Ægtepar flyttede fra stort hus på 600 kvadratmeter til et på 69

Abelone Glahn og ægtefællen Peter Abrahamsen råder andre til at overveje, hvor de vil bo i den tredje alder, når det sidste barn er flyttet hjemmefra

Da Abelone Glahn og Peter Abrahamsen skiftede deres store hjem ud med noget mindre, vægtede de, at de fik en adresse tæt på børnene, og at der var en plet med plads til to solstole. – Foto: Leif Tuxen.
Da Abelone Glahn og Peter Abrahamsen skiftede deres store hjem ud med noget mindre, vægtede de, at de fik en adresse tæt på børnene, og at der var en plet med plads til to solstole. – Foto: Leif Tuxen.

De blev født i et gryende forbrugssamfund i 1950’erne og første del af 1960’erne, og de voksede nærmest op sammen med velfærdsstaten. I en ny serie tegner Kristeligt Dagblad et portræt af årgangen. Og de næste artikler kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Ude på terrassen står to magelige stole forsynet med hynder og lammeskind. Inden stolene kom til at stå netop her, har de to stoles ejere været gennem en lang proces, hvor de har spurgt sig selv: Hvordan skal vi bo i den tredje alder?

Det er den proces, vi skal tale om. Musiker Peter Abrahamsen, 79 år, plejer at sidde i stolen med den grønne hynde, mens ægtefællen, journalist Abelone Glahn, 65 år, sidder i den blå stol, hvis hun altså sidder, for skønt haven ikke er stor, har hun diverse grønne projekter.

Hver fjerde i alderen 52-62 år overvejer at flytte i løbet af de næste fem år, fremgår det af en rapport udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i 2019. Det er typisk et ønske om færre kvadratmeter, som får de nye gamle til at overveje at flytte. Sådan var det også for Abelone Glahn. Hun var omkring 60 år, da hun og ægtefællen havde de første samtaler om at bryde op. Hun så nye muligheder ved en anden og mindre bolig, mens Peter Abrahamsen ikke var meget for tanken om et opbrud.

Siden parret flyttede sammen i 1985 i en 59 kvadratmeter lejlighed på Islands Brygge i København, har de realiseret flere drømme. Som dengang de havde tre små børn, to fuldtidsjob, sommerhus foruden en butik på Strandvejen i Hellerup. I forretningen introducerede de sammen med deres ansatte kunderne til krydderierne i det amerikanske sydstatskøkken, og samtidig holdt de aftener, hvor Peter Abrahamsen sørgede for, at der blev spillet cajunmusik i Vartov i det indre København.

”Vi var jo lykkelige, og jeg gruede for, hvad vi ville komme til, men jeg kunne jo godt se, at der snart skulle ske en del med huset, og det er dyrt at vedligeholde 600 kvadratmeter.”
”Vi var jo lykkelige, og jeg gruede for, hvad vi ville komme til, men jeg kunne jo godt se, at der snart skulle ske en del med huset, og det er dyrt at vedligeholde 600 kvadratmeter.” Foto: Leif Tuxen

Parret overkom meget, men de kunne også konstatere, at deres børn ofte var dem, som blev afleveret tidligst og hentet senest. De var enige om, at sådan ønskede de ikke at leve.

Omkring årtusindskiftet besluttede de at sælge forretningen, huset og sommerhuset, som de i øvrigt stort set ikke brugte. Ønsket var at opbygge et liv, hvor de kunne få mere tid med børnene og god plads. De kørte på boligjagt på Sydsjælland. Da de var ved Stensved ved Vordingborg, skinnede solen over Stubbekøbing, så de kørte over broerne til Falster og faldt for egnen.

Og sådan gik det til, at de købte Maglebrænde Gamle Skole: 3000 kvadratmeter have og 600 kvadratmeter bolig med udsigt til marker, en virkelig lav husleje og halvanden times kørsel til København. Abelone Glahn var på daværende tidspunkt ansat i DR og tog orlov i et år, inden hun sagde op, og lige siden har hun arbejdet som selvstændig med journalistik og kommunikation.

Peter Abrahamsen har rejst landet rundt som musiker, og det fortsatte han med, men fik også mulighed for at holde en række dagligstuekoncerter i det store hus. I en periode boede de syv i huset, men de seneste otte år var det bare de to i det store hus.

Der gik fire år, fra parret besluttede at flytte fra det store hus, til de sidste gang låste døren til den gamle skole. Når Abelone Glahn ser tilbage, tænker hun, at de kom for sent i gang. Parret har haft forskellig tilgang til projektet. Peter Abrahamsen havde længe mest lyst til at blive i det store hus.

”Vi var jo lykkelige, og jeg gruede for, hvad vi ville komme til, men jeg kunne jo godt se, at der snart skulle ske en del med huset, og det er dyrt at vedligeholde 600 kvadratmeter.”

Abelone Glahn er ved at færdiggøre en bog om at flytte i den tredje alder, og her er hendes klare råd: Tag snakken om at flytte, når det sidste barn er flyttet hjemmefra. Parrets sidste barn flyttede hjemmefra i 2012, men der gik fem år, inden de begyndte at tale om at flytte, for de havde det jo godt. Hun siger:

”Først skal man vænne sig til bare at være to i husstanden, og det er en overgangsperiode på måske et år, men så er det godt at blive konkret, hvis man vil flytte, for ellers kan opgaven let blive uoverskuelig.”

Det uoverskuelige var alt det jordiske gods. Abelone Glahn vedgår, at hun er samler. Peter Abrahamsen mener ikke, at han er samler i samme grad, men fordi de havde god plads, var der blandt andet føjet et par dødsboer til deres indbo.

Noget af det mest krævende har været oprydningen i en lade på 100 kvadratmeter, hvor der gavmildt var blevet gemt. Da de for fire år siden traf beslutningen om, at de skulle flytte, begyndte en lang oprydnings- og sorteringsproces. Hvad ville de have med? Hvad ville de give væk? Hvem skulle have det? Hvad kunne sælges på loppemarked, og hvad kunne gøre gavn i en genbrugsbutik? Og hvem ville mon købe Peter Abrahamsens pladesamling på 2500 lp’er og tilsvarende mange cd’er? Hun siger:

”Alt, hvad vi havde gjort hidtil i vores liv, var at udvide vores jordiske gods, fordi vi for hver flytning fik mere plads. Det her var første gang, hvor vi skulle pakke vores liv ned, og jeg har haft brug for tid til at tage afsked med tingene. Jeg er blevet mindet om den begivenhed, som betød, at jeg har gemt genstanden, og der er en række historier, jeg nu har gemt i mit indre, så jeg kan bære dem med mig, uden at jeg har den pågældende genstand.”

Da de besluttede, at de ville flytte, vidste de ikke, hvor de ville bosætte sig, men de forestillede sig umiddelbart at blive på Falster. Det var før, der stødte sygdom til. I 2018 fik Peter Abrahamsen to blodpropper, og for et år siden faldt han og fik en hjernerystelse, som han endnu har mén af. Konfronteret med sygdommen blev de klar over, at de ville flytte tættere på børnene, hvor fem ud af seks børn bor i København. Det blev afgørende at finde en bolig, som var i cykelafstand til dem.

Som de fleste andre over 50 år var det længe siden, parret havde været på boligjagt. Ifølge tal fra VIVE har 51 procent af danskere over 52 år boet i deres nuværende bolig i 20 år eller mere. Parret skrev sig op på diverse boligsøgningsportaler, men det var først, da de begyndte at få fremvist potentielle kommende boliger, at de fik en idé om, hvad de kunne få for pengene.

”Man ved, hvad man har, og man kan let blive usikker på, hvad alternativet kan være. Derfor er det virkelig et godt råd at tage ud og se på forskellige muligheder. Det kunne vi med fordel også have gjort tidligere i forløbet, for når man endelig får konkretiseret, hvordan man kan komme til at bo, bliver det også nemmere at acceptere flytningen,” siger Abelone Glahn.

I starten havde parret en række af ønsker til den nye bolig, og de blev klar over, at de var nødt til at gå på kompromis. Det eneste, de ikke ville give køb på, var nærheden til børnene og muligheden for at slikke sol i det fri.

I 2019 satte de den gamle skole til salg. Der var langt mellem de potentielle købere, og efter et år skiftede de til en mægler, som kendte både huset og parret. En dag i efteråret 2020 blev der underskrevet en salgsaftale. Parret sikrede sig en lang overtagelse, så de havde tid til at købe en ny bolig, og de nåede at holde en sidste dagligstuekoncert, inden landet lukkede ned for anden gang.

I februar i år kom de på plads i deres nye hjem, som er en del af et ejerfællesskab, hvor man skal have rundet de 55 år for at flytte ind. Her er adgang til svømmehal, madordning og festlokaler. De bor tæt, men udsigten er en bøgehæk, som snart bliver grøn. Den februardag, de første gang satte solstolene frem, var der 12 grader i havens solkrog. Peter Abrahamsen siger:

”Det er en kæmpe lettelse at være nået hertil. Jeg vil sige, at vi aldrig har haft det så godt som nu.”

For ikke så længe siden havde parret 600 kvadratmeter. Nu har de 69 kvadratmeter plus et tre kvadratmeter stort kælderrum, som er pakket, som var det et spil Tetris. De siger, at de ikke mangler noget. Hun siger:

”I lang tid gik der jo nærmest ikke en nat, hvor jeg ikke drømte om flytningen. Til sidst var jeg nærmest træt af de mange ting, som vi skulle skille os af med på bedste vis. Når jeg ser Peter i solstolen, ved jeg, at vi er kommet til det rigtige sted.”

De har begge et ønske om at udfase arbejdslivet i deres eget tempo. Da coronaen kom, fik Peter Abrahamsen aflyst godt 50 koncerter. Nu håber han, at han snart skal ud at spille igen. Abelone Glahn er ved at færdiggøre to bogprojekter, og ideelt set havde den nye bolig haft et arbejdsværelse, hvor hun kunne skrive. Peter Abrahamsen siger, at det lyder som islandske heste, når hun skriver på computeren i soveværelset, men de får det til at fungere.

Da parret boede i deres store hus, var der dage, hvor hun gik over 10.000 skridt – uden at forlade huset vel at mærke. Det var de dage, hvor parret havde koncerter i hjemmet. De har været bevidste om, at den lille bolig ikke skal betyde, at de skal sygne hen, så hver morgen kan man møde Abelone Glahn på sin cykel. Hun kører på opdagelse i det nye kvarter eller tager en tur langs Øresund. Han følger et træningsprogram, og en gang om dagen går de sammen en tur.

Cykelafstanden til børnene, som de prioriterede ved valget af bolig, har givet pote. Der er langt flere besøg og langt mere samvær på tværs af generationerne, end da de boede på Falster. Og når solen skinner, åbner Peter Abrahamsen havedøren: ”Det er den sidste rest af at føle, at man bor i et stort hus, at vi kan gå ud og sætte os.”