Hvad er den største etiske udfordring du har mødt?
"Det er spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Før jeg fik min sygdom, als, var jeg imod aktiv dødshjælp, og jeg var enig i Det Etiske Råds argumenter, men da jeg selv fik den sjældne sygdom i min ellers sunde krop, så jeg, hvordan folk i hele Europa tog til Holland for at dø, fordi dødshjælp er muligt der. I England tager syge eksempelvis til Holland, fordi de ikke har råd til den døgnpleje, som det kræver, når man har respirator, men som man helt enestående får i Danmark.
Spørgsmålet om at ville vælge døden bliver dog pludselig uaktuelt af den simple grund, at man som respiratorpatient i Danmark kan sige til sin læge, at nu vil man gerne dø. Man bliver holdt kunstigt i live med respirator, og derfor er denne form for aktiv dødshjælp mulig inden for lovens rammer.
Men det løser kun det etiske spørgsmål halvt. For når jeg kan vælge denne form for aktiv dødshjælp, hvorfor skulle andre med alvorlige sygdomme, så ikke have ret til den samme hjælp?"
Hvad er tidens største etiske dilemma?
"Det er problemet med, hvordan vi modtager og behandler flygtninge, der gennemgår store lidelser, når de flygter fra krig, tortur og anden forfølgelse. Jeg kunne også nævne behandlingen af flygtningenes børn, der er født i Danmark. Det er en skamplet. Her er den etiske debat på nulpunktet.
Det samme gjorde sig gældende, da man diskuterede romaernes tilstedeværelse i Danmark. Det var nedværdigende. Man tvinger gamle koner til at sidde og tisse på et gadehjørne i stedet for at stille nogle toiletter op. Der er cirka 14 millioner romaer i Europa, så det problem skulle vel være et problem, som et rigt EU kunne løse."
Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?
Jeg synes, der er for lidt debat om etiske spørgsmål på nær i Kristeligt Dagblad.