Golf skyder livsstils-sygdommene ud af banen

Kresten Terkilsen gik til kamp mod sin diabetesdiagnose med golfkøllen i hånden. Ligesom tusindvis af andre mærker han den positive effekt på både krop og sjæl. Golfs sundhedsmæssige effekt skal nu undersøges nærmere

Tre ugentlige runder på Jelling Golfbane i Sydjylland er med til at holde Kresten Terkilsens diabetes i ave.
Tre ugentlige runder på Jelling Golfbane i Sydjylland er med til at holde Kresten Terkilsens diabetes i ave. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

66-årige Kresten Terkilsen var nok klar over, hvad der var i gærde, da han søgte læge i 2007. Han følte sig hele tiden træt, tørstig og uoplagt, og han huskede symptomerne fra sin mor. Og ganske rigtigt: Type 2-diabetes lød dommen fra lægen - en uhelbredelig sygdom, der typisk forbindes med overvægt og usund livsstil, men som lige så vel kan være arvelig.

”Jeg gik ikke helt i spåner over beskeden, for jeg vidste fra min mor, at man godt kan have en fornuftig tilværelse med diabetes. Men det kræver, at man følger rådene om kost og motion,” fortæller Kresten Terkilsen.

Den nu pensionerede landmand og ejendomsmester sprang derfor straks op på sønnernes gamle racercykel. Turene alene blev dog hurtigt kedelige for ham. Men de førte ham forbi golfbanen i Jelling i Sydjylland, der bugter sig idyllisk mellem Jelling Skov og Fårup Sø. Og det gav ham en idé.

”Jeg besluttede at prøve at spille golf, og det tog nøjagtigt to måneder, så var jeg fuldstændig bidt af det. Jeg har truffet en masse nye mennesker, som jeg nu deler en fælles interesse med. Selvom vi har det skægt og hyggeligt, går vi også op i konkurrencen med liv og sjæl. Og så sikrer golf min mentale hygiejne - så snart jeg slår til kuglen, renser jeg hjernen for alle andre spekulationer,” fortæller han.

Tre gange om ugen bruger Kresten Terkilsen fire timer på at tilbagelægge 18 huller og går dermed omkring 10 kilometer hver gang - op og ned ad bakker med sin vogn skubbende foran sig - ligesom de godt 150.000 andre danskere, der i dag er aktive medlemmer af Dansk Golf Union.

Den gennemsnitlige årlige pris for et medlemskab af en golfklub lyder på 5000 kroner for seniorer. Og sportsgrenen er for mange nok stadig forbundet med myten om en hyggehobby for rigmænd i ternede bukser. Men golf er mere og andet end det:

Undersøgelser har nemlig blandt andet vist, at man typisk tilbagelægger 10-12.000 skridt svarende til minimumsanbefalingerne på en hel dag, når man går en golfrunde på 18 huller. Hos Diabetesforeningen anbefaler man på linje med Sundhedsstyrelsen en halv times motion om dagen. Golf er helt klart en af mulighederne, fortæller Kirsti Pedersen, der er motionskonsulent i Diabetesforeningen.

”Vi ved, at fysisk aktivitet påvirker diabetikernes insulinfølsomhed i en positiv retning. Jo mere man bevæger sig, jo bedre. Golf flytter fokus væk fra det at være aktiv og over på spillet og konkurrencen. Det er med til at give den positive oplevelse, som gør, at folk bliver ved,” siger hun og fortsætter:

”Selvom det ikke er højintensiv træning, aktiverer det de store muskelgrupper i ben og balder, som påvirker blodsukkeret allermest. Samtidig bliver konditionen udfordret, når man går op ad bakkerne og bliver forpustet.”

Nu sætter Dansk Golf Union desuden ind for at aflive myterne om golf som en hyggehobby og for at få endnu flere til at gribe køllerne. Foreningen har taget initiativ til at starte et projekt, som skal undersøge, hvordan golf påvirker helbredet hos type 2-diabetikere. Til projektet er der rekrutteret type 2-diabetikere med lavt aktivitetsniveau, som tilbydes gratis golf og i en periode får tilknyttet en træner og en mentor, der skal hjælpe dem til at blive integreret i klubbens liv.

”Det ry, golf har, er ikke helt retfærdigt. Har man prøvet det, har man også mærket effekten på egen krop. Når vi spørger vores medlemmer, kan vi se, at det især er det sundhedsmæssige aspekt af golf, de lægger vægt på. Og med denne her undersøgelse kan vi forhåbentlig få dokumenteret, at golf kan sørge for et sundere og mere aktivt liv, som kan være med til at forebygge mange livsstilssygdomme,” siger kommunikationschef i Dansk Golf Union Jesper Jürgensen.

Projektet skal gennemføres sammen med en golfklub i Aarhus af Active Institute ved Aarhus Universitet med projektleder Gitte Graverholt i spidsen. Ud over at måle på den fysiske effekt ved golfsporten på blandt andet diabetikernes blodtryk og blodsukker er formålet at se, om diabetikerne holder fast i aktiviteten, når de ikke længere har en træner og en mentor, fortæller hun.

”Tit falder folk fra, når de er overladt til sig selv. Vi har en teori om, at det ikke gælder for golf, fordi det fysiske aktivitetsniveau kan tilpasses den enkelte, fordi det foregår ude i smuk natur, og fordi der også er socialt samvær forbundet ved det, og det ved vi er en drivende kraft. Det bliver spændende at se, om det holder stik,” siger hun.

Tilbage i Jelling er Kresten Terkilsen hverken i tvivl om effekten eller lysten til at blive ved med at svinge golfkøllen.

”Jeg lever i dag med en meget velreguleret diabetes takket være golfen, to ugentlige cykelture og en tilpasset kost, der dog ikke er fanatisk. Jeg har set eksempler på diabetikere, der ikke motionerer, og det ser ikke godt ud. Jeg synes, jeg opnår meget fysisk velvære i kroppen, og det gør, at man kommer lettere igennem mange ting,” siger han.