Har vi egentlig behov for alle de nye teknologier, der bliver opfundet?

It-teknologien har stor nytteværdi, og man kan hive mange data ud. Men hvad blev der af alle de rationaliseringsgevinster, vi blev lovet?

Klummeskribent og tidligere biskop Kresten Drejergaard skriver her om et printerproblem, der blev løst ved hjælp af søgemaskinen Google. Det tog dog noget tid, inden han fik magt over maskinerne. Modelfoto.
Klummeskribent og tidligere biskop Kresten Drejergaard skriver her om et printerproblem, der blev løst ved hjælp af søgemaskinen Google. Det tog dog noget tid, inden han fik magt over maskinerne. Modelfoto. Foto: Thomas Lammeyer/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Når jeg tænder min computer, sker det en gang imellem, at jeg bliver mødt med et skilt, der fortæller, at jeg skal væbne mig med lidt tålmodighed, for computeren skal først lige opdatere og genstarte. Computeren lever åbenbart sit eget liv, idet den tilsyneladende modtager sine opdateringer om natten, når den er slukket. De bliver så installeret næste dag, når man tænder for den.

Forleden dag var der fra Windows ankommet en opdatering, der var så stor, at jeg både nåede at spise frokost og lave kaffe, inden jeg så resultatet, som viste sig at være nogle funktioner, som jeg med sikkerhed kan sige, at jeg aldrig vil få brug for.

Til gengæld virkede min printer ikke mere, hvilket var lidt ubelejligt, da jeg skulle have printet et foredrag ud, som jeg skulle holde senere på dagen.

Jeg skal lige indskyde, at jeg fik min første computer for cirka 30 år siden, da styresystemet hed DOS 3.0. Ved hjælp af dette styresystem kunne man med nogle få og enkle kommandoer sikre sig herredømmet over maskinen. Det er anderledes nu om dage, hvor maskinen tilsyneladende bliver kontrolleret fra et fjernt sted ude i cyberspace.

Men Jeg følte mig udfordret og gav mig i kast med at løse printerproblemet selv. Til at begynde med var jeg ikke klar over, om det var printeren eller computeren, der var noget galt med. Først tænkte jeg, at det måtte være printeren, og anstillede derfor nogle forsøg med at printe ud fra husets iPad. Det kunne sagtens lade sig gøre. Jeg skønnede derfor, at det måtte være computeren, så jeg afinstallerede så computerens printerprogram, som jeg erstattede med en lidt nyere version.

Det hjalp ingenting. Så gav jeg mig til at google og fandt efter en del googleri ud af, at der kunne være opstået en konflikt mellem printerprogrammet og den opdatering, som netop var blevet installeret. Det viste sig at være rigtigt. Den trådløse printerforbindelse var efter alt at dømme blevet blokeret af den senest ankomne Windows-opdatering, som jeg alligevel ikke skulle bruge til noget. Den afinstallerede jeg derfor og genstartede computeren. Og så virkede printeren igen.

Det tog noget tid, inden jeg fik magt over maskinerne, men takket være Google fik jeg løst problemet, så jeg kunne holde mit foredrag til tiden.

Men nu er jeg begyndt at spørge mig selv om, hvor mange af alle de opdateringer og innovationer, der sker inden for it-området, vi egentlig har brug for.

Jeg var biskop i de år, da Kirkeministeriets forbrug af it-teknologi eksploderede. Som medlem af styregruppen for Den ny Kirkebog (DNK) var jeg selv med til at søsætte projektet, som skulle betyde en vældig rationalisering inden for personregistreringen.

Det skal retfærdigvis siges, at det er et af de få it-projekter inden for den offentlige forvaltning, der faktisk fungerer godt. Tænk på, hvad for eksempel Skat har måttet opleve med sine it-projekter. Og hvad har det ikke kostet? Det kan gøres op i en del sygehuse, plejehjem og vuggestuer, som vi ikke har fået.

Der er kommet mange andre systemer til både i Kirkeministeriet og i andre forvaltninger. Leverandørerne lever højt på det hele, for systemerne skal jo opdateres og fornyes. Og der er ingen, der spørger, om vi har brug for dem. Argumentet er derimod, at teknologien er opfundet, og at den er til rådighed, og derfor skal den implementeres, uanset om der er behov eller ej.

Hvad er der blevet af de postulerede rationaliseringsgevinster, som man sagde ville komme? Siden digitaliseringens tidsalder satte ind, er Kirkeministeriets personaleforbrug steget med rundt regnet 50 procent, hvoraf den største part er it-medarbejdere, som bestyrer digitale systemer til journalisering, økonomistyring, kapitalforvaltning og personaleledelse. Da Den Ny Kirkebog blev konstrueret, fik vi at vide, at rationaliseringsgevinsten ville blive på 40 procent målt i tidsforbrug. Hvor blev den gevinst af?

Selvfølgelig er der da en nytteværdi i de mange it-systemer, hvorfra der kan trækkes mange oplysningen og megen statistisk viden. Men der kan også bruges megen tid på at vente på opdateringer og på at google rundt i det hele, uden at der kommer noget produktivt ud af det.