I foråret sang omkring 200.000 mennesker hver morgen sammen, når Phillip Faber slog tonen an til klassiske salmer og højskolesange, og i landets idrætsforeninger mødes unge og gamle igen til gymnastik og fodbold.
Overordnet kan man sige, at danskerne har et højt engagement i forskellige typer af fællesskaber, og dette gælder især i foreningsfællesskaberne. Dog er man ikke så loyal som tidligere og vælger i højere grader forskellige typer af fællesskaber til og fra, afhængigt af hvor vi er i livet, forklarer Klaus Levinsen, der er lektor og ph.d. i sociologi ved Syddansk Universitet, hvor han har deltaget i forskningsprojektet Den Danske Værdiundersøgelse, som gennem de seneste 30 år har målt på befolkningens værdier, herunder også hvilke foreningsfællesskaber de indgår i.
Selvom befolkningen er mere flygtige end tidligere, er 40 procent fortsat medlem af en idrætsforening. Blandt de 18til 26-årige gælder det 45 procent, og blandt de 72-årige og derover er over en tredjedel medlem. Ved at se tilbage på de seneste 30 års tendenser inden for foreningslivet giver han her et par bud på fællesskaber, der vil blomstre om 5 til 10 år.
”I dag ser vi, at 15 procent af befolkningen er medlem af foreninger med fokus på klima og miljø som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening. Med den øgede samfundsinteresse for emnet vil det være sandsynligt, at denne gruppe vokser,” siger Klaus Levinsen.
Derudover mener han også, at humanitære og sociale foreninger vil blomstre i fremtiden. Det skyldes, at det især er den ældre del af befolkningen, der typisk er engageret her, og der har været en bemærkelsesværdig stor stigning i deres foreningsengagement. Tilbage i 2008 var det kun 16 procent af de ældre i alderen fra 72 år og derover, der var medlem af en forening. I 2017 var det tal steget til 41 procent. Derfor mener Klaus Levinsen, at i takt med at levealderen stiger, er der gode chancer for, at denne gruppe vælger at lægge sine kræfter netop her.
Til gengæld er der også tegn på, at nogle fællesskaber vil falme. Her peger Klaus Levinsen eksempelvis på religiøse og kirkelige organisationer, hvor man ser en tendens til faldende medlemstal i folkekirken samt et fald i andelen, der vil betegne sig som troende. Tendensen ser ud til at fortsætte.
Det er uundgåeligt at nævne coronakrisen, når man taler om foreninger, som har været meget udfordret, særligt på grund af forsamlingsforbuddet. Dog er Klaus Levinsen ikke bekymret på den længere bane:
”Mennesker er sociale væsener, der har et iboende behov for at være sammen med andre, og i Danmark har vi gode rammer for, at fællesskaberne kan udfolde sig. Derfor tror og håber jeg, at vi efter coronakrisen vil vende tilbage til det samme høje foreningsengagement som tidligere,” siger han.
Direktør i Pej Gruppen Louise Byg Kongsholm, som lever af at analysere og forudse tidsånd og tendenser, nævner også coronakrisen som det første, når man spørger ind til fremtidens fællesskaber. Hun beskriver, at danskerne før epidemien kunne anses for at være en flok selvrealiserende, lettere egoistiske, tidsoptimerende mennesker, der ikke ønskede at dyrke den fællesskabsånd, som mange er flasket op med, eksempelvis andelsbevægelsen og de mange frivillige foreninger. Men da coronaepidemien ramte, blev alt anderledes.
”Vi sad pludselig og sang fællessang, talte om ’sammen hver for sig’, og at vi skulle passe på hinanden,” siger Louise Byg Kongsholm.
Fællesskabsfølelsen, der har bredt sig det seneste halve år, vil dog ikke vare ved, mener fremtidsforskeren.
”Kriser får befolkningen til at lukke sig om sig selv og dyrke fællesskabet, hvilket vi også så med finanskrisen i 2008. Fællesskabsånden vil være til stede indtil 2022, og derefter vil vi gå tilbage til det mere individualiserede samfund igen.”
De fællesskaber, man kan forvente at se flere af, vil være mere fokuseret på optimering af tid. Vi bliver mere fokuserede på, hvad vi får ud af at være til stede, og det vil ikke være en dyrkning af fællesskabet for fællesskabets skyld. Ifølge Louise Byg Kongsholm vil såkaldte nørde-fællesskaber vinde mere frem. Det kan være en bestemt form for yoga, at cykle på mountainbike eller at samle på ure. Og man vil se færre ligegyldige og overfladiske fællesskaber, da man i endnu højere grad end i dag vil se sin egen tilstedeværelse som en investering.
Søren Juul, der er dr.scient.soc og lektor ved institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet, mener også, at coronakrisen har afgørende betydning for fremtidens fællesskaber. Han forsker blandt andet i, hvordan moderniteten forandrer fællesskaber mellem mennesker, og her spiller de digitale medier en stor rolle. Søren Juul pointerer, at størstedelen af fællesskaberne under coronaepidemien var digitale. Et af de fællesskaber, der ser ud til at være i forandring, er arbejdsfællesskabet, mener Søren Juul. Det er nemlig blevet tydeligt for arbejdsgivere, i hvor stor udstrækning hjemmearbejde er muligt. Selvom den øgede digitalisering sparer arbejdsgivere penge til eksempelvis kontorpladser, så er det ikke helt så positivt på den menneskelige konto:
”En vigtig del af arbejdsglæden hænger sammen med at se sine kolleger ansigt til ansigt, når man mødes ved kaffemaskinen og taler om løst og fast. Den her relation forsvinder, som arbejdsfællesskabet bliver mere digitaliseret,” siger Søren Juul og henviser til undersøgelser lavet på baggrund af coronakrisen.
De viser mange positive tilbagemeldinger på at arbejde hjemme, men flere nævner også, at der mangler dybde i arbejdsrelationerne, når man ikke mødes fysisk.
Digitale fællesskaber betyder stadigt mere i alle menneskers tilværelse, og ifølge Søren Juul kan de sagtens være værdifulde i kraft af, at man har kontakt til flere, hvilket også understreger det mulighedsskabende perspektiv i de virtuelle fællesskaber. Beder man Søren Juul om at se 5 til 10 år ud i fremtiden og pege på, hvordan menneskelige fællesskaber ser ud til den tid, tyder alt på, at det kun går én vej, og det er i den digitale retning.
Ser man på den yngste del af befolkningen, dem mellem 13 og 30 år, er deres fællesskaber og venskaber i høj grad skabt gennem institutioner såsom skolen, fortæller lektor på Aalborg Universitet ved center for ungdomsforskning Maria Bruselius-Jensen.
Hun forudser ligesom Søren Juul, at fællesskaberne bliver mere digitaliserede. Hun peger på, at mange uddannelser allerede gør sig inden for virtuel undervisning, og det ser ud til, at det fortsat vil gå den vej.
”Når unges fællesskaber i høj grad dannes i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, vil de unge i langt højere grad skulle kæmpe for at blive en del af fællesskaber, og det vil kræve mere arbejde fra den unges side at skabe oplevelsen af at høre til et sted,” siger Maria Bruselius-Jensen.
De seneste par år er der sket en stigning blandt unge, der går på gaden under faner som klima, seksualitet, køn og ulighedsspørgsmål. Maria Bruselius-Jensen forudser, at fremtidens fællesskaber blandt unge kan blive mere politiske og kollektive, da netop disse emner har en samlende effekt på ungdommen.