Prøv avisen

Forskning i følelser vinder frem

Med nye hjernescanningsteknikker og analysemetoder er det blevet muligt at skabe detaljeret viden om, hvilke hjernemæssige strukturer og mønstre af celleaktivitet i disse områder der er centrale for generering og bearbejdning af forskellige følelser og for bestemte følelsestilstande, siger forsker Modelfoto

Mens følelser før i tiden ofte blev afskrevet af videnskaben som et ligegyldigt biprodukt af menneskelivet, er det i dag et forskningsfelt i udvikling. For skal vi forstå, hvad der foregår i vores hjerner, må følelserne også regnes med

”Følelser, ikke andet end følelser.”

Sådan lyder introen - oversat til dansk - til den berømte sang ”Feelings” fra 1975. Morris Albert, der var musikeren bag, er kendt for at være et one-hit-wonder, altså en musiker med kun et enkelt stort hit. Det samme gælder dog langtfra emnet følelser, der er en yderst velbehandlet størrelse i musikkens verden.

Skæver man derimod til videnskabens verden, er det ikke tilfældet. Her har følelser længe været udefinerbare størrelser, som oftest er blevet sparket til hjørne. Men følelser bliver i stigende grad anerkendt som et vigtigt forskningsfelt. Ikke kun inden for humanvidenskaber som psykologi og sociologi, men også i løbet af de seneste 10 år inden for et naturvidenskabeligt forskningsfelt som neurologi, altså hjernevidenskab. Og det er, fordi forskere inden for neurologien i stigende grad erkender, at følelser er centrale for, hvad der foregår i vores hjerner, fortæller Thomas Thaulov Raab. Han er videnskabsskribent og har skrevet flere bøger om hjernen.

”Vi tænker og handler ikke bare rationelt, for følelser spiller en afgørende rolle i vores adfærd. Hjerneforskerne anser dem bestemt ikke længere for ligegyldige,” siger han.

Og bevægelsen fra udelukkende at fokusere på tænkning til at give plads til følelser har gentaget sig flere gange i løbet af historien. Fra det antikke Grækenland, hvor filosoffer først beskæftigede sig med fornuft, men siden i høj grad også med følelser, til romantikken, hvor oplysningstidens idealer om rationalitet blev udskiftet med en romantisk verdensopfattelse, og så til nutidens hjerneforskning.

”Før midten af 1990'erne var følelser ikke noget, der fyldte i neurologien. Man tænkte på hjernen som en computer, hvor tanker og handlinger kunne sættes på formel. Men nu kan man se, hvordan følelser, der jo også hænger sammen med fysiologiske processer, kan være med til at forklare de valg, vi tager,” siger Thomas Thaulov Raab.

Et af de seneste eksempler på følelsesforskning er et videnskabeligt studie, der viser, at hjernen kan trænes til at regulere negative følelser via en række simple computerøvelser. Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neuroimage, er et af flere studier inden for hjerneforskning, der beskæftiger sig med følelser.

Og ifølge Kamilla Miskowiak, der forsker i et krydsfelt mellem psykologi, psykiatri og neurovidenskab på Psykiatrisk Center København, skyldes følelsernes nye position inden for hjerneforskningen først og fremmest den teknologiske udvikling. Den giver nemlig mulighed for at undersøge hjernens bearbejdning af følelsesmæssige informationer med sofistikerede psykologiske tests på computer, ligesom forskerne kan analysere hjernemæssige mekanismer med avancerede scanningsmetoder.

Blandt andet lykkedes det for få år siden for forskere fra et amerikansk universitet at forudsige en række følelsestilstande i deres forsøgspersoner ved at scanne og studere deres hjerneaktivitet. Det drejede sig blandt andet om frygt, glæde og sorg. I det amerikanske forsøg skulle en række skuespillere gentagne gange sætte sig i forskellige følelsesmæssige tilstande, mens deres hjerner blev scannet. Undersøgelserne viste, at der for hver følelse er bestemte, forudsigelige træk og mønstre ide aktiviteter, der foregår i hjernens celler.

”Med nye hjernescanningsteknikker og analysemetoder er det blevet muligt at skabe detaljeret viden om, hvilke hjernemæssige strukturer og mønstre af celleaktivitet i disse områder der er centrale for generering og bearbejdning af forskellige følelser og for bestemte følelsestilstande. Det har ført til stor forskningsmæssig interesse og udvikling i vores viden om følelser inden for neurovidenskaben,” siger Kamilla Miskowiak.

Hun understreger, at følelser er komplekse fænomener, som efter hendes mening kun kan forklares fyldestgørende ud fra en tværfaglig forståelsesramme.

”For overhovedet at forstå, hvad følelser er ud fra en videnskabelig vinkel, er det nødvendigt at integrere forskellige videnskabelige discipliner på flere forskellige forklaringsniveauer, og det er lidt komplekst,” medgiver hun.

Og selvom Kamilla Miskowiak langtfra bare betragter hjernen som en computer, er det fornuftigt at holde fast i en del af computeranalogien for at kunne forklare, hvad følelser er for en størrelse. Derfor skelner hun mellem et funktionelt niveau, et software-niveau og et hardware-niveau.

På det øverste funktionelle niveau forklares følelser ud fra deres funktion: Hvorfor har vi følelser, hvordan hjælper de os med at navigere i verden, og hvordan tjener de til vores overlevelse? Her kan man se på neuropsykologiske casestudier og på evolutionspsykologiske tilgange til følelser.

På software-niveauet forklares følelser ud fra processer i hjernen. Her er det kognitionspsykologisketests, der kan afdække, hvordan følelsesmæssige informationer bearbejdes i hjernen og påvirker opmærksomhed, tolkning og hukommelse.

På hardware-niveauet forstås følelser i forhold til, hvilke hjernemæssige strukturer og neurobiologiske mekanismer der ligger til grund for følelser, altså hvordan følelser realiseres fysisk i hjernen. Disse spørgsmål er centrale for forskning inden for kognitiv neurovidenskab, som bruger funktionelle hjernescanningsmetoder, der giver indsigt i hjernens mønster af aktivitet og udskillelse af signalstoffer, mens den bearbejder følelser.

Og hvad skal al denne forståelse af følelser så bruges til? For Kamilla Miskowiak handler det om at forstå det biologiske grundlag for følelser. For dermed kan vi blive klogere på, hvordan vores hjerner bliver påvirket af følelsesmæssige belastninger, og få en bedre forståelse for, hvad der sker i hjernen, når tingene kommer ud af balance, forklarer hun.

”Vi bliver mere sårbare over for at udvikle sygdomme som angst og depression, når vi bliver følelsesmæssigt belastet af eksempelvis stress. Både angst og depression er sygdomme, der er forbundet med ændringer i hjernens biologi og en ubalance i, hvordan vi reagerer følelsesmæssigt i sociale sammenhænge,” siger Kamilla Miskowiak.

Selv arbejder hun primært med forskning i sårbarhed over for og behandling af depression og mani, og når følelsesforskning forhåbentlig kan hjælpe til at blive klog på psykiske lidelser, er det et felt, der har fået en vigtig plads i videnskaben, påpeger hun.