Prøv avisen

Generationer: Vi taler om dem for at indgå i fællesskaber – og bekræfte vores fordomme om andre

Illustrationer: Rasmus Juul.

Jævnaldrende forstår ofte hinanden bedre, fordi generationsfællerne kan huske de samme musiknumre, modefænomener og teknologiske muligheder fra ungdommen. Men generationsbegrebet gør det også nemmere at forstå andre aldersgrupper ud fra nogle overordnede stereotyper

I de offentlige debatter kan vi følge med i, hvordan Generation Y har indtaget arbejdsmarkedet, hvordan Generation Z excellerer i at tænke digitalt, eller hvordan 68-generationen vil blive en helt unik type ældre i fremtidens samfund. Men hver enkelt gruppe dækker i virkeligheden over hundredtusindvis af forskellige danskere. Så giver det overhovedet mening at opdele samfundet på denne måde?

Den australske sociolog Dan Woodman er professor ved The University of Melbourne og har gennem mange år forsket i generationsbegrebet og dets historie. Det fælles sprog om generationerne trækker oprindelig på en amerikansk tendens efter Anden Verdenskrig.

”I efterkrigstiden skævede vi til USA og så, hvordan et stort kulturelt modtræk til det eksisterende samfund fik unge i for eksempel San Francisco til at eksperimentere med alternative livs- og leveformer. Disse unge blev de allerførste ’medlemmer’ af 68-generationen, som vi inden for sociologien også kalder for baby boomers, fordi størstedelen af den vestlige verdens fødselsrater oplevede massiv fremgang i samtiden,” siger Dan Woodman.

Det var blandt andet størrelsen på gruppen, der gjorde, at oprørerne i den populære ungdomskultur kunne få ørenlyd på den politiske scene og komme til at fremstå som én samlet generation, der gjorde op med det eksisterende, traditionelle samfund. Og det er netop den vekselvirkning af modsatrettede værdisæt, der kendetegner skiftene mellem hver af de store og grundlæggende generationer, som vi kender i dag.

”Hvis der ingen mobilitet er, giver det heller ikke mening at tale om forskellige generationer. Derfor er brugen af generationsbegrebet også forholdsvis ny,” forklarer Dan Woodman.

”Siden Anden Verdenskrig har hver generation været præget af netop den tid, som de er vokset op i, fordi de har turdet sætte deres eget præg på den – blandt andet med de nye teknologiske muligheder, der var tilgængelige. En generation er kendetegnet ved at dele nogle andre værdier i sit fællesskab end dem, forældrene delte.”

For det er særligt i vores ungdomsår, at vi former vores værdier ud fra samtidens kultur, teknologi, historiske begivenheder og forhold i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at de mennesker, vi er jævnaldrende med, ofte er dem, som vi umiddelbart forstår bedst.

”Selvom min forskning peger på, at forskellige generationer sagtens kan fungere godt sammen i familiesammenhænge eller på arbejdspladser, hvor de kan drage fordel af hinandens viden, finder mange en glæde ved den fælles nostalgifølelse, som de oplever med deres mange generationsfæller, der husker de samme musiknumre, modefænomener, teknologiske muligheder og diller som dem selv,” siger Dan Woodman.

Mange finder ifølge sociologen også en glæde i at opretholde fordommene om andre generationer. For eksempel kan fingerpegeriet bestå i, at 68-generationen aldrig har bidraget nok til samfundet, men blot nydt godt af forfædrenes arbejde –mens Generation X er den kedelige, holdningsløse gruppe, der altid bliver glemt i debatten. Men i takt med at generationerne er blevet ældre, kan omtalen af dem også ændre sig, fordi de selv kan bidrage med deres stemme i debatten.

Da der ikke er nogen autoriseret måde at opdele generationerne på, kan de præcise årstal for overgangen fra en generation til en anden variere alt efter, hvem man spørger.

Marianne Levinsen er forskningschef i Center for Fremtidsforskning og er i gang med at skrive en bog om Danmarks forskellige generationer. I den forbindelse har hun interviewet flere end 600 danskere i alderen 14 til 91 år om deres liv, arbejde, bolig, forbrug, sundhed og fremtiden.

”Jeg har fundet frem til, at generationsopdelingen selvfølgelig er en forsimplet måde at tale om mennesker og forstå hinanden på. Men selvom andre parametre som køn, kulturel og social baggrund og værdisæt spiller ind på, hvem vi er som mennesker, er aldersfællesskabet alligevel et af de parametre, der kendetegner os særligt meget. Derfor giver det stadig mening at opdele vores samfund i forskellige generationer,” siger hun.

Hun er klar over, at opdelingen samtidig viderebringer en masse myter om, hvordan mennesker i forskellige aldersgrupper er – men vurderer også, at de tegnede portrætter bidrager til, at vi bedre kan relatere til, hvorfor vi hver især er, som vi er.

”Vi kan forstå, hvad fremtidens ældre kommer til at vægte højt på velfærdsområdet, og vi kan forstå, hvordan de yngste i vores samfund vil blive som forbrugere,” siger Marianne Levinsen.

Derudover giver generationsforskningen en mulighed for at afdække blinde sider af samfundet. I forbindelse med undersøgelsen har hun fundet ud af, at Danmark faktisk også har en stort set overset generation, ”mellemkrigs-generationen”, der kun er skrevet ganske lidt om, fordi mange sociologer har den opfattelse, at 68-generationen var den første af sin slags.

”De udgør hele syv procent af vores danske samfund og husker en tid, hvor et bad foregik i en balje, og hvor radioen som medie blev udbredt i de danske hjem efter statsradiofoniens indtog i 1925. Perioden ændrede vores måde at forholde os til hinanden på. Og det er denne tids ungdom, der har været med til at lægge grundstenene til, hvordan vores samfund ser ud i dag,” siger Marianne Levinsen.