Prøv avisen
Spørg om livet

Anna efter 50 års ægteskab: Det er bestemt ikke gennem dybe samtaler, min mand viser kærlighed

Det er et stort savn i et ellers velfungerende forhold, at det ikke er begge parter, der er interesserede i en dyb, fortrolig samtale, skriver Anna, der dog har accepteret, at det behov må opfyldes gennem veninder, børn og fritidsinteresser. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto

Anna savner som Margit i sidste uges brevkasse, at hendes mand taler noget mere. Men kærligheden har mange forskellige udtryk, og mens den for nogle vises i ord, viser andre deres hengivenhed med tjenester eller berøring

Kære brevkasse

Jeres svar til Margit i sidste uge var virkelig en øjenåbner for mig. Jeg har aldrig tænkt på, at der ligefrem kunne være en diagnose eller et navn på dette fænomen med tavse mænd, der har svært ved at snakke om følelser.

For jeg tror, at der er væsentligt flere mænd end kvinder med de kendetegn.

Jeg har været gift med en mand af samme type i mere end 50 år nu, og jeg kan virkelig genkende Margits fortælling. Det er et stort savn i et ellers velfungerende forhold, at det ikke er begge parter, der er interesserede i en dyb, fortrolig samtale.

Men som I skriver, så kan man ikke lave et andet menneske grundlæggende om, og hvis man vælger at blive i sit forhold, må man nok prøve at indse, at han viser sin kærlighed på en anden måde.

Jeg har nogle gode, tætte veninder, som kender til ”problemet”, og jeg har fritidsinteresser, hvor jeg får mange gode snakke. Vores børn forstår mig fuldstændigt og driller af og til på en sød måde ”den tavse far”.

Men selvfølgelig ville jeg gerne have haft, at det var ham, der var min mest fortrolige, eller sagt på en anden måde, at det var mig, han kunne ønske at betro sig til. Han har ikke det samme behov, det forstår jeg godt, men hvor var det rart at se situationen beskrevet samt at læse jeres kloge svar.

Venlig hilsen

Anna

Kære Anna

Man kan som læser af brevkassen måske tænke, at nu er der skrevet om den og den problematik, så behøver jeg nok ikke at skrive om det, som jeg tænker. Men vi tror, at et brev som dit gør godt for rigtig mange. For du fortæller, at det, du har læst om hos en anden, det kender du såre godt fra din egen hverdag. På den måde bliver problemstillinger almengjort, og mennesker kan opleve, at de ikke er alene om de udfordringer, som livet bringer. Så tak for dit brev.

Hvad gør man, når man er så forskellige i en parrelation. Det første er måske at opdage, at det er sådan, det forholder sig. Og se, at det ikke betyder, at den ene er rigtig og den anden helt forkert. Begge er forskellige fra hinanden med hver deres gener og hver deres opvæksterfaringer og hver sin historie. Den ene har måske fået at vide fra lille af, at børn ikke skulle høres, og for øvrigt var der måske heller ikke nogen, der spurgte ind til en, så man fik træning i det personlige sprog. Vedkommende kan være gift med en, som kommer fra en familie, hvor alle blev hørt, og alle ytrede sig i en glad pærevælling. Ud over opvækstmiljø er der også forskelle i temperament, helbred og køn og flere andre forhold. Så den store kunst er måske at se sig selv og sin ægtefælle med lidt nye øjne, så en ny taknemlighed og lærdom kan opstå.

Dit brev får os til at tænke på den efterhånden 80-årige amerikanske præst og forfatter Gary Chapmans bog og bestseller ”Kærlighedens 5 sprog”. Her beskrives de fem forskellige måder eller ”sprog”, hvormed vi mennesker specielt kan høre og mærke og forstå, at vi er værdsat og elsket. Der er ofte et af dem, der er vores primære sprog, men vi kan også have et andet ved siden af og være ”flersproget”.

De fem forskellige områder eller sprog, hvor vi er særligt modtagelige for at mærke kærlighed fra en anden, er: anerkendende ord, tid sammen, gaver, tjenester og berøring. Det er højst utænkeligt, at alle de fem områder er lige vigtige for et menneske. Og det er højst utænkeligt, at ægtefællen har fuldstændigt det samme kærlighedssprog som en selv. Og derfor er det også sandsynligt, at man let kan misforstå hinanden.

Hvis vores primære sprog for opfattelsen af at være elsket for eksempel er at få anerkendende ord, mens den anden tit og ofte gør os tjenester, kan vi let komme til at miste et vigtigt budskab fra den anden, fordi vi på en måde ikke har fået sproget oversat. Den andens tjenester er måske ikke vores sprog, og derfor kan vi let overse den dybe kærlighed i den daglige hjælp. Eller måske er vores primære kærlighedssprog at tilbringe tid sammen, mens den anden ofte siger gode og anerkendende ord. Hvis det er kombinationen, kan vi måske overhøre eller bagatellisere ordene, hvis vi ikke oplever, at den anden prioriterer samværet med os.

Det hele skal ikke forstås alt for skematisk, for vi mennesker er nogle sammensatte personer. Men det er en rigtig god idé at udforske sig selv og opdage, hvilket kærlighedssprog man selv har, og hvilket der er ægtefællens primære kanal for at opleve sig elsket. Alt for mange er gået galt i byen i forhold til hinanden, når man ikke er bevidst om og har fundet de sprog, man bedst når hinanden med.

Et hint til at finde ud af det kan være, at hvis man gentagne gange såres over, at man ikke får gode ord, og man måske ofte selv siger det til andre, ja så er det nok anerkendende ord, der er det primære sprog. Eller hvis man mærker, at små berøringer fra ægtefællen, når man er inviteret ud til andre, eller at det at gå med hinanden i hånden på en gåtur får en til at slappe af og være glad, ja så er det nok berøring, der er et meget vigtigt kærlighedssprog. Giver man selv mange gaver og elsker at finde kreative påfund og anledninger til at give dem til andre, så er gaver nok et prioriteret kærlighedssprog. For gaver er ikke bare gaver. Det er symboler og omtanke og kærlighed.

Så det er en rigtig god idé, at ægtefæller får snakket sammen om, hvordan og med hvilket sprog, man tydeligst oplever kærlighed fra den anden, og på hvilken måde og med hvilket sprog vi ofte selv giver kærlighed. Hvis man bliver mere bevidst om det og kan tale om det, så er det både muligt at se flere nuancer i forholdet og tillige se den anden med større forståelse og barmhjertighed.

Ved gentagne samtaler kan man måske blive sporet mere ind på at gøre sig umage med at formidle kærligheden på den andens sprog, fordi man gerne vil formidle den, så den mærkes mest og bedst hos den anden. Det vil oftest sætte gode cirkler i gang, fordi begge kan blive optaget af at formidle kærligheden på en måde, som er bedst for den anden. Det kan godt koste noget træning. Som ved alle andre sprog kommer det ikke af sig selv fra den ene dag til den anden, men ved tilbagevendende forsøg på udtale og praktisering. Alle kan lære noget nyt uanset alder.

Umiddelbart ved vi ikke, om du og din mand kan bruge noget af det, vi har skrevet ovenfor. Vi ser, at din mand er af få ord, og at hans kærlighedssprog måske mere er at gøre tjenester. Måske kunne du snakke med ham om det. Måske har han alligevel nogle tanker om det. Og måske kunne han øve sig lidt på det, som er så vigtigt for dig. Og så kunne du måske møde ham der, hvor han selv mærker sig mest elsket. Måske er der overraskelser gemt på den vej.

Mange hilsener

Andre ægtepar: Det taler vi om i vores ægteskab