Prøv avisen

Grevinde Alexandra: Følelsen af at være dansk er noget, som er kommet krybende

Der blev skænket hjemmelavet valnøddesnaps fra lommelærken, da grevinde Alexandra havde fået sin vikingedåb. Fra venstre ses Marianne Hust, der er formand for Isbryderne, grevinde Alexandra, Birgit Bernth og Liv Larheim. – Foto: Bax Lindhardt

Grevinde Alexandras nedture har skabt et ønske om at forstå, hvad lykke er, og hvordan begrebet er koblet sammen med danske værdier

I et lille skur bag en fabriksbygning på havnen i Skagen holder vinterbadeklubben Isbryderne til. Mens andre vinterbadere har klubhuse med sauna, er en gasovn og fællesskabet det, man kan varme sig ved, når man har været i vandet her.

En kold morgen i februar i år, hvor vinden blæste fra nordøst, steg grevinde Alexandra ud af sin bil for at mødes med Mette Hust, der er formand for Isbryderne. Mette Hust var noget overrasket over at se grevinden klædt i morgenkåbe med en ternet plaid over skuldrene og fødderne i et par gummistøvler. Mette Hust havde forstået, at grevinden ville følge vinterbadningen fra stranden og gå med i klubhuset efterfølgende. Men grevinde Alexandra havde aftenen inden besluttet, at hun ville trodse sin kuldskærhed og få sin vikingedåb. Et øjeblik der står som et højdepunkt i den danmarksrejse, hun har tilbagelagt for at finde konturerne af det, som placerer Danmark i top på listen over verdens lykkeligste lande. En rejse, som er blevet til bogen ”Mit lykkelige land”.

”Jeg var aldrig kommet i vandet, hvis det ikke havde været for det fællesskab,” siger grevinde Alexandra.

Den morgen, hvor hun fejrede sin vikingedåb med en lille kreds vinterbadere og hjemmelavet valnøddesnaps, var lykken ikke et tal i en statistik, men en euforisk rus, som pumpede rundt i kroppen på hende, husker hun.

Vi skal tale mere om den morgen, hvor lykken var under Kattegats kridhvide skumsprøjt ud for Skagen.

”Men vi skal have noget kaffe. Der er ikke noget dansk møde uden kaffe,” siger grevinde Alexandra og stiller journalisten et spørgsmål, mens vi venter på kaffen.

”Ved du, hvor mange foreninger, der findes i det her land?”.

Hendes tempo er højt, engagementet mærkbart, og pausen fra journalisten bruger hun til at læne sig en smule frem og selv besvare sit spørgsmål.

”Mere end 100.000 foreninger i et land med godt fem millioner indbyggere. I Danmark kan man have et arbejde og samtidig have en fritid. Sådan er det ikke alle steder,” siger hun og fortæller, hvordan hun som ung arbejdede i Tokyo i et firma, hvor det var skik, at de ansatte blev på kontoret, til chefen var gået.

Hun henviser til Aristoteles, som koblede lykken sammen med engagement i samfundet. At have tid og muligheden for at engagere sig i frivilligt arbejde og udvise omsorg og engagement er med til at definere den danske lykke, mener grevinden.

”Isbryderne har et fællesskab, hvor de også passer på hinanden. Badningen er et kort morgenritual, men alligevel bekymrer de sig om hinanden, og de fortalte mig, at man bliver ringet op, hvis man ikke dukker op en morgen.”

Grevinde Alexandra har været gift to gange og siger, at nedturene har skabt et ønske om at forstå, hvad lykke egentlig er.

”Jeg tror, mennesket generelt er kendetegnet ved en stræben efter lykke, og når man møder sorg, får man vigtige lektioner i, hvad lykke er. Jeg er nået til det tidspunkt i livet, som hedder visdom og erfaring, hvor man bedre forstår lyset, fordi man også kender mørket.”

Som et eksempel på, hvordan hun har lært om lykke gennem sorg, fortæller hun om sin far, Richard Nigel Manley (1924-2010). Da hun var 25 år, fik hendes far en blodprop. Situationen var kritisk. Han kom sig, men det tog ham mere end et år at genvinde sproget.

”Det lærte mig ikke at tage livet for givet. Vi fik lov at beholde ham i 25 år mere, men hans sygdom ændrede mit forhold til ham. Når vi var sammen, vidste vi, at vi skulle bruge tiden godt. Da han døde, var det derfor også lidt nemmere at give slip, for vi havde nydt så megen tid med ham.”

Hun rejste rundt i Danmark med et ønske om at lære om lykkebegrebet, men hun er klar over, at Danmarks høje placering i lykkemålinger også rummer paradokser som for eksempel problemer med ensomhed. Som protektor har hun flere gange besøgt projekter, som har til formål at afhjælpe ensomhed. Hun mener også, det enkelte menneske kan gøre en forskel i forhold til at modvirke medmenneskers ensomhed.

”Jeg synes virkelig, vi skal bruge vores netværk. Gennem mit arbejde med blandt andet gynækologisk kræft og for Parkinsonforeningen hører jeg lidt for ofte folk sige, at de ikke ved, hvad de skal sige til den, som er syg. Men det handler jo ikke om dig, men om at du skal være en støtte for et andet menneske. Det kræver blot, at man er en lyttende person.”

Selv siger hun, at hun støtter sig til et netværk af nære venskaber, som hun har opbygget i Danmark. Men hun kan opleve, at venner er tilbageholdende med at række ud.

I forbindelse med bogen har hun overvejet, hvilke værdier hun vægter. På listen står begreber som frisind, tillid, mellemmenneskelig respekt, omhyggelighed samt en humoristisk og uformel omgangstone.

”Forleden havde jeg en samtale med en veninde, som sagde til mig, at hun havde haft en krise, som nu var løst, og derfor kunne hun fortælle mig om det. Jeg nærmest skældte hende ud, for jeg mødes ikke med hende for at høre om hendes erfaring med at håndtere krisen, jeg vil gerne være der for hende og støtte hende. Man skal give i et venskab, vel at mærke uden at forvente at få noget tilbage.”

I forbindelse med bogen har hun overvejet, hvilke værdier hun vægter. På listen står begreber som frisind, tillid, mellemmenneskelig respekt, omhyggelighed samt en humoristisk og uformel omgangstone. Men hvordan så hendes værdier ud, da hun kom til Danmark i maj 1995 og blev præsenteret som prins Joachims forlovede?

”Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi lærte, at det er vigtigt at hjælpe andre. Når vi var ude at spille fodbold ved vores boligkompleks, skete det flere gange, at vi hørte killinger og hvalpe, som var smidt i containeren.”

Jeg er nået til det tidspunkt i livet, som hedder visdom og erfaring, hvor man bedre forstår lyset, fordi man også kender mørket.

Grevinde Alexandra har rejst fra Skagen til Skarø for at undersøge opfattelsen af lykke. Her sammen med Gitte Loftlund og en flok gutefår på Skarø. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
I forbindelse med bogen har grevinde Alexandra overvejet, hvilke værdier hun vægter. På listen står begreber som frisind, tillid, mellemmenneskelig respekt, omhyggelighed samt en humoristisk og uformel omgangstone. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix