Fra børnelæge til forfatter: Han skiftede karriere, da han blev pensionist

Mogens Fjord Christensen var overlæge på Herning Sygehus i knap 30 år, men da han gik på pension, skulle drømmen om at skrive skønlitteratur prøves af. Han debuterede som 72-årig og har nu fået udgivet flere romaner og novellesamlinger

Mogens Fjord Christensen var børnelæge på Herning Sygehus, indtil han gik på pension. I dag har han rundet de 80 år, men er i fuld gang med en helt ny karriere som forfatter. –
Mogens Fjord Christensen var børnelæge på Herning Sygehus, indtil han gik på pension. I dag har han rundet de 80 år, men er i fuld gang med en helt ny karriere som forfatter. – . Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

”Hvorfor er han dog ikke for længst sprunget ud som skrivende?”.

Spørgsmålet blev stillet af Kristeligt Dagblads anmelder Claus Grymer, da han kvitterede med fem ud af seks stjerner til romanen ”Mortens besættelse”, der udkom i 2015.

Romanen var den tredje med forfatternavnet Mogens Fjord Christensen på forsiden. Og på bogens omslag kan man læse, at der er tale om en mand, som har været overlæge på Herning Sygehus i næsten 30 år, men som efter sin pensionering har taget fat på en ny karriere. Som skønlitterær forfatter.

Siden har Mogens Fjord Christensen udgivet flere romaner, og han har yderligere to på vej. Samt en mindre bog med en række korte tekster af mere personlig karakter, som lige nu ligger til bedømmelse hos et forlag.

Han er fyldt 81 år og har kunnet kalde sig forfatter de seneste ni år, siden den første roman udkom. Han var da 72 år og havde brugt tiden siden sin pensionering på at lære skrivekunsten bedre at kende. Med intensive kurser i fortællegreb og skriveteknik. Og langt fra den verden, han ellers havde befundet sig i. Blandt medicinske fagudtryk, korte og præcise formuleringer. Renset for alt det, der giver sproget farve og merbetydning. Siden er det blevet til i alt fem udgivne romaner og to novellesamlinger.

”Jeg vidste, inden jeg gik på pension, at jeg skulle prøve forfatterdrømmen af. Den har nok altid ligget et sted i mig, men da jeg som ung skulle vælge profession, var jeg slet ikke sikker på, at jeg var god nok til at skrive. Det virkede også alt for usikkert i forhold til en levevej. Og da jeg samtidig var interesseret i det naturvidenskabelige, virkede medicinstudiet og lægegerningen som et mere oplagt valg. Men jeg har altid haft fortællinger i mig og har undervejs i mit arbejdsliv skrevet en mængde små sedler med gode formuleringer, tanker og idéer, som nu fylder det meste af en skrivebordsskuffe,” fortæller Mogens Fjord Christensen, der bor i en velholdt halvfjerdservilla i Silkeborg.

Han går ned ad trapperne til underetagen og peger ind i det lille kontor, hvor han hver morgen efter kaffen og gåturen sætter sig ved computeren, ”for at se, om vi har noget at sige hinanden i dag. Og det har vi som regel”, smiler han og fortsætter ud i havestuen, hvor der er udsigt til blomstrende rododendronbuske og nyslået græsplæne.

Mogens Fjord Christensen var meget opmærksom på, at han skulle noget nyt med sit liv, da han gik på pension. Han var vant til et hektisk liv på sygehusets børneafdeling, hvor han i de seneste år ikke alene havde patienter, undervisning og forskning, men også var administrerende overlæge. Han elskede sit arbejde og havde også oplevet, hvordan tidligere kolleger gik ned med flaget, når lægekitlen pludselig ikke længere skulle findes frem.

”Som læge, som i andre fag, har man en stor del af sin identitet i arbejdet. Og mange oplever nærmest pensionen som en afgrund, de frygter at falde ned i. Men for mig var overgangen derimod spændende, fordi jeg netop havde planlagt, at det var nu, forfatterdrømme skulle prøves af.”

Han kastede sig ud i sin nye tilværelse med det samme. Skrev og skrev, men blev overrasket over, at teksterne ikke umiddelbart fik den første læsers anerkendelse. Det var hans samlever, der fik lov til at læse hans allerførste værk, men dommen var hård, for faktisk mente hun, at hans figurer var temmelig uinteressante, og at hans sprog alt for nøgternt. Som en læges.

Han måtte med andre ord erkende, at præcis som lægegerningen kræver også forfatterskabet uddannelse og øvelse. Så Mogens Fjord Christensen tog på skriveværksteder og højskoleophold for at lære, hvordan ord får fylde, og hvordan man får teksten til at være ”eksistensbelysende”, som han kalder det.

Gennembruddet kom i 2009, da en af hans noveller blev kåret som den bedste i et forlags julekonkurrence. To år senere udkom hans første roman.

”I dag ser jeg ikke mig selv som læge længere. Den faglighed er langt væk nu. Jeg har skiftet spor. Jeg tør nok stadig ikke helt kalde mig forfatter, selvom det jo er det, jeg laver i dag. Og jeg tænker tit, at skiftet også har betydet en ændring i min måde at forholde mig til livet på.”

”Som læge var jeg mest optaget af at stille spørgsmålet ’Hvordan?’, men som forfatter handler det meget mere om ’Hvorfor?’. Det er med andre ord det eksistentielle lag, der optager mig nu, så banalt sagt er jeg nok også blevet klogere på mig selv ved at dyrke den mere humanistiske side af menneskelivet, som jeg jo gør i mine bøger, hvor jeg før havde den mere naturvidenskabelige tilgang. Begge sider er selvfølgelig vigtige, men arbejdet med bøgerne har nok gjort, at jeg i dag forholder mig til tilværelsen på en mere flertydig måde end før.”

Mogens Fjord Christensen arbejder dagligt med sine tekster, og en gang om måneden mødes han med en skrivegruppe i København, hvor forfatterne læser hinandens tekster og giver feedback. Ikke alene er han ”langt den ældste i gruppen”, som han siger, men at være genstand for andres kritik har også været noget, den tidligere overlæge skulle vænne sig til.

”Man får jo altså høvl nogle gange, og det var svært for mig i starten. For som overlæge var jeg jo vant til at have ret.”

Mogens Fjord Christensen griner og tilføjer:

”Men jeg bliver klart en bedre forfatter af at være i den gruppe og hele tiden lære nyt. Og jeg er sikker på, at hele min forfattergerning også er med til at holde mig i live. Jeg har noget at stå op til hver eneste dag, som jeg glæder mig til at gå i kast med.”