taget hånd om i forbindelse med dødsfald. Arkivfoto.
Når der rundtomkring i landet dukker initiativer op, der skal sikre, at bisættelsen ikke sker fra en tom kirke, kan en af forklaringerne være, at der i samfundet er en større opmærksomhed på det, der ikke bliver taget hånd om i forbindelse med dødsfald. Arkivfoto. . Foto: Majken Borup/Colourbox.

En dag i senefteråret døde Ingeborg Andresen. Begravelsen var sat til fredagen efter i Ullerup Kirke vest for Sønderborg, men der var ingen pårørende. Derfor skrev sognepræst i Ullerup Sogn Lis-Ann Rotem på kirkens og bylaugets Facebook-sider, at de, der havde tid og lyst, var velkomne til at møde op.

Til begravelsen stod 13 mennesker, de fleste uden kendskab til Ingeborg Andresen, klar med blomster for at give hende en god og værdig afsked og til sidst bære kisten ud.

Ovenstående er ikke en enestående situation. Lis-Ann Rotem har flere gange oplevet, at folk er mødt op og har båret kisten til begravelser, hvor der ikke er pårørende.

Også i Vejleå Kirke i Ishøj var 11 mennesker i efteråret til stede og bar kisten til en begravelse for en afdød, efter at sognepræst Sophie Nielsen havde annonceret det på Facebook. Og i JydskeVestkysten kunne man i februar læse, at man i Kolding Kommune har indgået et samarbejde med byens afdeling af den humanitære organisation Sct. Georgs Gilderne, der fra 1. marts har stillet mandskab til rådighed til begravelser for mennesker uden pårørende.

”Vi møder stor opbakning, og man kan sagtens forestille sig, at det vil brede sig til andre kommuner og byer, hvis der er folk til rådighed,” siger Henning Lorentzen, der er stadsgildekansler i Sct. Georgs Gilderne i Kolding.

Og der er brug for frivillig opbakning, når mennesker uden pårørende dør. Alene i Kolding er der tale om mellem 20 og 30 af denne slags om året, hvorfor man i kommunen også har bevilliget en hjemmehjælper til begravelser uden pårørende.

Når der rundtomkring i landet dukker initiativer op, der skal sikre, at bisættelsen ikke sker fra en tom kirke, kan en af forklaringerne være, at der i samfundet er en større opmærksomhed på det, der ikke bliver taget hånd om i forbindelse med dødsfald. Det mener professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen, der i flere år har forsket i vores forhold til døden.

”Vi ser det på flere områder i relation til døden. Frivillige hjælper med at våge over døende, hjælper til på hospicer og så videre. Hvis der er problemer, finder mennesker en mening i at gøre en forskel. At bære kisten for en person uden pårørende har jo ikke en stor praktisk værdi, men det indgår alligevel som en del af noget større,” siger Michael Hviid Jacobsen.