Prøv avisen

Frans Bak bryder selvmordstabu med sange og samtale for efterladte

For nylig mødtes fremmede mennesker i et privat hjem i Skødstrup nord for Aarhus til en intimkoncert om det at miste. Der blev nynnet med og efterfølgende delt erfaringer. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Med 40 års forsinkelse er komponist og musiker Frans Bak begyndt at tale, skrive og synge om sin mors selvmord. Sammen med psykolog Ane Christensen holder han dagligstuekoncerter, hvor efterladte synger og snakker sig ud af tavshed og tabu, som ofte omgærder selvmordet

En aften, da komponist og musiker Frans Bak var på vej hjem i bil, oplevede han noget underligt og helt uventet. En melodistump poppede pludselig helt umotiveret op og kørte rundt i hans hoved med ordene: ”Lys nu min engel, lys lidt for os.”

Frans Bak oplever tit, at melodier spontant dukker op i badet eller bilen i de perioder, hvor han laver musik til film og tv-serier. Men det her var anderledes, fordi tekst og melodi kom helt ud af det blå, uden at han anede, hvad det handlede om.

Hjemme satte han sig straks til klaveret, og flere ord og toner kom til og blev en enkel lille sang med et melodisk omkvæd:

”Lys nu min engel, lys lidt for os. Lys nu min engel, nu skal du aldrig mere slås.”

Og mens han arbejdede med sangen, gik det op for ham, at den handlede om hans mor. Han havde en tydelig følelse af, at hun på en eller anden måde var nærværende, og sangen kom til at handle om den fortrængte og fortiede, men dybt traumatiske oplevelse af hendes selvmord 40 år tidligere.

”Min mor tog sit eget liv, da jeg var 18 år. Det var en total omvæltning i mit liv, men vi snakkede aldrig om det i familien. Der var heller ingen begravelse. Min far spredte hendes aske ved vores sommerhus, som hun holdt meget af, men jeg blev ikke inviteret til at være med, og det gjorde min tre år ældre bror heller ikke,” fortæller Frans Bak.

Tavsheden om selvmordet varede i fire årtier. Frans Bak var næsten 60 år, før han begyndte at sætte ord og toner til de mangeartede og nogle gange modstridende følelser, som de fleste efterladte ved selvmord genkender: sorg og fortvivlelse, skyld, skam og vrede – men også kærlighed og livsmod. Han spillede først sangene for sin bror, der heller ikke havde talt om moderens selvmord i 40 år, og for nære venner.

”Det var virkelig rørende at opleve, hvordan det virkede på dem. Tankerne, følelserne og sangene har været inde i mig i alle årene, så da jeg først gik i gang med at skrive dem, blev de en stor forløsning for mig, og det bliver de også for dem, jeg deler dem med,” siger han.

Derfor spiller han i efteråret en række dagligstuekoncerter i private hjem sammen med krisepsykolog Ane Christensen. Han synger, spiller og fortæller, og hun leder en samtale om selvmord. Til daglig arbejder hun i Børnecancerfonden og har stor erfaring derfra med at facilitere sorggrupper.

”Jeg hørte nogle af Frans’ sange sidste år ved et arrangement i Nykøbing Sjælland. Jeg sagde med det samme til ham, at han skulle ud til et større publikum. Der er så mange mennesker, som er berørt af selvmord. Emnet er stadig meget tabubelagt, og for de efterladte er det utrolig vigtigt at få lov til at tale om det,” siger hun.

Denne aften i september er 15 mennesker samlet i Lene Jensens lille hus ved Skødstrup Strand nord for Aarhus til dagligstuekoncert. Hendes store lilla sofa er fyldt til sidste plads, og alt, hvad huset har af stole, er i brug. Frans Bak sidder ved sit medbragte keyboard, og inden længe synger hele stuen med på omkvædet til ”Lys nu min engel” og de andre sange om den døde mor.

Emnet er tungt og tabubelagt, men mens de nynner med på de melodiske omkvæd, breder der sig en mild og varm stemning i rummet.