Prøv avisen

Fra et højhus i Aarhus sendes danske gener ud i hele verden

Bioanalytiker Katrine Vogensen i færd med at pakke kasser med sædstrå til Europa. Skal donationerne sendes længere væk end Europa, foregår fragten i små trækasser, der kan rumme kvælstof. – Fotos: Lars Aarø/Fokus

Det danske firma Cryos er verdens største sædbank. Virksomheden skønner, at den de seneste 30 år har hjulpet med at sætte 65.000 børn i verden. Stigende fødealder og nye familieformer skaber voksende efterspørgsel efter hjælp til at få børn, fortæller virksomhedens direktør, Peter Reeslev

I receptionen på femte sal i en moderne rødstensbygning i Aarhus hænger et stort maleri af hvide sædceller, der svømmer rundt på et blåt lærred. Billedet er malet af en sæddonor og inspireret af en drøm, der førte til oprettelsen af verdens største sædbank, Cryos International, som i Danmark har hovedkvarter på Vesterbro Torv i Aarhus. På 30 år er idéen om sæddonation gået fra at være fantasi til at blive en verdensomspændende forretning.

Det begyndte i 1980’erne, da Ole Schou var studerende på handelshøjskolen i Aarhus. I en drøm så Ole Schou et isblåt hav med hundredvis af frosne sædceller i bølgerne. Han begyndte at læse om sæd og fertilitet, og efterhånden tog idéen om at oprette en sædbank for at hjælpe barnløse form.

I 1987 oprettede han Cryos. I starten frøs virksomheden sæd ned for mænd, der skulle i behandling for kræft og havde udsigt til at blive sterile.

Som en af pionererne inden for sæddonation cyklede Ole Schou rundt i byen for at hænge plakater op, der opfordrede unge mænd til at melde sig som sæddonorer for at hjælpe andre. I dag sender Cryos sæd med pakkepost til fertilitetsklinikker i 100 lande i verden. Sædbankens forsigtige skøn er, at donationerne de seneste 30 år har resulteret i fødslen af 50.000 børn i udlandet og 15.000 børn herhjemme.

Ole Schou er i dag bestyrelsesmedlem i Cryos og har overladt den daglige ledelse til direktør Peter Reeslev, der også har en merkantil uddannelse.

På de hvide gange i det store åbne kontorlandskab med glasdøre, små sofahjørner og åben udsigt til laboratoriet hænger fotografier af smilende babyer og forstørrede sædceller. Fertilitetsbehandling er et marked i vækst, forklarer direktør Peter Reeslev, mens han viser rundt. Stigende fødealder og nye familieformer skaber efterspørgsel på hjælp til reproduktion både herhjemme og globalt, siger han og henviser til, at den gennemsnitlige danske kvinde i dag får sit første barn som 29-årig.

På væggen skråt over for hans kontor hænger en meterlang collage med overskrifter som ”Sædens bankmand” og ”Vikingerne kommer”. Det er to af de flere hundrede avisoverskrifter på blandt andet engelsk, fransk, spansk og russisk, der fortæller om Cryos.

Peter Reeslev betegner Cryos International som en forretning med det altruistiske formål at hjælpe barnløse. I Danmark er der 100 ansatte. Virksomheden oplyser ikke sin omsætning, men havde i 2018 en bruttofortjeneste på 43 millioner kroner. Ud over at fungere som sædbank satser Cryos på at blive en af verdens førende inden for leverancer af donoræg. I Danmark er det ikke tilladt for en virksomhed som Cryos at formidle donation af æg. Det er det til gengæld i USA, hvor Cryos har en afdeling, der formidler donoræg til det amerikanske marked.

”Omkring 15 procent af alle heteroseksuelle par er ufrivilligt barnløse, og dette tal lader til at vokse i takt med, at vi venter længere og længere med at få børn. Dertil kommer, at udviklingen inden for fertilitetsbehandling giver en gruppe singlekvinder og lesbiske par mulighed for at stifte familie,” fortæller Peter Reeslev.

I dag modtager enlige kvinder, de såkaldte solomødre, halvdelen af den sæd, Cryos formidler, mens 35 procent doneres til lesbiske par. Kun 15 procent doneres til par, hvor manden har dårlig sædkvalitet.

Cryos mærker i øjeblikket en stigende efterspørgsel fra især kinesiske singlekvinder og lesbiske par, der søger donorer. Insemination af enlige kvinder og lesbiske er ikke tilladt i Kina, men kvinderne rejser udenlands som fertilitetsturister. At donoren er en høj, lys skandinav, er for mange af disse kvinder kun et fortrin.

Derimod prioriterer heteroseksuelle par i Kina som oftest, at barnet skal ligne den sociale far, og det er en af grundene til, at Cryos efterspørger flere asiatiske donorer.

Væksten i antallet af lesbiske og singlemødre er ifølge Peter Reeslev ikke uden etiske problemer.

Mens lovgivningen i Danmark tillader, at lesbiske par begge får forældremyndighed over barnet, så efterlades en del af disse børn andre steder i Europa med kun en forælder.

”Der er brug for klare regler, så børn ikke fødes uden retten til at have to forældre,” lyder det fra direktøren.

Han henviser til en dansk højesteretsdom, der sidste år slog fast, at en såkaldt medmor ikke kan frasige sig forældreskabet. Med andre ord har et dansk barn ret til to forældre.

Peter Reeslev understreger, at det ifølge Cryos’ egne undersøgelser ikke er et fravalg af den traditionelle kernefamilie, der får flere enlige kvinder til at beslutte sig for at få børn alene.

”De gør det, fordi de ikke har fundet nogen, de kan stifte familie med. Vi ved fra vores undersøgelser, at de har et ønske om at finde en mand, der kan gå ind og være den sociale far til barnet,” fortæller Peter Reeslev.

Foran et mødebord hænger tre plakater med billeder af donorer. En skolelærer på 42 år, der er far til tre, en 25-årig tømrer og en 26-årig medicinstuderende.

De tre mænd er ifølge Peter Reeslev et meget godt udtryk for bredden i donorkorpset. Gennemsnitsalderen for donorer er 26 år, og aldersgrænsen for at være donor er 45 år. Halvdelen er studerende, mens den anden halvdel tæller både akademikere og håndværkere.

Bag en dør tæt på receptionen fører en gang hen til tre kabiner. De er hver især indrettet med håndvaske, toiletter og en skærm med pornofilm og en stak pornoblade.

En rød lampe i receptionsområdet viser, om kabinen er optaget. Når donor har afleveret sæden i et bæger, afleverer han samtidig sit fingeraftryk på en lille sensor på receptionsdisken som sikkerhed for, at han er den rigtige donor. Forud for godkendelsen som sæddonor bliver manden desuden screenet for infektionssygdomme og arvelige lidelser. Omkring 15 procent afvises, fordi screeningen afslører, at de er bærere af en genetisk sygdom.

Hvor der i flere år ikke var nogen grænser for, hvor mange børn en donor kunne levere sæd til, blev de danske regler på området strammet for 10 år siden. Det skete efter, at det var kommet frem, at en enkelt donor fra en anden virksomhed end Cryos havde videreført en sjælden genetisk defekt til mindst 5 ud af de 43 børn, han var donorfar til.

I Danmark kan en donor i dag maksimalt levere sæd til 12 familier. I Storbritannien er grænsen sat ved 10 familier, og i Holland kan en donor maksimalt levere sæd til 25 donorbørn. Der er dog ikke nogen øvre grænse for, hvor mange børn en donor på globalt plan kan blive genetisk far til.

Ved et bord med laboratorieudstyr står laborant Sira Lund og bioanalytikerstuderende Emma Victoria Lundø klar med pincet til at tage prøver af sædceller. Sira Lund betragter sædcellerne, der svømmer rundt i et forstørret billede på computerskærmen.

”De her celler er lidt langsomme,” siger hun og forklarer, at eksamensstress blandt donorer er en af de faktorer, der kan få sædkvaliteten til at dale.

Sæden tilføres frysemiddel for at dehydrere den, før den suges ind i et langt, smalt rør – et såkaldt strå. En enkelt sæddonation kan producere fra et til 20 strå, men fem strå er det typiske.

Stråene bliver mærket og varmebehandlet, inden de placeres i en tank med flydende kvælstof og en temperatur på minus 196 grader.

Bioanalytiker Katrine Vogensen letter låget på tanken, der indeholder titusindvis af sædstrå. Prøverne er kategoriseret, så bioanalytikeren hurtigt kan finde den donor, der efterspørges.

Når sæden skal sendes videre, fisker laboranten et eller flere strå op af det flydende kvælstof. Langs en væg i lokalet står hvide flamingokasser og små trækasser, der kan rumme kvælstof. Flamingokasser med tøris bruges som regel til fragt inden for Europas grænser, mens kvælstofkasserne primært bruges til oversøiske transporter.

”På en uge kan vi fragte sæd overalt i verden,” fortæller Peter Reeslev.

Selvom barnløshed er en god forretning for Cryos, ser Peter Reeslev det som et stort samfundsproblem, at antallet af ufrivilligt barnløse vokser herhjemme og globalt.

”I Danmark fødes hver 10. barn i dag ved assisteret reproduktion. Der er et paradoks i, at uddannelsessystemet underviser i at undgå uønsket graviditet, men til gengæld ikke underviser i, at det kan være svært at få børn, hvis man venter for længe. Aldersbetinget infertilitet er den største forhindring for at få børn, og 15 procent af alle heteroseksuelle par er ufrivilligt barnløse,” forklarer Peter Reeslev.

Katrine Vogensen og hendes kollega Line Bach Poulsen står med hver sin flamingokasse og pakker den med tøris og sædstrå. På en plads foran vareelevatoren på femte sal i Aarhus er der gjort klar til at sende tøriskasser og nitrogenkasser ud som pakkepost til hele verden.