Prøv avisen

Han byggede sig tilbage til livet med Lego

Mens andre kan have et bibliotek, har Henrik Kunz sit ”Legotek” i kælderen, hvor der er hylder fulde af Lego-klodser og enkelte modeller og projekter. De fleste brækkes ned igen efter en tid, og klodserne bruges til nye byggerier, men enkelte bevares. Det gælder blandt andet nogle af de første enkle Lego-huse, Henrik Kunz byggede på maven, liggende på ryggen med sin brækkede ryg. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Henrik Kunz var glad for sit arbejde som murer, men en arbejdsulykke og uudholdelige rygsmerter bragte ham på randen af selvmord. Men så fandt ørnene familiens gamle Lego-klodser frem, og han fik livsmodet tilbage

Tidligere på året blev verdens største Lego-model præsenteret i Billund. En model af X-Wing Fighter fra ”Star Wars”-filmene, bygget af 5,3 millioner klodser af 32 modelbyggere, som havde brugt 17.000 timer på projektet.

I september samledes Lego-fans fra 20 lande til fanweekend i Skærbæk i Sønderjylland, og da paven besøgte USA, blev han præsenteret for en stor og detaljeret model af Peterskirken, bygget af fader Simon, der er katolsk præst i Pennsylvania.

Den lille danske plastik-klods med de små knopper på oversiden sætter gang i fantasien og kreativiteten verden over og skovler penge ind til Lego-koncernen, som sidste år præsenterede et rekordregnskab, der fik koncernchef Jørgen Vig Knudstorp til at opføre en veritabel jubeldans for den samlede presse.

Men klodsen kan mere end det. Den kan også redde liv. Det er Henrik Kunz et bevis på. Efter en rygskade, som har gjort ham uarbejdsdygtig, og som han på tredje år døjer med følgerne af, har han bogstavelig talt bygget sig tilbage til livet.

Som murer byggede han huse af sten og mørtel. Nu bygger han af Lego, men kun 20 minutter ad gangen. Så er han nødt til at tage en pause og lægge sig for at holde smerterne, som også bekæmpes med morfin-tabletter, i skak.

Så mobiltelefonen er hele tiden sat til på stopur, når han bygger med sine klodser, som han har i tusindvis af i spande og kasser i sin lejlighed i bydelen Valby i København.

”Når jeg bygger, glemmer jeg tiden, og husker jeg ikke mine pauser, kan det gå helt galt med smerterne,” forklarer han, mens han sætter klods på klods på et af sine store bygningsværker, placeret på et hæve-sænke-bord, som hjælper ham til varierede arbejdsstillinger.

Smerterne i ryggen er der hele tiden, men forglemmer han sig - glemmer sine pauser eller stiller for hårde fysiske krav til sig selv - kan de udvikle sig til en lammende følelse af at blive bearbejdet med ”en skærebrænder i ryggen”, som Henrik Kunz beskriver sit smertehelvede.

Den 51-årige Henrik Kunz var i midten af 1980'erne FN-soldat på Cypern. Han har i forskellige perioder været sælger af blandt andet vaskepulver, slik og kransekagemasse til bagere, og i fritiden var han trænerassistent i Boldklubben Frem. For nogle år siden foretog han et erhvervsskift og blev brolægger og murer.

”Jeg var kørt træt af sælgerjobbet, hvor man hele tiden skal snakke kunderne efter munden og med stadige krav om salg og regnskaber. Det er jo på den måde et arbejde, hvor man så at sige aldrig bliver færdig. Som håndværker derimod kan man glæde sig over de færdige resultater af sin indsats. Der er huse, jeg stadigvæk kan glæde mig over, at jeg har været med til at bygge, når jeg kommer forbi. På den måde var det en stor tilfredsstillelse for mig at arbejde som håndværker.”

Men Henrik Kunz nåede kun at arbejde som murer i fem-seks år. I efteråret 2012 gik det galt.

”Vi var i Virum for at reparere og understryge et tag hos en venlig pensionist, og når vi nu var ved det, kunne vi så ikke lige gøre noget ved det sted, hvor det regnede ind ved et tagvindue? Det kunne vi selvfølgelig, men så skred stigen, og hvad der præcis sker bagefter, kan jeg kun huske i usammenhængende brudstykker. Men jeg mærkede med det samme, at den var helt gal, og råbte til de andre, at de godt kunne sende bud efter ambulancen. Jeg er ellers ikke ømskindet. Min smertetærskel er høj.”

Henrik Kunz havdebrækket ryggen, og det var efter den første operation - han har været igennem to og skal muligvis opereres igen for tredje gang - da han lå på sofaen derhjemme med udsigt til et langt og inaktivt sygeleje, at han udviklede sit livreddende bekendtskab med Lego-klodserne.

”Selv har jeg som barn mærkelig nok aldrig rodet med Lego, men mine voksne børn havde, og da de ryddede op på loftet, ringede de til mig på hospitalet og spurgte, om de skulle lade dem gå til genbrug eller få dem solgt? I stedet endte det så med, at jeg fik nogle af klodserne ind til mig og selv begyndte at bygge. Jeg skulle jo ligge på ryggen, men kunne så bygge med Lego på maven.”

Henrik Kunz opdagede, at ikke alene gik tiden bedre sammen med klodserne, der skete også en mental helbredelse i ham, når han havde gang i sin Lego-leg.

”For første gang oplevede jeg, når min hjerne kom ind i 'Lego-universet', hvordan det hjalp mig til at slappe af, koble af fra smerterne og dæmpede min konstante hovedpine. Det blev et frirum for mig, og er det stadig. Måske kan man sammenligne det med en meditation? Jeg har aldrig mediteret, men jeg kan forestille mig, at det er lidt af det samme, der sker. En total afslapning i sindet.”

Det konstante smertehelvede og traumatiske erfaringer med det danske sundhedsvæsen har flere gange i forløbet fået ham til at overveje selvmord, og selv er Henrik Kunz ikke i tvivl: Lego-klodserne reddede hans liv. Uden dem og den lindring, de har givet ham, ville han sandsynligvis ikke have været her i dag, fastslår han.

Idag har klodserne også givet ham en ny omgangskreds.

”De gamle arbejdskammerater forsvinder jo, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet,” forklarer han.

Men nu holder han byggemøder for Lego-entusiaster i sin lejlighed og deltager i udstillinger af Lego-modeller rundt om i landet. I sommer havde han også tilbud om at komme med på en tur til Hong Kong i forbindelse med en udstilling af Lego-modeller i et indkøbscenter der, men måtte nødtvunget takke nej.

”Selvom jeg får morfin, ville ryggen jo ikke kunne klare den lange flyvetur,” forklarer han.

Derimod satser han på at komme med, når et Lego-byggeri inspireret af tegneserien om Rasmus Klump til december skal præsenteres i London.

”Det er vi fem om at bygge, og det måler to gange to meter, når det bliver samlet. Vi bygger jo altid i moduler, på plader, der måler 25,5 gange 25,5 centimeter, som så kan sættes sammen.”

De fem håber at få deres Lego-udgave af Rasmus Klump med på ”Lego World” i Bella Centret til februar næste år. ”Lego World” holdes hvert år, og første gang var i 2009. Der er tale om en kommerciel udstilling, arrangeret af Lego i Norden og Benelux, men ”Byggepladen” har fået plads til at vise nogle af medlemmernes modeller. Lego-klodsen har fanklubber i hele verden. ”Byggepladen” er navnet på den danske fanklub, hvor Henrik Kunz er ivrigt medlem.

Den danske fanklub blev stiftet i 2003 og har over 600 medlemmer fordelt over hele landet. Foreningen henvender sig til voksne - optagelseskravet er, at man skal være fyldt 13 år og ”vildt begejstret for Lego-klodser” - og medlemmerne her går seriøst til tingene. Nye byggerier præsenteres på hjemmesiden, og medlemmerne hjælper hinanden med byggetips og holder skarpt øje med, hvor Lego-klodserne er på tilbud på nettet eller i et supermarked.

For ganske vist er der stadig tale om leg med de små klodser. Lego-navnet er dannet af ordene ”leg” og ”godt” (og betyder i øvrigt på latin ”jeg sammensætter”), men legen er i høj grad alvor for i hvert fald de mest aktive af foreningens modelbyggere.

Henrik Kunz har alene og sammen med andre af Lego-entusiasterne bygget meterstore panoramaer, og i hans arbejdsværelse, hvor der er Lego på alle hylder, pertentligt sorteret op efter farve og facon i plastikbøtter, er han i gang med et flerårigt projekt, et panorama over Middle-earth fra Tolkiens roman, ”Ringenes Herre”. Tidligere på året præsenterede han på en udstilling på friluftsmuseet Hjerl Hede i Vestjylland et wild-west-tema med et westerntog, og hvor man kunne løfte taget af husene og kigge ned til pigerne i saloonen.

”Som modelbygger digter man jo små historier. Det er jo også noget af det, der gør det sjovt, at man får brugt sin fantasi.”

I lighed med andre hobby-entusiaster har også Lego-folkene deres eget ”fag-vokabularium”, og når der som her er tale om en fangruppe med international spændvidde, foregår det naturligvis på engelsk. Nogle eksempler: ALE, som er forkortelsen for ”Adult Lego Entusiast” - en voksen Lego-entusiast. LUG: ”Lego User Group”, som er betegnelsen for lokale Lego-foreninger. Og MISB: ”Mint In Sealed Box”, som betyder nye sæt af Lego i ubrudt original pakning, som nogle samlere har specialiseret sig i.

På listen finder man også betegnelsen ”Dark Age” - ”den mørke tid”, der for foreningens medlemmer betegner perioden, fra man som barn opgiver Lego, til man som voksen starter igen!

Henrik Kunz er, sagt i dette interne fagsprog, en ”MOC”, en forkortelse af ”My Own Creation”, for han bygger fortrinsvis sine egne kreationer og har hele tiden kameraet med sig for at indsamle ny inspiration.

Enkelte af modellerne gemmes. De opbevares i kælderen, hvor Henrik Kunz har sit ”Legotek” og endnu flere klodser, men de fleste brækkes ned efter en tid, for klodserne skal bruges i et andet byggeri.

Blandt de bevaringsværdige undtagelser er nogle af de første enkle huse, han byggede, da han på sit sygeleje fik gang i børnenes Lego. Ikke fordi de er noget særligt, siden er han blevet en meget mere erfaren og avanceret Lego-bygger. Men de blev for ham første skridt på vejen tilbage til livet - på trods.

Alt bygges op på grundplader, der måler 25,5 gange 25,5 centimeter, og som så føjes sammen til store panoramaer og byggerier. Ofte arbejder flere af Lego-fanklubben ”Bygge-pladens” medlemmer sammen om nogle af de store modeller. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Efter 20 minutter er det nødvendigt med en pause på sofaen, så smerterne kan holdesi ave. Liggende på ryggen kan Henrik Kunz sortere sine Lego-klodser efter farver og faconer, så han altid har styr på, hvor han skal finde en bestemt klods, når han er i gang med at bygge. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Henrik Kunz holder byggemøder for Lego-entusiaster i sin lejlighed og deltager i udstillinger af Lego-modeller rundt om i landet. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Den danske fanklub blev stiftet i 2003 og har over 600 medlemmer fordelt over hele landet. Foreningen henvender sig til voksne - optagelseskravet er, at man skal være fyldt 13 år og ”vildt begejstret for Lego-klodser” - og medlemmerne her går seriøst til tingene. Foto: Petra Theibel Jacobsen