Prøv avisen

Frustreret pårørende: Plejehjemmet ser ikke min mor som det menneske, hun er

Lotte Brøns sammen med sin mor 95-årige mor Ketty Brøns Poulsen. ”Der er for meget i plejen af min mor, der kører pr. automatik uden, at man ser beboerne som de mennesker, de er,” mener Lotte Brøns. – Foto: Leif Tuxen

Lotte Brøns’ 95-årige mor er flyttet på plejehjem på grund af sygdom. Selvom plejehjemmet får gode vurderinger i tilsynsrapporter, føler Lotte Brøns ikke, at plejen af hendes syge mor er et velfærdssamfund værdigt

Lotte Brøns’ mor cyklede, indtil hun var 90 år og har altid ordnet hus og have, læst bøger og aviser og i det hele taget orienteret sig om samfundet. Men for to år siden begyndte den i dag 95-årige Ketty Brøns Poulsens helbred at skrante. Hun spiste ikke ret meget, og på måneder tabte hun sig og gik fra størrelse 44 til størrelse 34. Hun sad svag og underernæret i en lejlighed med et tomt køleskab. Efter at kommunens forebyggelseskonsulent havde besøgt den ældre kvinde, fik hun bevilget en kommunal madordning.

En novemberdag for to år siden blev Ketty Brøns Poulsen fundet i sin seng. Hun var blevet ramt af en blodprop, der medførte lammelse af venstre ankel og venstre håndled, og hun kom derfor på plejehjem.

Ifølge Lotte Brøns blev plejehjemsopholdet dog langt fra så positivt, som hun havde håbet. For selvom plejehjemmet Lützensvej i Korsør ifølge tilsynsrapporter fra kommunen og Sundhedsstyrelsen får en positiv bedømmelse, så mener Lotte Brøns ikke, at plejen af hendes mor er et velfærdssamfund værdigt. Få dage efter indflytningen i foråret 2018 brækkede Ketty Brøns Poulsen hoften, da hun faldt ud af sengen. Ifølge Lotte Brøns fordi personalet havde glemt at sætte en sengehest op.

”Min mor har altid været meget interesseret i samfundet. Hun har været medlem af menighedsrådet, arbejdet for Børneværnet og Kriminalforsorgen. Hun elsker at læse avis, men hun har mistet evnen til at tage initiativ. Hvis man sidder med hende og giver hende en bog eller en avis i hænderne, så læser hun fint. Jeg har forgæves spurgt personalet, om der ikke er nogen, der kan hjælpe med at læse overskrifterne eller tænde for nyhederne. Der er godt nok lavet livshistoriebøger om beboerne, men jeg tvivler på, at nogen har læst dem. Der mangler stimulation af de ældre, og en stor del af tiden sidder min mor bare passivt hen. Hvorfor kan beboerne ikke være med til at dække bordet eller vande blomsterne? Der er for meget, der kører pr. automatik. Plejehjemmet ser ikke min mor, som det menneske, hun er. Der er ikke nogen, der interesserer sig for beboernes værdier og baggrund,” siger Lotte Brøns.

Den 57-årige lærer og selvstændigt erhvervsdrivende bor i en villa i Korsør med udsigt over Storebælt. Mailboksen i hendes computer i arbejdsværelset på første sal indeholder mange kritiske mails til plejehjemsledelsen. Korrespondancen handler både om manglende rengøring, for få aktiviteter for beboerne og om sengetider. Personalet ser helst, at Lotte Brøns’ mor bliver lagt i seng for at sove til middag, selvom hun selv gerne vil være oppe og hellere vil tage en lur i en stol.

Beskederne handler også om for dårlig tandbørstning, manglende rengøring og om et toilet i moderens 47 kvadratmeter store lejlighed, der er brunt af kalk og en defekt dør. I en mail spørger Lotte Brøns, hvordan det kan passe, at Ketty Brøns Poulsen skal betale 180 kroner til plejehjemmet hver måned for rengøringsartikler.

Lotte Brøns har desuden påtalt den valgdag i foråret, hvor hun blev ringet op, fordi plejehjemmet ikke havde fået sørget for, at beboerne kunne stemme pr. brev. Fællesnævneren for klagerne er ifølge Lotte Brøns en institution, der ikke i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i den enkelte beboer og sørger for, at plejehjemmet er et hjem.

”Der mangler, at personalet ser de enkelte beboere som de mennesker, de har været og ønsker at være. Min mor og en anden beboer hader for eksempel at drikke kaffe af et krus, men det skal de, når de sidder i fællesrummet. Plejehjemmet vil ikke sørge for, at de får kopper. Det kan måske lyde som en lille ting, men det betyder meget for min mor,” siger Lotte Brøns, der blandt andet har skrevet til tidligere ældreminister Thyra Frank (LA) og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om sine oplevelser med ældreplejen.

Få minutters kørsel fra Lotte Brøns’ hjem ligger plejehjemmet ikke langt fra Storebælt. Lotte Brøns’ mor er sløj og kan derfor ikke udtale sig om, hvordan hun oplever plejehjemmet. Men det kan den 92-årige Doris Krag Hansen, der har boet på institutionen et år. Hun er ikke utilfreds med plejehjemmet. Hun fremhæver, at maden og de fysiske rammer er glimrende, men at kedsomheden er det værste.

”Jeg er en gammel sportspige og har spillet badminton. Det kan jeg ikke mere, og det irriterer mig. Vi havde en dejlig udflugt i sommer, og min søn kommer hver fredag og har blomster med. Men derudover sker der ikke så meget. Det svære ved at bo her er, at der ikke er noget, man skal,” siger Doris Krag Hansen.

Lotte Brøns fortsætter med at skrive kritiske mails til plejehjemslederen, som hun mener affærdiger hendes kritik. Hun har også engageret sig i lokalpolitik i et forsøg på at ændre forholdene. Ved sidste kommunalvalg stillede hun op for De Konservative, men blev ikke valgt ind.

”Min oplevelse er, at der mangler et engagement i den enkelte beboer. Det er ikke et plejehjem, men en institution. Min mor vil for eksempel gerne nyde et glas vin til maden. Men en del af personalet siger, at man kun kan tilbyde alkohol ved særlige lejligheder. Argumentet er, at det er synd for de få, der ikke må få alkohol, hvis de øvrige beboere drikker øl og vin til maden,” siger Lotte Brøns.

På spørgsmålet om hun ikke risikerer at blive opfattet som en besværlig pårørende, svarer hun:

”Jo, det gør jeg helt sikkert. Men jeg klager ikke kun for min mors skyld. Jeg klager også på vegne af andre på plejehjemmet. Der er i den grad brug for at ændre forholdene.”

Ledelsen på plejehjemmet og Slagelse Kommune ønsker ikke at kommentere kritikken, da de ikke vil tale om personsager.

Afhængig af blandt andet indtægt kan folkepen- sionister, der får anvist en ældrebolig, få en boligstøtte, der overstiger den ellers maksimale boligstøtte på 4045 kroner pr. måned.

Min oplevelse er, at der mangler et engagement i den enkelte beboer. Det er ikke et plejehjem, men en institution.

Lotte Brøns om sin 95-årige mors plejehjem