Garnet er støvgrønt mohair. Freja Nordenhof mærker en nærmest meditativ ro, når hun sidder i stolen ved vinduet og finder rytmen med pindene. Faktisk får hun lidt optur over, at noget tager form i en tid, hvor alt det, som stod i hendes kalender, er blevet enten ændret, aflyst eller udsat. Hun er 21 år og siger det, man vist bør vente et årti eller mere med at sige:
”Jeg vil bare gerne være ung igen. Altså mentalt. Jeg drømmer om at få mit ungdomsliv tilbage, kunne gøre noget sammen med andre og kunne tage initiativer.”
Hun er i gang med sit andet sabbatår. Da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned i foråret, var Freja Nordenhof på jordomrejse. Næste stop skulle have været Cambodja, men i stedet blev det til en enkeltbillet fra Bangkok til Københavns Lufthavn. Hun var ikke i tvivl om, at hun skulle pakke rygsækken og afbryde sin rejse. Efter karantænen hjemme hos sin mor i Roskilde fandt hun også hurtigt sit gåpåmod. Hun var tjener på restaurant Mumm i Roskilde, og da det blev svært med restriktionerne, fik hun også job på et plejehjem. I november sagde hun de jobs op. Hun ville nå at gå Caminoen, inden hun skulle på højskole. Det var dog ikke muligt at komme til Spanien, så hun tog til Silkeborg med vandrestøvlerne og tilbragte tid med sin mormor. Efter jul var hun klar til at begynde på Suhrs Højskole. Og så er vi tilbage ved det støvgrønne strikketøj i den lille lejlighed i København. Som de godt 6000 andre, der skulle være begyndt på højskole i denne måned, er Freja Nordenhof endnu ikke kommet af sted.
”Jeg kan mærke, at mit håb langsomt dør. Jeg har hele tiden prøvet at holde fast i, at det nok skal gå, men det er hårdt hele tiden at ændre planer, og i perioder er jeg sunket ind i mig selv på en måde, som jeg aldrig havde troet, jeg vil kunne gøre.”
Mens restriktionerne satte højskoleopholdet på pause, fik hun idéen til borgerforslaget ”Ung under covid-19: Efterskoler og højskoler bør undtages for nedlukning”. Elever fra efterskoler og højskoler skal kunne komme tilbage til deres skolemiljø, når de er testet, og udleve deres skoleliv i isolerede bobler, lyder hendes forslag, som i skrivende stund har fået støtte fra godt 9000 personer.
”Når jeg ser mig omkring, kan jeg se, at vi er rigtig mange, som befinder os i en skrøbelig situation, og det bliver også bekræftet i flere undersøgelser.”
Flere medier har de seneste uger beskrevet, hvordan der er en udbredt bekymring for den psykiske trivsel i forbindelse med nedlukningen. I denne uge konkluderede et studie foretaget blandt 200.000 europæere og udført i et samarbejde mellem forskere på Københavns Universitet, Sorbonne-universitetet i Paris samt universiteterne i London i England og Groningen i Holland, at nedlukningen påvirker vores psykiske helbred i foruroligende grad. De grupper, som ifølge forskerne er de mest udsatte, er mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom, samt unge under 30 år.
Katrine Strandberg-Larsen, er lektor ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og medarbejder på det danske projekt ”Stå sammen ved at holde afstand”, som løbende kortlægger danskernes velbefindende i coronaperioden. Hun siger:
”Vi ved, at de unge er hårdt ramt af ensomhed under coronakrisen, og vi kan se, at andelen af unge, der udtrykker det, vi kalder en høj grad af ensomhed, er begyndt at stige igen siden den seneste nedlukning, og nu er vi oppe på næsten hver fjerde ung.”
Og det er ikke kun i Danmark og Europa, at unges mentale velbefindende er udfordret af coronaen. I USA, hvor skolerne har været tomme siden foråret, kobles en øget forekomst af selvmord blandt unge med nedlukningen. Millioner har set billederne af en smilende, blond 12-årig dreng foreviget med gavtyveglimt i øjnene. Da skolen lukkede, tilbragte den 12-årige stort set al sin tid med at spille Fortnite i hjemmet i Texas. Tre dage før sin 13-årsfødselsdag begik han selvmord. Hans far, Brad Hunstable, trak overskrifter, da han sagde, at sønnen døde som en følge af coronaen og den psykiske mistrivsel.
Unge, som tilbringer tiden alene hjemme foran en skærm, vil opleve en forstærket grad af ensomhed. Det fremgår af norsk coronaforskning. Psykolog Mona Bekkhus, fra institut for psykologi ved Universitetet i Oslo har sammen med to kolleger set på, hvordan nedlukningen i foråret påvirkede unge. I fritekstfelterne fik de svar fra de unge, som beskrev hverdage præget af monotoni. En skrev: ”Jeg sover det meste af dagen, for jeg synes, der er så lidt at lave, at det er kedeligt at vågne.”
Sammenlagt viste den norske undersøgelse, at mere end hver fjerde mistrivedes og udviklede tegn på angst og depression. Vel og mærke var de adspurgte unge, som før nedlukningen havde venner på skolen, men hvor nedlukningen betød, at mere end hver tredje ikke mødtes med jævnaldrende. Mona Bekkhus siger:
”Vores analyser viser, at det at være meget på skærmen, når man er alene, øger sandsynligheden for at udvikle angst, depression og ensomheden. Men er man sammen med andre online, så er der færre mistrivselssymptomer. Vi har generelt været meget optaget af, hvordan de ældre skulle klare nedlukningen, men i dag kan vi se, at vi tidligere burde have haft større fokus på de unges trivsel.”
Der, hvor den dystre coronastatistik bliver til ensom og angstfuld virkelighed, møder man blandt andre Susanne Mathiesen. Hun er centerleder i ungerådgivningen Headspace, hvor der har været en fordobling i antallet af henvendelser fra 2019 til 2020. Organisationen har afdelinger i 26 danske byer, og Susanne Mathiesen er leder af afdelingerne i Billund, Horsens og Fredericia. Hun fortæller om samtaler med unge, som ringer, fordi de føler sig ensomme og tynget af usikkerhed.
”Når en 20-årig ung mand ringer og græder, ved jeg, at det står skidt til. Han er lige flyttet til en mindre jysk by, bor for sig selv og er hjemsendt fra sit arbejde på grund af coronaen. Normalt ville han stå tidligt op, smøre sig en madpakke og så komme hjem ud på dagen, når han var træt. Nu sidder han mutters alene hjemme og kender ikke et øje.”
Var det ikke for nedlukningen ville sådan en mand få en invitation til en af grupperne hos Headspace, men den del af arbejdet er der lukket for, så i stedet tilbød Susanne Mathiesen, at han måtte ringe til organisationen én gang om dagen.
”Jeg kan sige til ham, at han skal holde ud. Bare lidt endnu. Hos os kan man få lov at tale uden at møde bebrejdelser. En del unge oplever, at forældre og andre voksne siger til dem, at det hele jo ikke er så slemt, og at det nok skal gå, men hvis man er ved at gå til i ensomhed og ikke kan overskue hverdagen, så har man brug for at høre en voksen sige, at der også er andre unge, som kæmper i den her tid.”
Efter at have sagt farvel sender Susanne Mathiesen en tegning, som hun modtog fra en 14-årig pige. Pigen har tegnet den for at udtrykke, hvordan hun har det med fjernundervisningen. På tegningen er hun låst inde i et lille glas, som bevogtes af en coronavirus. Lidt godt nyt er der dog. Fra på mandag vil hun og alle andre i alderen 12 til 25 år igen kunne få adgang til at møde fysisk op i Headspaces centre, hvis man bestiller tid.
Virtuelle sjælesorgssamtaler fylder meget i studenterpræst ved Aarhus Universitet Jens Munks kalender. Han oplever, at der er to grupper af studerende, som i særlig grad er påvirkede af nedlukningen. Det er de studerende, som kom til byen i august 2020 og ikke rigtig nåede at etablere sig socialt, og de studerende, som skriver speciale.
”De nye studerende har ikke rigtig fået hul på studielivet. Hele deres studietid har været præget af coronaen. Specialetiden er i forvejen krævende, og mange lader op til det fortsatte arbejde ved at være sociale. Men man kan jo ikke slå sig løs om fredagen, og udfordringen bliver, hvordan man så lader batterierne op.”
I samtalerne giver han god plads til, at man kan få sin frustration ud, og efter en lille halv time er det, som om samtalen ændrer gear, og nogle begynder at få øje på muligheder.
”Nogle finder også ind i en fordybelse i nedlukningen, som de ikke ville have gjort med den lir og larm, som vi normalt omgiver os med. Jeg har samtaler, hvor unge fortæller, at de er blevet anderledes bevidste om værdien af deres relationer. Står man ved, at man har en længsel efter menneskeligt samvær, så kan det i sig selv åbne op for noget meningsgivende.”
Da pandemien endnu var en nyhed, delte mange unge følgende tekst på Instagram: ”Dine bedsteforældre gik i krig. Du bliver bedt om at sidde på din sofa. Du kan klare det.” Skønt det kan lyde bekvemt at tilbringe dagen hjemme på sofaen i pyjamassen (pyjamassalget er steget under nedlukningen, og ifølge avisen Washington Post forsøger designere nu at gøre det bløde tøj hipt), rammer coronaen unge på et virkelig sårbart tidspunkt. Det siger Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus i socialpsykologi.
Man skal forestille sig tilværelsen spændt ud mellem oplevelsen af nærhed og distancen. Der plejer at svinge et stort pendul mellem nærhed og distance, men siden verden mere eller mindre gik i stå tilbage i marts, har pendulet ikke rigtig svinget. Det er derfor, at voksne par sidder ved middagsbordet uden noget at berette. Det er derfor, unge kan fortælle om dage, som nærmest soves væk. Per Schultz Jørgensen siger:
”Opbremsningen af pendulet rammer særligt unge. Det store pulsslag er sat i stå, og de er ramt i sjælen, hvilket giver sig udslag i tristhed og depression. Coronaens begrænsninger har ramt dem i den færdiggørelsesproces, ungdommen er. De er der i livet, hvor de skal vokse og styrkes i selvstændigheden, som bliver færdigudviklet i ungdomsårene. I ungdomstiden er det særligt vigtigt med vekselvirkningen mellem bekræftelsen i det sociale fællesskab og nærheden, hvor man får fat i sig selv. Nu er man henvist til sig selv, og eneste kompensation er sociale medier.”
Selvom pendulet er sat i stå, og en generation er bremset i overgangen mellem ungdom og voksenliv, forventer Per Schultz Jørgensen, at det store flertal vil lande godt i voksenlivet. Eksempelvis faldt andelen af unge, som kæmpede med ensomhed, da der i forsommeren blev slækket på restriktionerne, og hverdagen for en tid delvist var tilbage. Det kan man blandt andet se af tal fra Københavns Universitet. Men der er grupper, man skal være særligt opmærksomme på, mener Per Schultz Jørgensen.
”Vi har i forvejen at gøre med en ungdomsgeneration, hvor ikke mindst en alt for stor andel af de unge kvinder står ret usikkert på deres ben, og derfor er der grund til særlig bekymring, men heldigvis er mennesket grundlæggende et robust væsen. Mon ikke reparationen kan fuldendes med et eller to års forsinkelse.”
Tilbage til Freja Nordenhof. Hun har til gode at høre fra folketingsmedlemmer, som vil tage hendes borgerforslag op. Højskolen er for nylig begyndt at udbyde fjernundervisning nogle gange om ugen, hvor eleverne via et link kan følge et foredrag. Det er langtfra det ophold, Freja Nordenhof havde glædet sig til, da hun for snart længe siden skrev sig op på Suhrs Højskole. Spørger man hende, om hun kunne overveje at tage et sabbatår mere, så hun måske kunne nå både højskoleopholdet og Caminoen, ryster hun på hovedet.
”Jeg føler, jeg spilder tiden.”
Forleden talte hun med sin kæreste om, at hun under pandemien havde mistet en frihed, hun havde taget for givet. Men fordi det var, som om alt blev ændret, aflyst eller udsat, lige da tingene skulle til at ske, forsikrede hun sin kæreste om, at hun i fremtiden ville blive bedre til at gribe mulighederne.