Rikke friede til sin kæreste: Han blev glad og rørt

Mange gamle traditioner blev fulgt, da Rikke la Cour og hendes mand holdt bryllup. Men på et punkt gik de mod strømmen. For det var hende, der friede til ham

Det er knap fire år siden, at Rikke la Cour og Kim Petersen blev gift i København, efter at hun havde friet til ham. – Foto: RBA Foto.
Det er knap fire år siden, at Rikke la Cour og Kim Petersen blev gift i København, efter at hun havde friet til ham. – Foto: RBA Foto.

Nå, så kom han endelig ned på knæ.

Reaktioner som denne fik Rikke la Cour mange af, da hun for fire år siden annoncerede, at hun og kæresten Kim, der i dag er hendes ægtemand, skulle giftes. Hver gang måtte hun imidlertid afvise, at det var tilfældet. For det var ikke ham, men derimod hende, der havde været på frierfødder.

At det blev Rikke la Cour, der endte med at fri til sin kæreste, og ikke omvendt, skyldtes en samtale, parret havde på et tidspunkt i begyndelsen af deres forhold.

”Vi talte om, at min svoger havde været ni år om at fri til min søster. Og så sagde Kim sådan lidt i sjov, at den historie kunne han og jeg jo gentage. Så sagde jeg: ’Okay, det er i orden. Du får ni år, og hvis du så ikke har friet inden da, så gør jeg det,’” fortæller den 43-årige kvinde fra København.

Ni år og to børn senere havde Rikke la Cours mand stadig ikke friet til hende. Men en dag i venners lag blev hun opfordret til selv at gøre det.

”Vi sad og snakkede om, at det kunne være dejligt snart at skulle til en bryllupsfest. Jeg fik sagt noget om, at det i hvert fald ikke blev hos os, idet Kim jo stadig ikke havde været på knæ. Og så var der en, der spurgte mig, hvorfor jeg ikke bare selv friede. Jeg begyndte at tælle efter og opdagede, at der faktisk var gået ni et halvt år, siden vi for sjov lavede vores aftale,” siger hun.

Efter at have tygget nogen tid på idéen, gik Rikke la Cour i gang med at planlægge, hvordan og hvornår hun skulle fri. Hun endte med at beslutte sig for at gøre det under et hotelophold på Fyn, hvor hun og hendes mand havde booket et værelse i forbindelse med en 40-årsfødselsdag, de skulle til, men som dog endte med at blive aflyst.

”Vi havde fået pasning til børnene, og jeg fik ham hurtigt overtalt til, at vi tog af sted alligevel og hyggede os sammen, bare han og jeg. Jeg havde fået min datter til at lave to ringe af perler i børnehaven, og jeg havde bestilt champagne, der stod på værelset, da vi ankom,” fortæller Rikke la Cour.

Og så, med champagnen boblende i glassene og en indledende snak, hvor hun fremhævede flere af de oplevelser, de havde haft gennem årene, hvor godt et par hun syntes, de var, og hvor rigtigt det altid føltes at være sammen med ham, friede hun.

”Jeg havde været meganervøs. Ikke så meget fordi jeg frygtede, han ville sige nej. Det var mere ved tanken om, at jeg måske kom til at ødelægge noget for ham. For tænk, hvis han nu også gik med planer om at fri. Men han blev totalt overrasket, rørt og glad og sad med tårer i øjnene. Vi ringede efterfølgende til vores forældre, lagde et billede på Facebook for at dele de glade nyheder, og så gav vi den ellers gas med en ekstra vinmenu på restauranten, hvor Kim var så glad, at han fortalte alle tjenerne, at han skulle giftes, og at jeg havde friet,” fortæller Rikke la Cour.

For hverken hun eller hendes mand, der i sin tid mødte hinanden på deres tidligere fælles arbejdsplads A.P. Møller Mærsk, har det efterfølgende været et tema, at det var hende og ikke ham, der friede.

”Jeg synes overhovedet ikke, at jeg er gået glip af noget, fordi det var mig, der friede. Ret hurtigt blev det jo også planlægningen, selve vielsen i Holmens Kirke i København og bryllupsfesten, der tog fokus. Man glemmer lidt, hvor det hele faktisk startede,” siger hun.

Selvom parret ikke fulgte den gamle tradition, hvor manden frier til kvinden, valgte de alligevel på et andet felt at følge gammel skik.

”Da vi hentede vores børn hos mine forældre efter vores weekendtur, gik Kim og min far lige ned i haven og talte sammen over en dåseøl. For selvom det var mig, der havde friet, syntes vi lige, at Kim skulle høre ham, om det nu også var helt okay med min far.”