Da Linda Lyngvig i september sidste år fødte en død dreng på Kolding Sygehus, tog hun og hendes mand hjem samme dag.
Derfor nåede parret ikke at tilbringe tid med sønnen Victor, der blev født alt for tidligt, da hun var i 21. graviditetsuge. Det fortryder hun i dag.
”Den tid sammen med Victor føler jeg blev taget fra mig og min mand, fordi vi ikke kunne holde ud at være derinde,” siger Linda Lyngvig og tilføjer, at hun ville ønske, at der var nogen fra hospitalet, der havde fortalt hende, at hun ville fortryde at tage hjem så hurtigt.
Hvert år oplever omkring 1000 kvinder at miste et barn så langt henne i graviditeten, at det skal fødes på et hospital. Langt de fleste af disse fødsler sker på helt almindelige fødeafdelinger med travlhed og babygråd.
Det er imidlertid langt fra ideelt. For ifølge forskning fra Australian College of Midwives, der er Australiens svar på den danske jordemoderforening, kan det have store psykologiske og sociale konsekvenser at miste et barn i forbindelse med graviditeten. For eksempel oplever 60-70 procent af mødrene depressive symptomer. I den forbindelse kan sundhedsvæsenet være med til at påvirke, hvordan forældrene kommer til at have det på kort og lang sigt, viser forskningen.
Den viden har man taget konsekvensen af på Aarhus Universitetshospital.
Her har man indrettet en særlig afdeling for dødfødsler – Y3 – der udover at ligge separat fra den almindelige fødegang kun har tilknyttet jordemødre, der er uddannede i tab og sorg.
En af de jordemødre er Dorte Hvidtjørn. Hun er klinisk jordemoderspecialist, og så forsker hun i spædbarnsdød og er leder af forskningsprojektet ”Livet efter tabet” på Syddansk Universitet, der undersøger, hvordan man bedst hjælper forældre, der har mistet i forbindelse med graviditet.
”Det, der gør os anderledes fra andre hospitalers håndtering, er tid, rum og ekspertise,” siger Dorte Hvidtjørn og tilføjer:
”Hos os kan forældre være, så længe de har behov for det. De har et ordentligt sted at være, hvor man ikke kan høre babyer, der græder. Forældrene har deres egen indgang og en dobbeltseng.”
På landets andre hospitaler kan forældre, der mister et barn i graviditeten, teoretisk også få lov at være, så længe de vil. Det er dog de færreste, der vil det, fortæller Dorte Hvidtjørn.
”Ud fra en rundspørge hos landets hospitaler kan vi se, at forældrene ikke bliver særligt længe på landets hospitaler. Men hos os bliver de længere. Helt op til otte dage. Og det har jo nok noget at gøre med, at omgivelserne er rolige her.”
Ifølge Dorte Hvidtjørn er det vigtigt, at forældrene er i rolige rammer og har personale med ekspertise omkring sig.
”Det tager nemlig lang tid at forstå, at man har mistet sit barn. Desuden er det godt for den videre sorgproces, at man får skabt så mange minder med barnet som muligt. Og det kan man kun, hvis man er sammen med barnet,” siger hun.
På Y3 ligger børnene i et afkølet rum to meter fra de to stuer, der er på afdelingen. Det betyder, at forældrene til hver en tid kan bede personalet om at få barnet ind på deres stue.
Mange forældre bruger tid på bare at holde barnet, se på det og tage fotografier. Flere får familie på besøg, så de kan se barnet. Man kan holde en ceremoni med hospitalspræsten eller på anden måde skabe et ritual. Desuden bruger forældrene ofte personalet til at hjælpe med at normalisere følelserne af både skam, skyld og kærlighed til det døde barn, fortæller Dorte Hvidtjørn.
Region Syddanmark planlægger at lave en skær met afdeling som i Aarhus, og det samme gør Rigshospitalet i København. Ifølge afdelingsjordemoder på Rigshospitalet Mette Kiel Smed er der et stort behov for den nye skærmede afdeling.
”Som det er nu, har vi ikke gode fysiske rammer for de forældre, der mister i graviditeten, og som er i dyb sorg,” siger hun.
Hun pointerer dog, at det er vigtigt at huske på, at det at flytte forældrene ind i en lille lukket verden ikke løser alle deres problemer:
”Man skal ikke tro, at man kan skærme de her familier fuldstændigt fra smerten. Der findes jo levende børn overalt i verden, og når de kommer ud, vil de ikke se andet end barnevogne.”