Prøv avisen
Julehjælp

Frivillige i kø for at arbejde juleaften

En megafon-undersøgelse viste sidste år, at 23 procent af de adspurgte danskere holdt en jul, de egentlig ikke brød sig om. Foto: Tegning: Rasmus Juul

Mange vil gøre julen god for hjemløse, ensomme og økonomisk trængte. Og så giver det mulighed for at prøve noget andet end den traditionelle familiejul

Aldrig har vi givet så meget i julehjælp, og næppe har flere meldt sig som frivillig arbejdskraft den 24. december for at gå til hånde på væresteder, suppekøkkener og herberger.

At gå op i sine medmenneskers ve og vel ligger naturligvis smukt i forlængelse af forestillingen om juleånd og næstekærlighed. Men der er også andre grunde til at vælge familiejulen fra og holde juleaften i nye sammenhænge med fremmede mennesker, siger seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling Caroline Nyvang.

”Vi har ikke tal for, hvor mange der fejrer jul uden for familien. Men fordi julen er den højtid, som danskerne sætter højest, og fordi familien netop her er i højsædet, er det er ret interessant, at mange begynder at vælge det fællesskab fra,” siger folkemindeforskeren.

En megafon-undersøgelse viste sidste år, at 23 procent af de adspurgte danskere holdt en jul, de egentlig ikke brød sig om.

”Det siger noget om, hvor snærende fællesskabet omkring jul, kan føles, aftenen følger drejebogen, og vi kan både manuskript og gæsteliste udenad. Det er simpelthen svært at vælge elementer fra eller til,” siger Caroline Nyvang.

Så det kan føles mindre belastende at bruge seks timer i et suppekøkken?

”Ja, det tror jeg helt klart, er situationen for nogen. Og vil man vælge familiejulen fra, er det også mere acceptabelt at gøre noget for hjemløse og ensomme end at ’være bortrejst på dagen’ og holde ferie sydpå. Dedikerer man sin tid til nogen, der er mere trængende end ens egen familie, bliver det legitimt, ikke mindst fordi godgørenhed og hjælpsomhed ligger i forlængelse af vores forestillinger om juleånden,” siger forskeren.

De frivillige julehjælpere, Kristeligt Dagblad har talt med, pointerer, at det at glæde andre også glæder en selv. Ligesom de nye familiekonstruktioner og det, at der bliver flere, der bor alene, også er et incitament til at blive frivillig juleaften.

”Måske skal delebørnene være hos far i år. De nye puslespil, der skal gå op, aktualiserer de alternative fællesskaber,” siger folkemindeforsker Caroline Nyvang. Og at sidde alene juleaften er nærmest et socialt tabu.

”Vi har det svært med, at folk står uden for fællesskabet lige den aften, og derfor vil det ofte afføde en invitation, som man har svært ved at afkode om er reelt ment. Derfor er det nemmere at udfylde julen med en aktivitet. Og her kan vi se, at det netop er velgørenhedsarbejde og højskoleophold, der tiltrækker.”

Væresteder og julefester for sårbare familier er så populære, at mange frivillige må afvises. Til gengæld er det mindre populært at være julefrivillig på for eksempel plejehjem.

”Hjælpeorganisationer er virkelig dygtige til at tilbyde den model, hvor man bare kan komme med sin arbejdskraft. Det vil de enkelte plejehjem nok have sværere ved,” siger Caroline Nyvang.

Bispebjerghjemmet i Københavns nordvestkvarter, som har 90 beboere, har ikke fået tilbud fra julefrivillige.

”Men jeg ville også sige pænt nej tak,” siger forstander Helle Ravn.

”Man skal kende beboernes små særheder og behov for hjælp, vi har selv masser af personale på, og det er ikke lige den aften, vi har mest brug for frivillig arbejdskraft. Vi er meget glade for vores faste frivillige, som kommer gennem hele året, men det duer ikke, at man kun kommer juleaften, synes, det er enormt hyggeligt, og så går igen. Det er vores beboere ikke til,” siger plejehjemsforstanderen.