Niels Jørgen Andersen kunne skrive folkepensionist på sit visitkort. Men den 70-årige konsulent passer stadig sit fuldtidsjob i hovedkvarteret for Region Midtjylland i Viborg, hvor han laver oplæg og analyser til politikere og chefer.
”Jeg kan godt lidt at komme på arbejde. Jeg har gode kolleger og spændende udfordringer, og det er min opfattelse, at det holder hjernen i gang at arbejde i stedet for at hænge foran fjernsynet og se morgen-tv,” siger Niels Jørgen Andersen.
Han er en af stadig flere danskere, der vælger at blive ved med at arbejde, selvom de kan gå af og nyde deres otium.
I år 2000 var andelen af seniorer over 60 år, der stadig var på arbejdsmarkedet, faldet til et lavpunkt. En udvikling, der førte til, at Nyrup-regeringen gennemførte sine omdiskuterede stramninger af adgangen til efterløn. Siden da er andelen af det såkaldte grå guld, der vælger jobbet frem for pensionistlivet, steget og steget, så godt 11 procent af alle danskere over 64 år stadig er på arbejdsmarkedet, viser en analyse fra tænketanken Mandag Morgen. Det svarer i øjeblikket til 120.000 mennesker.
Det er især mændene, der holder fast i jobbet, men flere og flere kvinder vælger at gå i mændenes fodspor.
”De ældre i dag er bedre fungerende. De er bedre uddannede. Deres jobs er mindre fysisk krævende, og det betyder, at de ankommer til den høje alder bedre intellektuelt kørende, end de tidligere generationer,” siger Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning.
”Men der er en kæmpe variation i, hvad ældre kan klare intellektuelt. Nogle 80-årige kan klare mere end mange midaldrende, mens andre slet ingenting kan,” siger han.
Niels Jørgen Andersen har arbejdet sig op gennem systemerne i den kommunale sektor, siden han som 17-årig kom i lære som elev i den for længst nedlagte Ravnsbjerg Kommune. Ved kommunalreformen i 2006 var han personalechef i Viborg Amt, men da var han fyldt 60 år og valgte en almindelig konsulentstilling. Med kun en sygedag de seneste 10 år – den skyldtes en madforgiftning – tror han, at jobbet holder ham rask.
”Jeg holder mig langt fra motion og elsker et godt glas rødvin, men jeg kan godt lide at arbejde, så længe jeg har spændende opgaver,” siger han.
”Når jeg har min årlige mus-samtale, spørger jeg, om de går og venter på, at jeg stopper. Jeg har selv været chef, så jeg ved, at man tit selv er den sidste, der opdager det.”
Den besked har han ikke fået, og det gælder også for de andre ansatte på kontoret, for gennemsnitsalderen er høj. I staben på 30 medarbejdere har Niels Jørgen Andersen og en kollega passeret de 70 år, og fem er i 60’erne.
De ældres stigende lyst til at fortsætte med at arbejde er sød musik for politikere og samfundsøkonomer. Det er i sig selv glædeligt, at danskerne holder sig raske og rørige langt op i årene. I dag kan 60-årige forvente at blive 83,5 år.
Men den høje levealder lægger pres på statens budget, hvis pensionsalderen ikke hæves i samme takt som levealderen.
”Det bærende princip bag fastlæggelse af pensionsalderen er, at vi gennemsnitligt kan forvente at være på folkepension i 14,5 år,” siger siger Jens Hauch, vicedirektør i tænketanken Kraka og fortsætter:
”Men nu stiger levealderen kraftigt, og folk kan se frem til et længere offentligt støttet otium. Hvis man ikke gør noget ved pensionsalderen, vil det give underskud på statens finanser.”
Den nye regering skriver i sit regeringsgrundlag, at den vil komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, for at få seniorerne til at vente lidt længere, før de går på pension.
Allerede i 2006 besluttede Folketinget at forhøje folkepensionsalderen til 67 år i 2022 og 68 år i 2030, og at pensionsalderen derefter skal følge stigningen i levealderen, så danskerne i gennemsit får 14,5 år på folkepension.
Men nu 10 år senere er levealderen løbet fra den plan, mener regeringen. Den tidligere Venstre-regering lagde op til at hæve den aftalte pensionsalder med et halvt år fra 2025. Den nye trekløverregering har føjet de samme tanker ind i regeringsgrundlaget. Der lægges dog også op til en ny ordning, der sikrer en tidligere tilbagetrækning til seniorer, der er slidt ned.
Men generelt vil en ny, højere pensionsalder gælde for både raske, stærke ældre med mange gode år i vente og de ældre, der har haft et mere belastende arbejdsliv.
”Det er et dilemma,” mener Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning.
”Det er meget skidt at lave en gennemsnitsbetragtning. Det giver ingen mening at sende de stærke ældre på overførselsindkomst, mens andre 60-årige ikke har mere strøm på batterierne. De har ondt i ryggen, benene og nakken. De er udslidte og har stress og depression. Udfordringen bliver at lave et retfærdigt system. Men vi bliver nødt til at gøre det anderledes, for vi kan ikke lade dem mellem 20 og 60 år passe butikken.”
Hver fjerde ældre ønsker selv at fortsætte med at arbejde så længe som muligt, viser Ældre Sagens nye fremtidsstudie ”Alder ingen hindring”, som er en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 4000 danskere over 50 år.
Hver tredje fortæller, at de gerne ville have fortsat med at arbejde, og at det oftest var problemer med helbredet, der tvang dem til at trække sig tilbage.
”Der er ingen tvivl om, at de, der bliver på jobbet, har det bedre end de, der stopper. Har du lyst til det, så er det, fordi du har helbredet og evnerne,” siger Kaare Chrisensen.
Men skal endnu flere have lyst til at fortsætte med at arbejde, kræver det nytænkning. 60-årige sygeplejersker, der tænker på at stoppe på grund af nattevagterne, kan måske få aftenvagterne, der passer børnefamilierne dårligt, siger han. Ældre piloter kan undervise.
Men fagbevægelsen afviser at hæve pensionsalderen med tanke på faggrupper som slagteriarbejdere og rengøringsassistenter, der har et fysisk belastende arbejdsliv bag sig.
”Pensionen er en ret, som folk har set frem til i mange år. Vi vil ikke være med til at hæve folkepensionsalderen et halvt år for at give regeringen råderum til skattelettelser for de højestlønnede. Vi skal se på arbejdsmiljøet i stedet,” siger Arne Grevsen, næstformand i LO.
”Men det er ualmindeligt positivt, at flere frivilligt bliver ved med at arbejde, når de fylder 65 år. Det betyder, at der er gode jobs og dygtige arbejdsgivere, der ser en værdi i at holde på de erfarne medarbejdere.”
Arne Grevsen forventer, at fleksibilitet og muligheden for nedsat tid for seniorerne bliver et tema, når der næste gang forhandles overenskomster.
Hjemme hos Niels Jørgen Andersen gik hans kone på efterløn for 10 år siden. Hun har travlt og savner ikke at have sin mand gående rundt derhjemme, siger han.
”Jeg frygter lidt at gå derhjemme, men hvis min kone gerne vil have det, så stopper jeg. Jeg tror, at hun tænker, at jeg vil være som en løve i et bur,” siger han.
”I vores omgangskreds er der ingen, der kan forstå, at jeg bliver ved. De synes, det er herligt at stå op hver dag, uden der er nogen, der trækker i en. Jeg plejer at sige, at det nok bliver til næste sommer. Men det bliver nok helbredet, det kommer til at afhænge af.”