Prøv avisen
Boguddrag

Fred og ro er farligt for folk med stress

I Danmark behandler vi primært stress med fred og ro pakket ind i en sygemelding. Men det er et kæmpe problem for både de stressramte og for samfundets økonomi, mener Jesper Karle, som sammen med Lars Aakerlund har skrevet en ny bog om stress.

Passivitet og isolation gør kun stressproblemer værre, og sygemeldinger lader de stressramte i stikken. Det er budskabet i ny bog skrevet af psykiaterne Jesper Karle og Lars Aakerlund. Læs et uddrag her

Hver eneste dag er omtrent 70.000 danskere sygemeldt på grund af psykiske helbredsproblemer. Stress, angst og depression er årsagerne til de fleste sygemeldinger, og de tilstande er blevet folkesygdomme på lige fod med kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge. Derfor bliver vi nødt til at tage psykiske lidelser alvorligt.

Alt for mange falder ud af arbejdsmarkedet, fordi vi som samfund i mange tilfælde fejlagtigt vurderer, at ro og hvile er vejen til helbredelse. Én sygemelding bliver til flere, og for mange bliver den første sygemelding enden på arbejdslivet, fordi sygemeldinger meget ofte fører til forværring af sygdom og yderligere sygefravær.

Hvis vi ikke gør noget, vil det høje antal af sygemeldte stige, og det samme vil udgifterne til offentlig forsørgelse. Som velfærdsland kan vi ikke byde så mange med psykiske helbreds- problemer de menneskelige omkostninger, sygemeldingerne er forbundet med, ligesom vi heller ikke har råd til ikke at tage ordentligt hånd om de mennesker, som har brug for hjælp.

Psykiske helbredsproblemer koster Danmark 55 milliarder kroner hvert år. Det svarer næsten til, at Danmark bygger tre nye Storebæltsbroer om året. Forskellen er blot, at det kun er 10 procent af det svimlende høje beløb, som bliver brugt på selve behandlingen. 90 procent går til overførselsindkomster og tabt arbejdsfortjeneste. En bro er en investering, men det er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste ikke – for det er effektiv behandling og ikke passiv forsørgelse, der får mennesker tilbage i arbejde, og som kan gøre dem raske.

Det problematiske med de mange sygemeldinger opstår, fordi det danske sundhedsvæsen desværre ikke diagnosticerer og behandler korrekt. En af de helt store udfordringer er stressdiagnosen, som mange bliver sygemeldt med. Stress er meget dårligt defineret og kan dække over alt lige fra såkaldt ondt i livet til alvorlig psykisk sygdom som svær depression, og derfor vil an- tallet af stressramte altid være usikkert.

Men uanset det eksakte antal er der ingen tvivl om, at mange af dem, der får diagnosen stress hos deres læge eller psykolog, slet ikke har stress. De kan lide af en behandlingskrævende depression eller angst eller have bipolar sygdom, hvor humøret og energien svinger meget. Andre fejler ikke noget i lægelig forstand, men har store problemer med at håndtere livets udfordringer.
 
Når man får en forkert diagnose, betyder det samtidig, at man får en forkert behandling, og for mange er det skæbnesvangert. Man bliver mere syg, mister sit arbejde, dernæst retten til offentlig forsørgelse, og måske går familien i opløsning. Imens det sker, er sygdomsidentiteten vokset.

På få måneder kan mennesker gå fra at være velfungerende og ressourcestærke til at se sig selv i spejlet og kun få øje på sygdom, håbløshed og fiasko. Selv for dem, der får den rette diagnose, er statistikkerne dårlige.

Lige nu er prognosen for at vende tilbage til en glad, fri og selvforsørgende tilværelse efter stress eller depression dårlig. Det tror vi blandt andet skyldes måden, vi i dag forsøger at håndtere dis- se problemer på. Den meget udbredte, men meget misforståede holdning, at sygefravær er den bedste kur mod ethvert psykisk helbredsproblem, skaber langtidssyge.

Og situationen bliver ikke bedre af, at der sjældent bliver lagt planer for, hvordan og hvor- når den syge kan vende tilbage til sit arbejde – eller et arbejde i det hele taget. Det er nogle af de aspekter, vi gerne vil diskutere i denne bog og komme med løsningsforslag til at forbedre.

Siden 2002 har vores virksomhed behandlet og rådgivet mere end 10.000 mennesker med forskellige psykiske helbredsproblemer – særligt folk, der har følt sig stressede, og folk med depression eller angst. Vi mener i modsætning til mange, at det er vigtigt for mennesker med psykiske problemer, at de så vidt muligt bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

En dagligdag med arbejde eller uddannelse i kombination med behandling vil for langt de fleste virke gavnligt for helbredet, hvorimod en langvarig sygemelding ofte isolerer og distancerer den enkelte fra arbejdslivet og fra den tilværelse, som vedkommende kæmper for at vende tilbage til. Vi tror ikke på sygemelding som behandling.

Psykiske problemer bliver ikke løst derhjemme – og slet ikke, hvis de er arbejdsrelaterede. Derimod tror vi, at stressrelaterede problemer og psykiske sygdomme bliver løst bedst på og i samarbejde med arbejdspladsen – at det at gå på arbejde netop er en del af behandlingen.

Denne bogs mission er blandt andet at hjælpe folk til bedre at kunne skelne mellem, om de er syge eller raske, når de har helbredsmæssige udfordringer, og hvad der er bedst for dem at gøre i den pågældende situation, frem for per automatik at vælge en sygemelding. Det er nødvendigt med en holdningsændring i hele systemet, for at flest muligt kan have gode liv og bidrage til samfundet.

Det er også meget ofte muligt med den rigtige rådgivning og behandling. Der findes mange mennesker, som går på arbejde, selv om de har ondt i ryggen eller i foden, eller selv om de har forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Hvis de er åbne om det, giver de deres leder mulighed for at skaffe dem en særlig stol, som kan skåne ryggen, eller lave andre lignende foranstaltninger, som kan gøre dem arbejdsdygtige på trods af udfordringerne.

Vi kan ikke lade være med at spørge: Hvorfor sker det samme ikke for folk med psykiske udfordringer?

Vi vil vise, hvordan sundhedsvæsenet fungerer i forhold til psykiske helbredsproblemer, og diskutere, hvorfor så mange mennesker i vores samfund ikke længere er i stand til at klare sig selv. Vi vil servere skræmmende tal og fortælle rystende historier baseret på vores mange år som psykiatere med fokus på de utilstrækkelige behandlingstilbud og det forkerte syn på arbejdsevnen hos mennesker med psykisk sygdom, som vi oplever i dag.

Måske synes du, vi peger fingre ad nogle. Måske føler du dig provokeret eller bliver forarget og tænker: ”Det kan da ikke være rigtigt!” Måske genkender du dig selv eller nogen tæt på dig. I så fald har vi ramt noget.

Målet med bogen er ikke at placere skyld, men at vise, at en del af vores velfærdssamfund ikke fungerer, og frem for alt at sætte gang i en debat om, hvordan vi kan gøre det meget bedre. For det kan vi. Med viden og brobygning mellem de parter, der er involveret i den enkelte persons sygdomsforløb, kan vi komme meget langt.

Ja, vi tror på, at vi ved fælles hjælp kan vende udviklingen og mindske antallet af mennesker med stress, angst og depression, sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet og gå imod de dystre fremtidsudsigter, som OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) og WHO har skønnet for 2020, hvor psykisk sygdom bliver den væsentligste kilde til tabt arbejdsfortjeneste i Danmark og depression den væsentligste trussel mod folkesundheden.

I kapitel 3 introducerer vi dig til ”den blå figur”. Det er en metode, vi har udviklet, som bygger bro mellem parterne i et sygdomsforløb. Igennem bogen vil figuren blive uddybet i de faglige kapitler, og mellem fagkapitlerne kan du læse skildringer om mennesker med psykiske helbredsproblemer. Alle er anonymiseret, men deres historier er virkelige.

Bogen er skrevet til mennesker med psykiske helbredsproblemer, pårørende, behandlere, ledere, kommunale sagsbehandlere og beslutningstagere. Vi håber, at du efter endt læsning har fået vished for, at en målrettet indsats nytter og kan være med til at begrænse sygefraværet og udstødningen fra arbejdsmarkedet, så langt flere mennesker kan få et bedre liv.