Prøv avisen

Død treårig skal tøes op til et liv i fremtiden

Lige nu er antallet af mennesker, der vælger at satse på at kunne genstarte deres liv i fremtiden, lille, omend voksende. Videnskaben er endnu langt fra at kunne vække dybfrosne, klinisk døde menneskelegemer til live, og dertil kommer store psykologiske og kulturelle barrierer, siger filosof og futurist Max More. Modelfoto

I en industribygning i det sydvestlige USA venter frosne menneskelegemer på at blive tøet op til et liv i fremtiden. Senest er en død treårig pige blevet frosset ned. Definitionen af døden er under forandring, siger filosof

I sidste måned døde en kræftsyg treårig pige i Thailand. Men da hun med kroppen fuld af morfin åndede ud, sagde hendes sørgende forældre ikke endegyldigt farvel.

For i minutterne efter at den kliniske død indtraf, gik et hold amerikanske eksperter i gang med at fryse den lille barnekrop ned til den dag, hvor videnskaben vil gøre det muligt at optø hendes legeme, kurere hendes kræftsygdom og genforene hende med forældrene, der er skrevet op til samme behandling ved deres død.

Pigens nedfrosne krop blev fløjet fra Thailand til USA, hvor hun i dag er den nyeste logerende hos Alcor Life Extension Foundation i den bjergomkransede ørkenby Scottsdale i Arizona i USA. Her flyder hun nu, svævende i intetheden, i en tre meter høj tromleformet stålbeholder fyldt med flydende kvælstof, der på ubestemt tid bevarer hendes krop ved minus 196 grader celsius. Beholderen står sammen med snesevis af identiske cylindre, der i alt indeholder 134 nedfrosne menneskekroppe eller hoveder i et stort gråtonet opbevaringsrum i Alcor-bygningen i et anonymt industrikvarter bag Scottsdales lufthavn.

For Alcor, der er opkaldt efter en stjerne i Karlsvognen, er rummet ikke blot et højteknologisk lighus.

”Vi betragter dem ikke som lig, men som patienter og potentielle mennesker, der er i en form for meget dyb koma. De er klinisk døde, men de er ikke biologisk døde. Mange mennesker tror, at død er død, og liv er liv, men det er ikke så enkelt. Der er en tredje kategori ind imellem,” siger den britiskfødte filosof og futurist Max More, der er direktør for Alcor, mens han betragter rækken af stålcylindere.

Alcor er et af ganske få steder i verden, der beskæftiger sig med såkaldt kryopræservering. Dens 1020 medlemmer betaler et årligt gebyr samt 200.000 dollar (cirka 1,3 millioner kroner) for at få nedfrosset hele kroppen, når de dør, eller 80.000 dollar (cirka 540.000 kroner) for blot hjernen, oftest finansieret ved hjælp af livsforsikringer tegnet i Alcors navn. Fonden er bygget på den formodning, at kryopræservering kan beskytte patienterne fra den naturlige biologiske nedbrydning, som sker efter den kliniske død, indtil fremtidige teknologier kan genstarte deres liv, kurere deres sygdomme og give dem nye kroppe at leve i.

”De er typisk meget eventyrlystne og optimistiske mennesker, der føler, at de er blevet født en generation eller to for tidligt. Mange af dem er videnskabsfolk, der mener, de kan foregribe, hvilken slags verden de en dag kan vågne op til,” fortæller Aaron Drake, der som leder af Alcors medicinske enhed er den, der står klar ved medlemmernes dødslejer for at igangsætte nedfrysningen.

Han afbryder sig selv et øjeblik, da mobiltelefonen bimler. To medlemmer i Spanien og en i Mexico skranter, og han skal være klar til at rejse med et øjebliks varsel. Det er imidlertid falsk alarm, og Aaron Drake viser ind i Alcors kridhvide operationsstuer, hvor patienterne klargøres til nedsænkning i flydende kvælstof. Første skridt, der typisk finder sted på patientens dødssted, er at nedkøle kroppen og kunstigt sikre blodomløb. Derpå indsprøjtes kemikalier, der forhindrer cellenedbrydning, indtil legemet ankommer til Alcor. Her erstattes blod og kropsvæsker af medicinsk antifrostvæske, der forhindrer formning af iskrystaller og teknisk set gør processen til en såkaldt vitrifikation (forglasning). Når patientens årer er fuld af antifrostvæske, kan kroppen gradvist bringes ned til minus 196 grader celsius og derpå indhylles i en særligt fremstillet sovepose og placeres i en af Alcors stålbeholdere. Hvis kun hjernen skal bevares, adskilles hovedet først fra kroppen.

”Idéen bag bevarelsen af blot hjernen er, at det en dag bliver muligt at gendanne et helt menneske ud fra hjernens dna,” forklarer Aaron Drake.

Lige nu er antallet af mennesker, der vælger at satse på at kunne genstarte deres liv i fremtiden, lille, omend voksende. Videnskaben er endnu langt fra at kunne vække dybfrosne, klinisk døde menneskelegemer til live, og dertil kommer store psykologiske og kulturelle barrierer, siger Max More.

”Ny videnskab møder ofte modstand i samfundet. Samtidig tvinger kryopræservering folk til at tænke over døden, og det kan være ubehageligt. Vi giver ingen garantier for, at vores patienter kan blive bragt tilbage til livet, og denne uvished støder sammen med det menneskelige ønske om tryghed og kontrol. Det er ikke som en religion, hvor vi siger, at hvis du slutter dig til os, så er du garanteret et vist efterliv,” siger han.

Den 51-årige Max More er en tænksom, bredskuldret mand, hvis hang til tætsiddende t-shirts og proteindrikke vidner om en vis optagethed af kropslig vedligeholdelse. Han har været fascineret af fremtidsvidenskab og livsforlængelse, siden han var teenager, og han skrev sin doktorafhandling i filosofi om dødens væsen. Alcors mission er en naturlig forlængelse af det seneste århundredes videnskabelige og eksistentielle indsigter, siger han.

”Det er vigtigt at forstå, at livet og døden ikke er binære enten-eller-tilstande. Kriterierne for liv og død ændrer sig over tid. For et par årtier siden var du død, hvis du faldt om med hjertestop eller holdt op med at trække vejret. I dag kan vi ofte bringe folk tilbage til livet med hjertemassage og andre indgreb. Vi betragter kryopræservering som en forlængelse af det akutmedicinske felt og en brobygning mellem vor tids og fremtidens teknologier,” siger Max More.

Han afviser, at kryopræservering krænker religiøse principper om, at Gud alene bestemmer over livet og døden. Teknologien er, understreger han, ikke en slags modernitetens modgift til døden.

”Hvis du tror på himlen, kan det måske synes mindre vigtigt at forlænge din tid her på Jorden. Men selv hvis du er religiøs, ser jeg ingen hindring for, at du skulle afvise en radikal procedure, der kan redde dit liv. Vi tilbyder ikke evigt liv. Kryopræservering er blot en livsforlængende teknologi på samme måde, som kunstigt åndedræt er det. Kryopatienter er moralsk og teologisk ligestillede med personer, der ligger i koma med en uvis prognose,” siger Max More.elbreh

Han henviser til, at en stor del af Bibelen beskæftiger sig med at helbrede de syge og forlænge menneskets liv på Jorden.

”Folk gør sig formodninger om, at de kender Guds vilje, men der er intet i de religiøse skrifter og traditioner, der taler imod kryopræservering. De fleste af de kristne mirakler gennem tiderne har handlet om at helbrede de syge og genrejse de døde,” påpeger han.

I juridisk forstand er Alcors patienter ”doneret biologisk materiale” ejet af fonden. Max More erkender, at der er store juridiske og etiske knuder at udrede.

”På et tidspunkt bliver det nødvendigt at tildele patienterne rettigheder, der blandt andet sikrer dem mod at blive ødelagt, og garantier for, at de kan få deres identiteter tilbage, hvis det lykkes at bringe dem tilbage til livet. Vi bevæger os ind i ikke kortlagt eksistentielt territorium,” siger han.

Indtil videre er ingen kryopatienter blevet genoplivet, og intet tyder på, at det vil ske i den nærmeste fremtid. Den første forsætligt kryopræserverede patient, James H. Bedford, der blev lagt på køl i 1973, hviler stadig i en af Alcors højglanspolerede stålbeholdere. Fondens mest berømte patient, baseballstjernen Ted Williams, der døde i 2002, er her også trods en langtrukken familiefejde, der stillede et ønske om kremering nedfældet i hans testamente over for et dokument, som han underskrev på sit dødsleje, hvor han udtrykker ønske om at blive kryopræserveret.

Alcor-fonden bedriver ikke selv forskning, men håber, at udviklinger inden for eksempelvis nanoteknologi og computervidenskab vil muliggøre dens mission. Max More vurderer, at dette er 100-150 år ude i fremtiden.

”Kryopræservering er et eksperiment i ordets mest bogstavelige forstand. Men jeg tror, at der er en chance for, at det vil lykkes. Og selv agter jeg at være der og opleve det, hvis det sker,” siger han.

”Hvis du tror på himlen, kan det måske synes mindre vigtigt at forlænge din tid her på Jorden. Men selv hvis du er religiøs, ser jeg ingen hindring for, at du skulle afvise en radikal procedure, der kan redde dit liv. Vi tilbyder ikke evigt liv. Kryopræservering er blot en livsforlængende teknologi på samme måde, som kunstigt åndedræt er det,” siger den britiskfødte filosof og futurist Max More, der er direktør for Alcor. Her ses han i operationsrummet, hvor genstanden i båren er en dukke brugt til undervisning. Foto: Art Meyerhoff
Hos Alcor Life Extension Foundation i USA opbevares 134 nedfrosne menneskekroppe eller hoveder i tre meter høje tromleformede stålbeholdere fyldt med flydende kvælstof. Her bevares kroppene på ubestemt tid ved minus 196 grader celsius. Foto: Art Meyerhoff