Prøv avisen
Spørg om livet

Karna har oplevet krænkende adfærd: Jeg hylder de unge kvinder, der siger fra

Efter et besøg hos en psykolog, som ifølge Karma ikke besad "de etiske dimension, som er nødvendig i et rådgivningsarbejde", gik hun rundt i en tilstand af "magtesløshed". (Arkivfoto). Foto: Martina Ebel/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Karna har oplevet krænkende adfærd fra en psykolog og opfordrer til, at man lytter åbent til fortællinger som hendes. Måske er vi ikke så frigjorte, som vi har gået og bildt hinanden ind i mange år, skriver hun

Kære brevkasse

I giver sobre svar, så tak for det. Der er mange elementer i debatten om krænkelser. Som efterhånden en ældre dame med blandt andet drengebørnebørn er jeg da bekymret. Og alligevel ikke, for de er sunde med gode forældre, som er i kontakt med de etiske elementer i sameksistens med andre mennesker af forskelligt køn.

Min oplevelse af unge mennesker er meget positiv. Jeg forstår så udmærket, at unge mennesker m/k ikke gider at få deres grænser overskredet af klamme m/k. I denne tid synes jeg kun, det er godt, at de unge siger fra over for sexchikane og overgreb.

Som ung måtte jeg uddele slag over for en for mig totalt ukendt fyr i en biograf. Jeg var i følgeskab med en veninde, og vi måtte flygte hen et andet sted i biografen. En temmelig banal begivenhed.

Da jeg som moden kvinde opsøgte en psykolog, fordi jeg på mit arbejde havde oplevet nogle voldsomme oplevelser, og mine børns far samtidig opholdt sig i et krigsområde, havde jeg brug for hjælp. Denne psykolog besad imidlertid ikke den etiske dimension, som er nødvendig i rådgivningsarbejdet. Efter chokket gik jeg i en tilstand af magtesløshed. Indtil jeg fik mod til at melde ham til politiet. Der blev jeg fint behandlet og troet på. Men på grund af bevisets stilling kom det ikke til andet end en sigtelse. Manden beskyldte mig for at være pengeafpresser.

Jeg har aldrig været promiskuøs. Det ligger ikke til mig. Så hvordan psykologen overhovedet kunne forestille sig, at jeg på nogen måde kunne have den slags i tankerne, er mig ubegribeligt. Intet i vores samtaler kunne antyde noget i den retning.

Jeg kom fra asken i ilden ved at opsøge en sygeligt selvoptaget, uprofessionel psykolog, som lagde ansvaret over på mig. Lige efter havde jeg trang til at begå selvmord. Eller slå ham ihjel. Pligter og min tro afholdt mig fra det. Her en del år efter hylder jeg de unge kvinder, der siger fra over for grænseoverskridende mænd.

Noget er selvsagt ødelagt i mig. Især er jeg bevidst om, at jeg har et område, der ser rødt, når nogle negligerer og bagatelliserer overskridelser og udnyttelse af andre mennesker. Jeg har jo ikke lyst til at gøre mig selv til et offer. Tværtimod har jeg lyst til at være et stærkt menneske. Det tror jeg også, de unge piger og drenge har. Så til dem, der aldrig har oplevet den slags: Lyt til det, der ligger bag. Måske er vi ikke så frigjorte, som vi har gået og bildt hinanden ind i mange år. Det er det, de unge mennesker siger fra over for.

Venlig hilsen

Karna

Kære Karna

Tak for dine gode ord og dine beskrivelser af dine egne erfaringer med grænseoverskridende adfærd og din opfordring til at lytte ordentligt efter dem, som har oplevet det.

Det er uhørt og forfærdeligt, det du oplevede hos den psykolog, som du opsøgte for at få hjælp. Vi bliver flove på standens vegne over, at noget sådant overhovedet kunne forekomme. Selvom du ikke fortæller konkret, hvad denne psykolog gjorde med og ved dig, så er der ikke tvivl om, at det har været meget ødelæggende, når dine tanker kredsede om selvmord og mord efterfølgende. Pligt og tro er gode værn mod at udføre tankerne i praksis.

Desværre har vi gennem vores efterhånden mange år som terapeuter med års mellemrum stødt på noget lignende hos mennesker, der har gået til samtaler hos en læge, en psykolog eller præst og oplevet, at disse såkaldte hjælpere overskred deres seksuelle grænser.

Mennesker, der opsøger for eksempel en psykolog, gør det ofte efter lange overvejelser. Og så kommer man til en fremmed fagperson og lægger noget af sit mest sårbare stof frem for dette menneske. Hvis man ikke kan stole på vedkommendes etik og grænser, så kan man i den situation blive et let offer, fordi man måske er i en underskudsposition, er sårbar eller forvirret eller hungrig efter berøring og god kontakt.

Vi lever i mange sammenhænge i tillid til, at andre vil behandle os med respekt. Den er så altafgørende. Etik burde være et stort fag på alle uddannelser, hvor man uddanner sig til at tage vare på andre. Og der skulle undervises både i, at man må tage stilling til sine holdninger og sine handlinger. For vores holdninger kommer først og afspejler sig ofte i den efterfølgende praktiske virkelighed.

Når man er i en position eller en stilling, hvor man har ansvar for andre mennesker – og det er der jo rigtig mange, der har –, så må man overveje, hvordan det ansvar skal forvaltes i praksis – på forhånd. Både til hverdag og når der eventuelt er fest på arbejdspladsen. Når grænser overskrides, er der ofte alkohol med i billedet. Den påvirkning nedsætter dømmekraft og hæmninger. Det fænomen er aktualiseret i disse tider, hvor betroede politikere må forlade deres stillinger på grund af utilbørlig adfærd. En ansvarsfuld leder, et menneske i en betroet stilling, må således på forhånd have taget stilling til, hvor meget han eller hun kan drikke ved sådan en anledning, så vedkommende stadig er i stand til at tænke klart.

På samme måde må en læge, en psykolog, en præst eller andre i asymmetriske hjælpersituationer kende sig selv rigtig godt. Og være i stand til at forstå, at den hjælpsøgende er meget påvirket, ikke af alkohol, men af sin sorg eller længsel eller krise, og at vedkommende er sårbar, når meget private og intime emner deles og lægges frem. Hjælperen må også på forhånd have gjort sig klart, hvordan han eller hun vil tackle en situation, hvor der opstår erotiske følelser – enten hos ham selv eller hos den, som søger hjælp. Det er i alle tilfælde en stærk følelsesmæssig påvirkning, som kalder på ansvarsfuld håndtering.

Som terapeut er den personlige integritet, etik og uddannelse helt afgørende i sådanne situationer sammen med kollegial sparring og supervision. Et godt konkret råd til alle sådanne hjælpere er aldrig at sige ting eller foretage sig noget med en klient, som man ikke kan fortælle åbent om til en kollega.

Mange hilsener