Prøv avisen

Sociolog: I en uoverskuelig verden bruger man ens værdier til at holde styr på tingene

”I en verden, som er overvældende og uoverskuelig, reducerer man kompleksiteten ved at bruge ens værdier til at holde styr på verden, og samtidig kan værdier fungere som et slags kompas,” siger lektor Morten Frederiksen. – Foto: Henrik Brønsted

En ny undersøgelse om danskernes værdier viser polarisering mellem veluddannede, som stræber efter såkaldte postmaterielle værdier, og lavtlønnede, som i stigende grad vil sikre sig materiel tryghed. I modsætning til sydeuropæerne griber danskerne heller ikke til religionen i mødet med kriser, forklarer sociolog Morten Frederiksen, som er tovholder på Den Danske Værdiundersøgelse

Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?

Sådan lød de spørgsmål, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stillede, da han i sidste uge udskrev folketingsvalg.

Sociolog Morten Frederiksen har beskæftiget sig med netop de spørgsmål de seneste år. Han er lektor ved Aalborg Universitet og står i spidsen for Den Danske Værdiundersøgelse. Her kortlægger man – over intervaller på ni år – danskernes værdier på en række områder fra arbejdsliv til religion, fra politik til moral.

Fem gange over de seneste 36 år har danskere åbnet deres hjem for interviewere, som har medbragt et batteri af spørgsmål. Helt nøjagtigt 114 spørgsmål foruden en række underspørgsmål. I denne omgang har knap 1700 repræsentativt udvalgte danskere åbnet døren for en interviewer. De fleste spørgsmål er gået igen i alle undersøgelser siden 1981 og er højst blevet genformuleret for at tage højde for udviklingen i sproget. Målet med undersøgelserne har været det samme: at kortlægge, hvem vi er ud fra vores værdier.

Men hvad siger vores værdier om, hvem vi er? Det har Morten Frederiksen naturligvis et bud på.

”I en verden, som er overvældende og uoverskuelig, reducerer man kompleksiteten ved at bruge ens værdier til at holde styr på verden, og samtidig kan værdier fungere som et slags kompas.”

Generelt har undersøgelserne siden 1981 tegnet et billede af et land, hvor rigdommen voksede, og det samme gjorde tilliden, åbenheden, tolerancen og lykken. Når den nye udgivelse udkommer den 28. maj, kan man læse om et land med en tiltagende polarisering og usikkerhed.

Da man senest lavede interview til studiet i 2008, havde Danmark i næsten to årtier oplevet økonomisk fremgang. Men så kom den økonomiske krise. Morten Frederiksen siger:

”Vi fik arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed, der har været terrorangreb i Danmark, vi har set en europæisk flygtningekrise, Ruslands invasion af Ukraine, Brexit og internationale spekulanter og banker, som har berøvet den danske statskasse for et milliardbeløb.”

Forandringerne i værdierne kan beskrives på flere måder. Morten Frederiksen skitserer en model, inspireret af den amerikanske politolog Ronald Inglehart og tyske sociolog Christian Welzel, som kan bruges til at vise værdiforandringer i moderniteten.

Man skal se en matrix for sig. På den vandrette akse bevæger menneskets værdier sig fra overlevelsesværdier hen mod selvudfoldelsesværdier. Overlevelsesværdier er social sikkerhed, jobsikkerhed og politisk stabilitet. Selvudfoldelsesværdier er værdier, som handler om at udfolde sig som individ. Det er værdier som frihed, tolerance, kreativitet og selvbestemmelse. Sociologer betegner de værdier som postmaterielle værdier.

Den lodrette akse har sin rod i traditionerne, religionen, nationalismen og familien og bevæger sig mod sekulære og rationelle værdier som ligestilling, kritik af autoriteter, pluralisme og fravær af tro.

Skal man forklare udviklingen i danskernes værdier siden 1981, har befolkningen generelt bevæget sig mod selvudfoldelsesværdierne og mod det rationelle og sekulære. Og sådan er udviklingen fortsat. Men vel at mærke kun for den del af danskerne, som tilhører gruppen af vellønnede og højtuddannede. Omkring en tredjedel af befolkningen, som eksempelvis har håndværkeruddannelser eller er ufaglærte, har bevæget sig tilbage mod overlevelsesværdierne.

”De bedst uddannede og vellønnede har tabt følgeskabet med den tredjedel af befolkningen, som er faglærte eller har lavere indkomster. Du kan sige, at de er gået fra værdier, som tilhører det senmoderne samfund, og har søgt tilbage i værdier, som er knyttet til det traditionelle industrisamfund. Man frygter for at miste sit job, har måske oplevet arbejdsløshed og stået med et hus, man ikke kunne sælge i forbindelse med krisen.”

I de tidligere udgaver af undersøgelsen har der tegnet sig et entydigt billede af Danmark som et højtillidssamfund. Danskernes tillid til hinanden og til samfundets forskellige institutioner har været usædvanlig høj, og befolkningen har været enig om at have høj tillid. Da den seneste udgave udkom i 2008, svarede 73 procent, at man i almindelighed kunne stole på andre. Nu er svaret på det spørgsmål gået tilbage med tre procentpoint. Tilbagegangen dækker over forskelle. Tilliden polariseres.

Mennesker med erhvervsuddannelser eller kortere videregående uddannelser og mellem- eller lavindkomster har en formindsket tillid, mens den øvrige del af befolkningen har fortsat stigningen i tillid. Når forskerne ser på udviklingen i tillid, kan de se en sammenhæng mellem graden af tillid og det selvvurderede helbred. Mennesker med et dårligt helbred har i vidt omfang lav tillid.

”Siden sidste undersøgelse har folk oplevet arbejdsløshed og økonomisk krise. Måske har man for første gang haft brug for at få dagpenge og oplevet, at dagpengesystemet er blevet forringet. Det er med til at udhule tilliden til det politiske system og betyder også, at man grundlæggende mister tillid til andre mennesker. Når man er under pres, begynder man at se andre mennesker i højere grad som konkurrenter. Vi har fået et samfund med større social ulighed, og det går ud over tilliden til andre mennesker.”

Går man tilbage til den matrix, Morten Frederiksen for lidt siden skitserede for at vise værdiforandringerne i moderniteten, kan man observere en særlig dansk måde, som usikkerheden manifesterer sig på. I Danmark har krisen betydet, at nogle er gået tilbage mod at vægte social sikkerhed og jobsikkerhed. Andre steder i Europa har krisen betydet, at man har vægtet jobsikkerhed og kæmpet for den sociale sikkerhed, og samtidig har man flyttet sig på den lodrette akse og vægtet familie og religiøse værdier.

Det sidste er ikke tilfældet i Danmark. Morten Frederiksen forklarer det ved en model, udviklet af den amerikanske sociolog Ann Swidler. Man kan kalde det værktøjskasse-modellen. I værktøjskassen har mennesket et sæt kulturelle redskaber, som man kan bruge til at håndtere forskellige problemstillinger med. Familien og religionen er sådanne værktøjer, men når det gælder Danmark, vurderer Morten Frederiksen, at disse redskaber ikke længere er at finde i værktøjskassen.

”Her skiller Danmark sig ud i forhold til det sydlige Europa eller Tyskland, hvor kirken forbindes med velfærd. I Danmark lever religionen i sine egne rum.”

Mens tilliden er faldet, er stoltheden over at være dansk tiltaget. Den nationale stolthed er vokset støt siden 1981, og den nye undersøgelse er ingen undtagelse. Der er blevet markant flere, som svarer, at de er ’meget stolte’ over at være danskere.

”Det er særligt folk med højere uddannelser, som er blevet mere stolte af at være danskere.”

Det fund har undret forskerne, for man har haft en forventning om, at betydningen af national identitet ville aftage i takt med globaliseringen. Er væksten af national stolthed en følge af det politiske arbejde for at sætte fokus på det nationale, hvor man eksempelvis har søsat kanonprojekter og kåret stegt flæsk som nationalret? Det afviser Morten Frederiksen.

”Det er ikke en stolthed knyttet til folket, men mere til, hvad vi som land har gjort og opnået, og ikke mindst opbygningen af en velfungerende velfærdsstat. Der er et sammenfald mellem bevidstheden om ’den danske model’ og den stigende stolthed.”

Siden seneste udgave af værdiundersøgelsen har Danmark været kåret som det mest lykkelige folkefærd. Topplaceringen er ikke længere Danmarks, men vi er stadig blandt de mest lykkelige folkefærd. I værdiundersøgelsen spørges der om lykke og om livstilfredshed. Her er det værd at notere sig, at der er sket en væsentlig forøgelse af antallet af mennesker, som kan karakteriseres som ulykkelige.

Antallet af ulykkelige har aldrig været højere end i denne nyeste udgave af undersøgelsen, hvor seks procent af befolkningen kan placeres i den kategori. Det er personer uden erhvervsuddannelse, arbejdsløse, enlige fraskilte, mennesker med dårligt helbred og dem med de laveste indtægter, når man husker at holde de studerende uden for.

Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for? Sådan lød som nævnt de to spørgsmål fra statsminister Lars Løkke Rasmussen på vej ind i valgkampen. Hvis lektor Morten Frederiksen på baggrund af undersøgelsen skulle forklare en udenlandsk journalist, hvad der kendetegner danskernes værdier, ville han svare følgende:

”Jeg vil sige, at vi er et samfund, som på nogle områder er blevet polariseret, ikke mindst når det gælder det materielle grundvilkår. Vi har været gennem en økonomisk krise, hvor det stærke danske sociale sikkerhedsnet og frihedsværdierne er blevet bevaret, men for en stor gruppe er der flyttet en usikkerhed ind i moderniteten.”

Alle artiklerne kan læses på