Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Sådan føles angst: Forestil dig, at der står en tiger ved din dør

Ditte Charles er chefpsykolog i Psykiatrifonden. – Foto: Søren Kuhn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Angst er en følelse, alle kender til, men er der tale om en angstlidelse, vil den påvirke ens livskvalitet i væsentlig grad, siger chefpsykolog Ditte Charles

Ditte Charles, chefpsykolog i Psykiatrifonden, hvad er forskellen på angst som en naturlig reaktion og en angstlidelse?

Angst er en følelse, alle mennesker kender til. Sker der noget farligt, er det angsten, som hjælper os til at handle hurtigt og forsvare os eller flygte, ligesom det også er angsten, som fortæller os, når noget, som er vigtigt for os, er truet. Men for nogle mennesker er den naturlige angstreaktion ude af proportion med den reelle fare. Er der tale om en angstlidelse, vil angsten påvirke ens livskvalitet og funktionsniveau i væsentlig grad eller på væsentlige områder.

Hvilken form for angstlidelse ser man hyppigt?

Jeg vil nævne den generaliserede angst, som er kendetegnet ved, at man ofte vil have en psykisk anspændthedsfølelse. Verden opleves ikke som et helt trygt sted at være, og bekymringer om de nære, ens liv og helbred kan fylde meget, og det kan nogle gange give sig udslag i en meget konkret frygt. Nogle kan beskrive, at angsten hele tiden diffust er til stede og kan gøre det svært at koncentrere sig, og det kan opleves fortvivlende at gå rundt med en oplevelse af, at der er et eller andet, som giver anledning til utryghed, men hvor der ikke umiddelbart er nogen kilde til utrygheden.

Er der andre udbredte angstlidelser?

En anden udbredt angstlidelse er agorafobi, som er en angst for at færdes alene uden for hjemmet. Mennesker med agorafobi har typisk også svært ved at tage bussen, gå ud at handle – og særligt, når der er mange mennesker. En anden udbredt angst er socialangst, der er en frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker, og som ofte vil begrænse mennesker i deres samvær med og kontakt til andre – ikke mindst når der ikke er klart definerede regler for samværsformen. Og så er der panikangst, som er kendetegnet ved tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, altså angstanfald, og som hyppigt ses sammen med agorafobi. Har man én type angst, har man ofte også symptomer på andre typer angst, og angst er også ofte en ledsager til andre psykiske lidelser.

Hvordan kan man beskrive et angstanfald?

Oplever man et angstanfald, vil mange føle, at det er, som om de mister forstanden, eller at de er ved at dø. Forestil dig, at der står en tiger ved din dør. Du ser den store pote på dørens glasrude, og du står bag den lukkede dør, og du kan også høre tigeren snerre. Hvad ville der ske i din krop, hvis det skete? Din puls ville stige, og du ville ikke kunne finde hvile. Det er måske et billede på, hvad der kan ske i et angstanfald.

Kan angst sætte sig i kroppen?

Ja. Alle angsttilfælde har nogle kropslige symptomer. Det kan være hjertebanken, kvalme, åndenød, spændinger i musklerne, rysten, svimmelhed og tørhed i munden.

Hvordan behandler man bedst en angstlidelse?

For mange vil det være gennem kognitiv adfærdsterapi, omend der også findes andre gode terapiformer. En stor del af angstbehandlingen er desuden psykoedukation, hvor man lærer at forstå angsten og dens væsen på godt og på ondt, og hvordan man bedst muligt kan håndtere og møde den.

Hvad er dit råd til forældre, som overvejer, om deres barn har angst?

Tal med andre voksne, som er tætte på barnet i hverdagen, hvad enten det er pædagogen i børnehaven eller en lærer. Og så skal man huske, at også for børn gælder det, at angst er en naturlig følelse, og der skal være plads til, at nogle børn kan være generte og mere forbeholdne end andre. Men bliver angsten noget, som forstyrrer og hæmmer barnets livsudfoldelse, skal man tage det alvorligt.