Prøv avisen

Anders er frivillig hjerteløber: Følelsen af at have gjort forsøget er det hele værd

I november reagerede Anders Mortensen hurtigt, tog sin datters ulåste cykel og skyndte sig at følge app’ens anvisninger hen til stedet, hvor en ældre kvinde var faldet om med hjertestop. Fotos: Leif Tuxen.

De frivillige hjerteløbere skal reagere hurtigt, når folk får hjertestop, og stadig flere melder sig til opgaven. Anders Mortensen er en af dem, og sidste år kæmpede han for at redde en kvindes liv

I november sad 38-årige Anders Mortensen med sin kone i sofaen i deres hjem i Humlebæk og så fjernsyn. Pludselig kunne han høre en lyd, konstant og insisterende.

”Hvad er det,” tænkte han, før det gik op for ham, at lyden kom fra hans telefon.

Han havde ikke tænkt over, at han et års tid tidligere havde downloadet TrygFondens Hjerteløber-app, som giver danskerne mulighed for frivilligt at melde sig som såkaldte hjerteløbere.

Når en person falder om med hjertestop, og der bliver ringet 112, sender Alarmcentralen besked rundt til dem, der via gps-signal er registeret som de nærmeste hjerteløbere.

Nogle af dem får besked om at medbringe den nærmeste hjertestarter, som app’en hjælper med at finde frem til. Hjerteløberne yder hjælp med hjertestarter eller med hjertemassage, indtil ambulancen kommer.

Anders Mortensen fik besked på at løbe direkte hen til personen med hjertestop. Han skulle hurtigt tage stilling: Ja eller nej?

Panikken krøb ind på ham. Han rejste sig med telefonen i hånden.

”Skal jeg løbe?” spurgte han sin kone.

”Ja, selvfølgelig skal du det!” var svaret. Anders Mortensen trykkede på den grønne knap i app’en, så et kort over området kom frem.

I en blanding af panik og nervøsitet konkluderede han, at hans cykelnøgle var væk, tog sin datters ulåste cykel og skyndte sig af sted.

Turen derover var kort, omkring fem minutter, vurderer Anders Mortensen. Men den føltes lang, for han kunne ikke lade være med at spekulere over, hvad der mon ventede ham.

”Man kan aldrig vide sig sikker på, hvordan man reagerer. Man ved det først, når man står der. Jeg nåede også at tænke, om det nu var et barn, der ville ligge der,” siger Anders Mortensen.

Da han nåede frem, så han en ældre kvinde ligge på gulvet og få hjertemassage af en anden hjerteløber.

Det var Anders Mortensens første og hidtil eneste gang i aktion som hjerteløber. Ordningen har han været tilmeldt, stort set siden den blev igangsat af TrygFonden i september 2017. I pilotfasen har den været afprøvet i Region Hovedstaden. Sidste år fik flere regioner muligheden for at deltage i ordningen, og nu er også Region Midtjylland med, mens Region Syddanmark og Region Sjælland benytter sig af et andet lignende system kaldet Danmark redder Liv.

Mange har som Anders Mortensen fået øjnene op for ordningen. Få måneder inde i forløbet havde 5700 meldt sig frivilligt som hjerteløbere. Nu lyder det tal på 38.176 hjerteløbere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Fredrik Folke, klinisk forskningslektor på Herlev og Gentofte Hospital og forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab samt forskningsleder for hjerteløber-ordningen, er glad for, at så mange danskere ønsker at hjælpe.

”Det er en overvældende succes, for i starten vidste vi slet ikke, om det var noget, man kunne få folk til. De skal jo smide alt, hvad de har i hænderne, når alarmen lyder. Så det er meget positivt,” siger Fredrik Folke.

Der er stadig mange ting, som forskerne bag ordningen skal undersøge. Men de har allerede slået fast, at ordningen fungerer så godt, at hjerteløberne i mange tilfælde kan nå frem med en hjertestarter før ambulancen.

50-årige Nina Dahl Jørgensen fra Taastrup i Region Hovedstaden er en af dem, der tilmeldte sig ordningen, kort tid efter at den var blevet oprettet.

”Vi har tit talt om i familien, hvor kede af det vi ville være, hvis en af vores nærmeste faldt om på gaden, uden at nogen gjorde noget. Det lyder helligt, men jeg synes, at man skal hjælpe, hvor man kan,” siger Nina Dahl Jørgensen.

Endnu er hun ikke blevet tilkaldt via app’en, men hun sørger for at minde sig selv om, at hun er hjerteløber, så hun ikke bliver for chokeret, hvis det en dag sker. Hun er medlem af Facebook-gruppen TrygFonden Hjerteløber, som er for dem, der er tilmeldt ordningen. Gruppen bliver flittigt brugt af hjerteløberne til at fortælle om deres oplevelser og tanker, når de har været ude at løbe med hjertestarteren.

”Hvis ikke jeg fulgte med på Facebook, ville jeg nærmest glemme, at jeg havde tilmeldt mig. Men på den måde er jeg lidt ’på’ hele tiden, og jeg følger med i gruppens diskussioner og sørger ofte for at tjekke, om min gps på telefonen er slået til.”

Nina Dahl Jørgensen har allerede styr på, hvor de nærmeste hjertestartere omkring hendes arbejde og ved hendes hjem er, og selvom det ikke er et krav, vil hun gerne snart have fornyet sit førstehjælpskursus.

”Det er vigtigt at huske på, at personen måske dør, hvis slet ikke jeg gør noget.”

Én af de ting, som forskerne skal undersøge, er de mulige psykiske og fysiske risici for hjerteløberne. Det har været et af fokuspunkterne i pilotfasen, fortæller Fredrik Folke.

”Få hjerteløbere – de kan tælles på én hånd – siger, at de ikke ønsker at løbe en anden gang, fordi det var for voldsom en oplevelse. Men de fleste, der synes, det var voldsomt, er klar til at løbe igen efter at have talt oplevelsen igennem.”

Forskerne skal også undersøge, hvor mange hjerteløbere det giver mening at sende ud til ét hjertestop. For det er vanskeligere at regne ud, end det lyder.

”Det er nødvendigt at sammenholde, hvor mange hjerteløbere vi skal aktivere for at redde ét liv i forhold til en mulig risiko for, at hjerteløberne kommer til skade eller får psykiske problemer,” siger Fredrik Folke.

De nyeste tal fra Dansk Hjertestopregister i 2016 viser, at overlevelsesraten for folk med hjertestop i det offentlige rum ligger på 21,6 procent i Danmark kontra 7,4 procent i 2001.

I private hjem er det en del lavere, på 6,5 procent, men stadig forbedret siden 2001, hvor det kun var 3,1 procent, der overlevede.

Flere og flere overlever altså hvert år, men det er svært at sige, hvor meget hjerteløberne har og vil få af betydning for antal overlevende.

”Overlevelsesraten i Danmark er allerede meget høj, og intuitivt lyder ordningen meget fornuftig i forhold til at redde flere liv. Men der er ingen undersøgelser, der viser det med sikkerhed,” siger Fredrik Folke.

Danske og internationale studier viser, at brugen af hjertestarter gør en forskel, forklarer han.

”Det eneste, du kan gøre forkert, er ikke at gøre noget. Som hjerteløber skal man ikke være bange for at brække patientens ribben eller punktere en lunge, for de ting kan vi håndtere på hospitalet. Men chancen for at genoplive en person, der ikke har fået hjælp inden for de første 10 minutter, er derimod minimal, uanset alverdens moderne udstyr og behandlinger,” siger han og tilføjer:

”Hvis vi kan dokumentere, at hjerteløberordningen redder liv og er sikkert både fysisk og psykisk for hjerteløberne, så tror jeg, at projektet kan blive en enorm succes og forbedre overlevelsen på nationalt plan.”

Ambulanceredderne kom frem til den ældre kvinde på stort set samme tid som Anders Mortensen den dag i november sidste år. De inddrog herefter hjerteløberne i genoplivningsprocessen.

Anders Mortensen husker, at han havde ondt i lænden efter genoplivningsforsøget den dag. Det var en intens halv time, hvor både hjerteløbere og reddere forsøgte at genoplive kvinden, der desværre ikke stod til at redde.

Langt de fleste af dem, som hjerteløberne når ud til, vil dø, fortæller Fredrik Folke. Derfor er det noget, man må tage med i sine vurderinger, inden man melder sig som hjerteløber.

Anders Mortensen havde hjerteløber-app’en på sin telefon i et stykke tid, før han besluttede sig for, at han gerne ville melde sig. Og han har ikke fortrudt sit valg.

”Nu hvor jeg har været ude til sådan en tur, ved jeg, at jeg næste gang ikke vil tøve lige så meget, som jeg gjorde første gang. Og på grund af redderne var det en positiv oplevelse, trods alt. De var gode til at hjælpe os og spørge, om der var noget, vi ville tale om.”

Hver hjerteløber får også muligheden for at tale oplevelsen igennem med Akutberedskabet, men for Anders Mortensen var det nok at tale det igennem med sin kone, da han vendte hjem igen.

”Man skal give sig selv tid til at overveje inden, om man vil kunne klare det, hvis man ender med at stå i en situation med en død person. For mig er det stadig det værd at være hjerteløber. Følelsen af at have gjort forsøget er det hele værd.”

Sådan ser det ud på telefonen, når alarmen går.