Prøv avisen

Ghettolister og parallelsamfund blev en mærkesag i 2010'erne

Abdinasir Jama kom til Danmark som otteårig sammen med sin familie, der var flygtet fra Somalia. De flyttede ind i Gellerup-parken i det vestlige Aarhus, hvor han i dag er afdelingsformand for boligområdet. – Foto: Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Abdinasir Jama er formand for Gellerupparken, der i 10’erne blev udpeget som en af de hårde ghettoer på regeringens ghettoliste. Han erkender problemerne i boligområdet, men mener ikke, det hjælper at rive bygninger ned, for det er den sociale indsats, der hjælper

Tak!

Det var det ord, Abdinasir Jama i sommer sendte til landets nye boligminister. For Kaare Dybvad (S) havde som noget af det første efter sin udnævnelse sagt, at han ville droppe ordet ”ghetto”.

I medierne uddybede ministeren hvorfor: ”Når man har været derude og set folk kæmpe for at få tingene til at hænge sammen, er det tydeligt, at det påvirker dem at bruge det negative udtryk. Og jeg vil som minister ikke stemple dem.”

Som afdelingsformand for Gellerupparken kunne Abdinasir Jama ikke være mere enig. For 2010’ernes udpegning af de grå boligblokke i det vestlige Aarhus som en af de ”hårde ghettoer” i landet, har i den grad været et demotiverende stempel at få, siger han.

”For mig og tusindvis af andre er det vores hjem, man taler om. Og ja, det er rigtigt, at vi har problemer med unge utilpassede, der i stedet for at tage en uddannelse kommer ind på en kriminel løbebane. Men løsningen er ikke at rive boliger ned, som man gør her og kalder det en ’helhedsplan’. Løsningen er at sætte ind med sociale indsatser,” siger 39-årige Abdinasir Jama, der kom til Gellerupparken som otteårig sammen med sin familie, der var flygtet fra Somalia.

Han er siden blevet en af de lokale ildsjæle, der dagligt arbejder på at skubbe unge i den rigtige retning. Med blandt andet lektiehjælp og særlige intensive forløb for at gøre flere af områdets unge egnede til at komme på gymnasiet. En vej, han selv har gået og afsluttet med en universitetsuddannelse i informatik.

Det var i 2010 under daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens regering, at ordet ”ghettoliste” for første gang kom på den politiske dagsorden. På det tidspunkt havnede 29 boligområder på listen, og tallet var det samme i december 2018, hvor den seneste liste blev offentliggjort. Tidligere i år fremlagde VLAK-regeringen en strategi mod parallelsamfund med ét centralt mål: ”Danmark skal være ghettofrit i 2030”.

Som daværende økonomi- og boligminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skrev i en redegørelse i år:

”Vi river parallelsamfund ned og skaber et Danmark uden huller i landkortet. Et Danmark med bred opbakning til danske værdier og dansk kultur.”

Men ifølge adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Skifter Andersen har 10’ernes fokus på ghettoer resulteret i ”drastiske tiltag”, som han siger. Fortolkningerne af problemerne har ikke så meget med virkeligheden at gøre,” lyder det fra Hans Skifter Andersen, der uddyber sin kritik:

”Jeg mener, man har fortolket problemerne i de udsatte boligområder forkert, og at indsatserne omkring de såkaldte ghettoer handler mere om udlændingepolitik end om boligpolitik. Politikerne har i 10’erne fået det til at lyde, som om de folk, der bor i de såkaldte ghettoer, har søgt sammen for at isolere sig fra samfundet. Men fra forskningen ved vi, at der netop bor mange indvandrere de steder, fordi danskerne ikke vil flytte dertil. Det er forbundet med lav status at bo de pågældende steder,” siger Hans Skifter Andersen, der også mener, det er problematisk, at man generaliserer problemerne i for eksempel Gellerupparken, ”for det er kun få personer, der skaber problemerne. Og i et stort boligområde med tusindvis af indbyggere, hvor de fleste har lave indkomster, og mange er arbejdsløse, så er der selvfølgelig også større sandsynlighed for dårlige hændelser”.

Hans Skifter Andersen peger i stedet for nedrivningsplaner på ”et socialt arbejde, hvor man forsøger at få de unge på ret køl. Og dén indsats virker faktisk, for i forhold til tidligere får en langt større andel af de unge, der vokser op i de udpegede områder, i dag en uddannelse”.

Det var ikke mindst TV 2’s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret”, der i 2016 fik debatten om Gellerupparken som et arnested for parallelsamfund og radikaliseret islam til at koge.

Via skjult kamera i den nærliggende Grimhøjmoské fik seerne indblik i en verden, hvor et selvbestaltet shariaråd blandt andet opfordrede kvinder til at blive i et voldeligt ægteskab.

Gellerupparkens afdelingsformand, Abdinasir Jama, erkender, at tv-serien viste en side af virkeligheden i området, som er dybt problematisk.

”Jeg blev meget vred, da jeg så udsendelserne, for de her ældre muslimer har jo slet ikke forstået, hvad Danmark er og står for. Derfor tog jeg også direkte kontakt til dem og spurgte, hvad de havde gang i. Efterfølgende førte det til en del splittelse her i Gellerupparken, med en lille flok ældre muslimske mænd på den ene side og så alle os andre på den anden side. Internt har vi brugt megen energi på at komme videre. Og det er vi. Men i omverdenen blev vi nærmest nulstillet, og det er meget svært at få folk udefra til at forstå, at imamerne i dokumentaren ikke repræsenterer os alle sammen,” siger Abdinasir Jama.

Efter planen skal den nye by- og boligforandring i og omkring Gellerupparken være helt færdig i 2030. Men allerede nu er flere boligblokke revet ned og nye veje, boliger og kontorområder opført. Og de nye vejnavne signalerer om noget danske værdier og dansk kultur: Karen Blixens Boulevard og Inger Christensens Gade.