Forårsvinden er kold og køen lang, men hvad gør det, når man står i kø for at møde et forbillede? Det er tirsdag aften, og tusinder af kvinder er på vej mod dørene til Royal Arena i København, hvor USA’s tidligere førstedame Michelle Obama vil gå på scenen.
Et forbillede er ifølge Den Store Danske et ideal for andre på grund af ”personlige egenskaber, initiativ eller dygtighed”, og kvinderne i køen er rimelig enige om, at Michelle Obama er et forbillede, særligt for kvinder. Flere har hæftet sig ved hendes arbejde for børns sundhed og kvinders rettigheder, og nogle husker hendes ord fra talen ved det demokratiske konvent i 2016: ”When they go low, we go high”.
Mens aftensolen spiller i arenaens glasfacade, fortæller studerende, kolleger og veninder stort set den samme historie: De er kommet for at blive inspireret. Og de har høje forventninger. To veninder beskriver aftenen som en chance, man kun får én gang i livet.
Billetlugen ved arenaen har i øvrigt også åbent, og her er der ikke kø. Der er solgt 11.000 af de 15.000 billetter. Det koster fra godt 300 kroner til godt 3000 kroner at høre den tidligere førstedame i en såkaldt intim samtale med en indfløjet interviewer.
Inde i arenaen er musikken høj. En mand, som leder efter sin plads, bemærker, at lydkulissen minder ham om at være til et valgmøde i USA. Kvinder bænker sig med popcorn, sodavand og hvidvin. Efter en halv time hvor tv-klip og fotografier af Michelle Obama fra baby til veltrimmet 55-årig er gledet over storskærmene, kommer aftenens vært Rachael Ray ind på scenen. Hun er amerikansk tv-kendis, har skrevet kogebøger og udgiver et livsstilsmagasin. Hun spørger salen, om de er parate til at lære af Michelle Obama? Spørgsmålet er nærmest overflødigt.
Og lidt efter er hun på scenen. Michelle Obama vinker, mens Alicia Keys-hittet ”This girl is on fire” lyder fra højtalerne og arenaens lysshow er på overarbejde. Da roen er faldet over arenaen, siger intervieweren:
”Jeg kan lide dit tøj."
”Det er fra Stine Goya," siger den tidligere førstedame, som har en smule svært ved at udtale den danske designers navn.
Med den ordveksling er niveauet for samtalen sat. De næste 80 minutter er som at læse en brevkasse i et dameblad fra et tidligere årti. Michelle Obama bliver spurgt om sit forhold til indretning, yndlingsretter, om begrebet hygge og sågar om sit forhold til tatoveringer. Det er lidt svært at få øje på den kvinde, som stod på talerstolen på Demokraternes konvent i 2016. I den bløde blå stol, som har fulgt hende på hele turneen, siger hun om sig selv:
”Jeg er et almindeligt menneske, som kom ud på en enestående rejse.”
Iagttagere har beskrevet hende som et globalt kvindeikon. Ude i forhallen kan man købe hendes biografi ”Min historie” til nedsat pris. 200 kroner for bogen på godt 450 sider, hvor hun skriver om sit liv fra opvæksten i Chicagos fattige South Side-kvarter til livet som førstedame i Det Hvide Hus. På mindre end et halvt år er bogen solgt i godt 10 millioner eksemplarer.
Her skriver hun om opvæksten i en tryg kernefamilie og vejen til det prestigefyldte Princeton og siden Havard, hvor hun læste jura. Hun beretter om en tilværelse fuld af stræben tilsat idealer om venlighed og ordentlighed. Mødet med Barack Obama er også udførligt beskrevet. Hun mødte ham, da hun var blevet advokat hos firmaet Sidley & Austin, hvor den jurastuderende Barack Obama havde fået et sommerferiejob. Det var i sommeren 1989, og i 1992 blev de gift. Parrets to døtre, Malia og Sasha, fylder en del i bogen.
Da den udkom, blev hun rost for at fortælle åbent om at gennemgå fertilitetsbehandlinger, ligesom hun har fået anerkendelse for at fortælle, at hun og Barack Obama har gået i parterapi. På scenen antyder hun parterapien, men man må læse i bogen for at få historien om, hvordan hun som småbørnsmor følte sig alene med ansvaret på hjemmefronten og derfor foreslog, at de gik i parterapi.
I Royal Arena understreger hun vigtigheden af at være ærlig om ægteskabets udfordringer:
”Ægteskabet er hårdt. Jeg har et smukt ægteskab, men vi har fået ægteskabsrådgivning. Hvis unge mennesker ser på mig og Barack som par, og vi ikke er ærlige om vores vej, så tror de måske, at ægteskab handler om at stå på en scene og se hinanden i øjnene. Der er gange, hvor jeg har ønsket at skubbe ham ud ad vinduet. Sådan kan et ægteskab være, men du giver ikke op. Du forlader det ikke, men grunder over udfordringerne. Det er, hvad der gør et ægteskab stort. Det er et valg at blive gift, og magien i et ægteskab kommer ud af det valg, som nogle gange er et hårdt valg.”
Der er langt mellem mændene i salen. De fleste mænd er kommet, fordi deres kæreste eller kone har inviteret dem. Men Michelle Obama har en hel del at sige til fædre. Flere gange dukker et billede af hendes far, Fraser Robinson, op på storskærmen. I to årtier var han ansat på et vandrensningsanlæg i Chicago. Han havde sklerose, og med tiden blev det svært for ham at gå, men han forsømte ikke en eneste arbejdsdag. I arenaen fremhæver hun hans arbejdsomhed og sans for børns ligeværd. Han gjorde ikke forskel på hende og broderen.
Og så fortæller hun en anekdote, som også får et markant bifald. Det handler om spisetider. Hun fortæller, hvordan hun og døtrene ventede på Barack Obama, der altid var forsinket i årene i Det Hvide Hus. Der kunne gå mere end en time, inden han dukkede op til aftenmåltidet.
”Mine piger kunne have siddet hele livet og ventet, for deres far var præsident. Så vi sagde ’spisetid er klokken 18.30. Du kan være her eller lade være’. Det blev en hjælp til at skabe en balance – at spisetid var spisetid.”
Kvinderne i køen kom for at møde et forbillede, og et af aftenens sidste spørgsmål handler om forbilleder. Hvilke kvinder inspirerer Michelle Obama?
”Min mor var min største og bedste rollemodel. Hun har gjort mig til den kvinde, jeg er i dag, og jeg ser stadig op til hende.”
Og henvendt til publikum siger hun:
”Se dig omkring og se, hvem du kan hjælpe. Du har nogen, som ser op til dig.”
Hun nærmest danser ud til et stående bifald, men ude i den kolde forårsaften er stemningen ikke just høj. Kvinderne havde forventet at møde en sprudlende superstjerne og flere oplevede, at de nærmest blev dynget til i banaliteter. Eller som folketingspolitiker og teolog Ida Auken (R) skrev på Twitter i nat:
“Michelle Obama i Royal Arena. Du er lige ’gået glip’ af to timers poesibog. Intervieweren stillede ligegyldige spørgsmål, og Obama svarede med trivialiteter. Hvis det skulle forestille at være en begivenhed med og for stærke kvinder, ramte det slet ikke skiven.”