Prøv avisen

Flere har brug for samtalekort for at kunne filosofere med deres nære

”Der er ikke ret mange af os, der har en hverdag, hvor man bare kan følge én regel eller gøre det, man gjorde i går,” siger ph.d. i filosofi Anna Marie Pahuus. Derfor har vi brug for at bearbejde vores oplevelser og forestillinger om verden i et refleksionsrum, som samtalekortene kan skabe. – Model Foto: Leif Tuxen

Samtalekort er blevet et populært redskab til at få talt med sine nærmeste i en travl hverdag. Samfundets påskønnelse af hurtighed giver vanskelige betingelser for den eftertænksomhed, som spørgsmålene på kortene repræsenterer

Hvor vigtigt er det for dig at vide, hvordan fremtiden tegner sig? Er grænser livsfremmende eller livshæmmende? Hvordan forestiller du dig Gud?

Det er sådanne spørgsmål, som tidens mange samtalekort, der kan bruges sammen med ægtefællen, vennerne eller familien, åbner for en diskussion af. På kortet står ofte blot ét enkelt spørgsmål. Resten af spillets indhold er op til deltagerne selv at udfylde med deres egne ord, tanker og erfaringer.

De senere år er populære spil som Ego og Small talk – Big questions blevet en fast del af danskernes private komsammener, og nu har også flere forlag, institutioner og forskningscentre udviklet forskellige samtalekort, der gør det lettere at servere store emner hen over spisebordet derhjemme.

Men hvorfor har vi overhovedet brug for disse redskaber i vores nære relationer?

Et af svarene på det spørgsmål handler om, at vi i hverdagen ofte fokuserer på de praktiske gøremål.

I Næstved Provsti er det provst Anna Helleberg Kluges fornemmelse, at folk gerne vil indgå i flere dybere samtaler, hvis blot de får de rette værktøjer. Derfor er de såkaldte filosofiske saloner blevet populære landet over. Og derfor har Anna Helleberg Kluge selv udviklet spillet ”Tænkekort”, som kan bruges til at åbne for samtalen og sætte fantasien i gang derhjemme.

”Som præst mærker jeg, at mange har sværere ved at tale åbent om deres tanker, og så er der noget afvæbnende ved et spil som dette,” siger Anna Helleberg Kluge.

Også par, der skal giftes, taler ofte meget om praktiske spørgsmål i forbindelse med vielsen og brylluppet, og derfor kan det være svært for den ene part at tage fat på større dilemmaer med den anden. Men hvis man har trukket et kort, er det ikke længere den ene, der interviewer den anden. Så er det kortene, der bliver det fælles tredje.

”Vi har vænnet os til at formulere os i korte hovedsætninger og symboler til hinanden. Der er længere imellem de lange, ’filosofiske’ samtaler,” siger Anna Helleberg Kluge og fortsætter så:

”Og i en profession, hvor jeg selv er vant til at have alle svarene, skal jeg da også lige selv tage mig sammen, når jeg indgår i spillet. Dels er der en lille blufærdighed, der skal overvindes, og dels kræver det mere at have sådan en samtale, fordi man sætter sig selv som menneske i spil.”

Det er ifølge Anna Helleberg Kluge måske også derfor, at samtalen bliver så givende.

”Det bedste ville være, hvis vi slet ikke havde brug for kortene. Men det er vigtigt, at vi husker at få taget samtalen om store emner alvorligt. Den nærhed er der ikke noget, der kan erstatte. Det er den ånd, der gør os til mennesker. Ellers oplever vi ensomhed,” siger hun.

I forbindelse med udviklingen af konceptet Par-tjek påviste forskere fra Aarhus Universitet sammen med Center for Familieudvikling, at det, som danskerne savner allermest i parforhold, er kvalitetstid. I en travl hverdag med børn, karriere og mange forskellige individuelle projekter, er man ofte træt, når man kommer hjem til familien.

Så kræver det langt mere at sætte sig ned, kigge hinanden i øjnene og engagere sig i en samtale end at tænde for fjernsynet eller surfe rundt på internettet. Og så bliver det for det meste de hurtige kalorier, der vælges. Pointen er dog, at de hurtige kalorier ikke er sunde for relationen i længden.

Her kan et spil netop være et strukturerende redskab, der ”tvinger” os til at tilbringe noget kvalitetstid sammen, forklarer psykolog Mattias Stølen Due, direktør i Center for Familieudvikling.

”Det gode ved et spil er blandt andet, at det er sjovt og let fordøjeligt. Det kan være krævende at sætte sig ned og lave et dybdegående ’interview’ af hinanden på en almindelig travl tirsdag. En dyb samtale kan være forbundet med stor modstand, fordi man er træt. Men i et spil, der organiserer samværet, kan samtalen foregå på en mere legende måde,” siger han.

Selve den symbolske handling ”at spørge ind” er i sig selv dybt anerkendende og giver en oplevelse af at være vigtig og interessant i den andens øjne. Uanset om man gennem spillet hæver kendskabet eller ej, er det derfor meget værd for relationen.

”Fra parforholdsforskningen ved vi, at jo mere vi kender til hinandens trivsel og udfordringer, jo nemmere er det at sætte os i hinandens sted. Kendskab giver en oplevelse af samhørighed og tilknytning mellem mennesker,” siger Mattias Stølen Due.

Men hvorfor er det lige nu, at vi har brug for et redskab som samtalekortene til at komme tættere på vores partner? Anne Marie Pahuus er ph.d. i filosofi, prodekan ved Aarhus Universitet og har forsket i nærhed og kærlighed filosofisk set. Der er ifølge hende en bestemt hurtighed i vores kultur, som giver vanskelige betingelser for den form for eftertænksomhed, som spørgsmålene på kortene repræsenterer.

”I vores kultur belønnes vi hele tiden for vores hurtige beslutninger. Samtalekortene er et kulturelt symptom på, at vi har brug for hjælp til at lytte til, hvad den anden siger,” siger Anne Marie Pahuus og fortsætter:

”Som mennesker skaber vi vores egne filosofiske refleksionsrum, når vi for eksempel sætter vores hovedtelefoner i ørerne og cykler hjem fra arbejde. Vi installerer således nogle små huller i hverdagen, hvor vi ikke er handlingsforlangt, men hvor vi giver os selv plads til at bearbejde vores livserfaringer.”

Men, bemærker hun, når vi så er sammen i vores nære relationer, er der ikke oplagte rum, hvori dette kan finde sted. Det er dette rum, som samtalekort kan være en hjælp til at skabe.