I dag er det med langt de fleste typer af medicin som med masseproduceret tøj i størrelsen ”one size”. For den medicin, vi tager, er den samme, uanset om vi er tykke eller tynde, mænd eller kvinder, har brune eller blå øjne.
Den er kort sagt ikke udviklet til at passe til den helt særlige gensammensætning, som hvert enkelt menneske består af. Men det koster dyrt for både patienter og samfund, fortæller Merete Hetland, der er professor ved Rigshospitalet i Glostrup.
Reumatologi eller gigtsygdomme, er det område, Merete Hetland arbejder med, og her har det store konsekvenser, at medicinen ikke er mere målrettet den enkelte. For med flere typer af præparater går der et stykke tid fra præparatet gives, til virkningen ses.
Faktisk kan det meget vel tage tre måneder, fra man begynder med at tage præparatet, til man kan vurdere effekten. Hvis det første præparat ikke virker, må man så videre til den næste type af medicin, og sådan kan det fortsætte. På den måde er der risiko for, at patienternes tilstand forværres, at de må sygemeldes, og at de får alvorlige bivirkninger.
”Lægerne gør, hvad de kan med den medicin, de har til rådighed, men de mangler det rigtige værktøj til at vide, hvilket produkt der virker på patienten. Det koster dyrt på mange fronter, og derfor vil skræddersyet medicin være en stor fordel for patienterne såvel som for samfundet,” siger Merete Hetland.
”Inden for gigtområdet bruges der årligt en milliard kroner på biologiske lægemidler. Og vi ved, at cirka 30 procent af dem, vi starter i behandling, ikke viser effekt eller ikke kan tåle behandlingen. Det svarer til 300 millioner kroner om året, og brugte man de penge på at give medicin, der virker fra begyndelsen, giver det langt mere mening,” uddyber hun.
Spørgsmålet er nu, hvor langt vi er nået på området. For om end der snakkes meget om skræddersyet medicin, er eksperterne ikke helt enige om, hvornår vi når målet om at kunne få vores egen personaliserede medicin.
Dog er det sikkert, at der inden for nogle områder er langt mere udvikling end for andre. Det gælder for eksempel for dele af kræftforskningen, ligesom der er store nye tiltag på vej inden for gigtforskning. I forhold til skræddersyet medicin imod kræft har man taget vigtige skridt i den rigtige retning.
Her er det lykkedes at se på visse kræftknuder og finde ud af, hvad der karakteriserer dem genetisk. På baggrund af de oplysninger har man kunnet udvikle medicin, der angriber netop denne type af kræftceller.
Inden for gigtforskningen er man lige nu i gang med et stort initiativ, hvor patientgrupper bliver spurgt om lov og bedt om skriftligt samtykke til at tage blod-og vævsprøver, der skal hjælpe med at klarlægge, hvilke biomarkører – altså molekyler eller gener i vores krop – som kan sige noget om vores helbredstilstand og ændringer i cellers arvemasse, som kan pege hen til den rigtige medicinske behandling af den enkelte patient.
Merete Hetland fortæller, at man på den ene side er nået langt, men at der på den anden side er et godt stykke endnu. Hun forklarer, at man kan se vejen hen til skræddersyet medicin som bestående af to trin.
Trin et, hvor der skal kortlægges mønstre hos forskellige patientgrupper, der karakteriserer dem, er man et godt stykke med. Men for at tage trin to, hvor den personlige behandling rent faktisk kan påbegyndes, ligger der et stort forskningsarbejde. Her skal de forskellige præparater afprøves, og forhåbentlig kan der også udvikles nye præparater på sigt.
”På en måde er det lidt som at finde en nål i en høstak, men på den anden side er man rigtig langt inden for eksempelvis kræftforskning,” siger Merete Hetland.
Hun vurderer, at man i løbet af de næste 10 år vil være nået langt inden for flere områder, heriblandt gigtområdet.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, tror også på, at der på et tidspunkt vil ske gennembrud inden for visse sygdomsområder. Men samtidig mener han ikke, vi står midt i en revolution.
”Det er måske temmelig ildeset ikke at være optimistisk, men man må også konstatere, at der er blevet talt om den ventende revolution inden for skræddersyet medicin i mange år. Godt nok er det gået hurtigere, siden menneskets arvemasse blev kortlagt i 2003, og jeg antager, at det er noget, der kommer til at udvikle sig i de kommende år, men jeg tror ikke på et mirakel i nær fremtid,” konstaterer han.
Ud over de forskningsmæssige udfordringer er der også andre aspekter, der forhindrer en hurtig vej i mål.
”Noget af det, der skal til, er, at der bliver udviklet en national satsning og en strategi på området, sådan som det sker i flere lande omkring os. Det skal der til, for at blandt andre private investorer slutter op om projektet. Potentielt kan Danmark få en nøglerolle, fordi vi har gode registre, store biobanker og et godt sundhedsvæsen. På den måde har vi nogle af de bedste forudsætninger for at være langt fremme,” siger Andreas Rudkjøbing.
Derudover mener han, at der er store udfordringer på det etiske område. For når man undersøger folks sygdomsrisici, skal man træde varsomt, og der er mange etiske og juridiske aspekter, som skal undersøges grundigt. For eksempel er der kvinder, der har sagt nej til gentests i forbindelse med blandt andet brystkræft, fordi de frygter ikke at kunne få en forsikring efterfølgende, fortæller han.
Merete Hetland mener dog, at vi i Danmark generelt er rigtig godt dækket ind i forhold til hensynet til patienterne.
”Når man ønsker at starte et videnskabeligt projekt, skal der godkendes i flere instanser. Det er meget bureaukratisk, men giver sikkerhed for patienterne. Det lægger vi naturligvis stor vægt på,” siger hun.