Fred og ro er farligt for folk med stress

Passivitet og isolation gør kun stressproblemer værre, og sygemeldinger lader de stressramte i stikken. Det er budskabet i ny bog skrevet af psykiaterne Jesper Karle og Lars Aakerlund. Læs et uddrag her

I Danmark behandler vi primært stress med fred og ro pakket ind i en sygemelding. Men det er et kæmpe problem for både de stressramte og for samfundets økonomi, mener Jesper Karle, som sammen med Lars Aakerlund har skrevet en ny bog om stress.
I Danmark behandler vi primært stress med fred og ro pakket ind i en sygemelding. Men det er et kæmpe problem for både de stressramte og for samfundets økonomi, mener Jesper Karle, som sammen med Lars Aakerlund har skrevet en ny bog om stress.

Hver eneste dag er omtrent 70.000 danskere sygemeldt på grund af psykiske helbredsproblemer. Stress, angst og depression er årsagerne til de fleste sygemeldinger, og de tilstande er blevet folkesygdomme på lige fod med kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge. Derfor bliver vi nødt til at tage psykiske lidelser alvorligt.

Alt for mange falder ud af arbejdsmarkedet, fordi vi som samfund i mange tilfælde fejlagtigt vurderer, at ro og hvile er vejen til helbredelse. Én sygemelding bliver til flere, og for mange bliver den første sygemelding enden på arbejdslivet, fordi sygemeldinger meget ofte fører til forværring af sygdom og yderligere sygefravær.

Det problematiske med de mange sygemeldinger opstår, fordi det danske sundhedsvæsen desværre ikke diagnosticerer og behandler korrekt. En af de helt store udfordringer er stressdiagnosen, som mange bliver sygemeldt med. Stress er meget dårligt defineret og kan dække over alt lige fra såkaldt ondt i livet til alvorlig psykisk sygdom som svær depression, og derfor vil an- tallet af stressramte altid være usikkert.

På få måneder kan mennesker gå fra at være velfungerende og ressourcestærke til at se sig selv i spejlet og kun få øje på sygdom, håbløshed og fiasko. Selv for dem, der får den rette diagnose, er statistikkerne dårlige.

Lige nu er prognosen for at vende tilbage til en glad, fri og selvforsørgende tilværelse efter stress eller depression dårlig. Det tror vi blandt andet skyldes måden, vi i dag forsøger at håndtere dis- se problemer på. Den meget udbredte, men meget misforståede holdning, at sygefravær er den bedste kur mod ethvert psykisk helbredsproblem, skaber langtidssyge.

En dagligdag med arbejde eller uddannelse i kombination med behandling vil for langt de fleste virke gavnligt for helbredet, hvorimod en langvarig sygemelding ofte isolerer og distancerer den enkelte fra arbejdslivet og fra den tilværelse, som vedkommende kæmper for at vende tilbage til. Vi tror ikke på sygemelding som behandling.

Denne bogs mission er blandt andet at hjælpe folk til bedre at kunne skelne mellem, om de er syge eller raske, når de har helbredsmæssige udfordringer, og hvad der er bedst for dem at gøre i den pågældende situation, frem for per automatik at vælge en sygemelding. Det er nødvendigt med en holdningsændring i hele systemet, for at flest muligt kan have gode liv og bidrage til samfundet.

Det er også meget ofte muligt med den rigtige rådgivning og behandling. Der findes mange mennesker, som går på arbejde, selv om de har ondt i ryggen eller i foden, eller selv om de har forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Hvis de er åbne om det, giver de deres leder mulighed for at skaffe dem en særlig stol, som kan skåne ryggen, eller lave andre lignende foranstaltninger, som kan gøre dem arbejdsdygtige på trods af udfordringerne.

Vi vil vise, hvordan sundhedsvæsenet fungerer i forhold til psykiske helbredsproblemer, og diskutere, hvorfor så mange mennesker i vores samfund ikke længere er i stand til at klare sig selv. Vi vil servere skræmmende tal og fortælle rystende historier baseret på vores mange år som psykiatere med fokus på de utilstrækkelige behandlingstilbud og det forkerte syn på arbejdsevnen hos mennesker med psykisk sygdom, som vi oplever i dag.

Målet med bogen er ikke at placere skyld, men at vise, at en del af vores velfærdssamfund ikke fungerer, og frem for alt at sætte gang i en debat om, hvordan vi kan gøre det meget bedre. For det kan vi. Med viden og brobygning mellem de parter, der er involveret i den enkelte persons sygdomsforløb, kan vi komme meget langt.

Ja, vi tror på, at vi ved fælles hjælp kan vende udviklingen og mindske antallet af mennesker med stress, angst og depression, sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet og gå imod de dystre fremtidsudsigter, som OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) og WHO har skønnet for 2020, hvor psykisk sygdom bliver den væsentligste kilde til tabt arbejdsfortjeneste i Danmark og depression den væsentligste trussel mod folkesundheden.