Man kan nogle gange få lyst til at stoppe tiden, når man har børn. De vokser og forandrer sig hver dag, og det kan være svært at få det hele med. Men med et billede kan man fange et øjeblik. Gemme det og beholde det for evigt. Og det gør forældre i stigende grad – tager tusindvis af billeder af deres børn i stedet for blot at smile tilbage til dem.
”Man ser det nede i børnehaven, når børnene har fødselsdag og skal puste lysene ud på lagkagen. Moderen sidder klar med kameraet, men når ikke at få et billede af det, inden barnet allerede stolt har pustet alle lysene ud. Så bliver lysene tændt igen. Hvad har vi egentlig gang i?”, spørger cand.psych. og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der har skrevet en række bøger om børneopdragelse.
Hun er bekymret for, hvor meget fotografering fylder i mange børnefamilier. Fotograferingen går ud over samværet og nærværet med børnene. Mange forældre har så travlt med at forevige øjeblikket, at de går glip af det.
”I mit hjerte forstår jeg godt de forældre. Man tænker, det skal ens mor da se, men det smukke ligger i at dele et øjeblik alene. Den glæde, fryd og intimitet fratager vi os selv og børnene, når vi fotograferer dem,” forklarer hun.
”Hvis du har taget 8000 billeder, så har du jo i princippet været fraværende 8000 gange. I de situationer har du talt til dit barn igennem kameraet, fordi du syntes, det var smukt, fordi du syntes, det var mindeværdigt. Men i princippet kunne du jo have haft det mindeværdige øjeblik med barnet, hvor du kunne have haft øjenkontakt og holdt dit barn i hånden. Den der lille hånd, der tager din, den går du glip af, hvis du holder et kamera,” siger Margrethe Brun Hansen.
På et museumsbesøg i sin vinterferie blev det klart for hende, hvor meget det fylder i mange børnefamilier.
”Det gjorde mig så ondt. Børnene er klædt pænt på og glæder sig over at være på museum. De peger og fortæller et eller andet til moderen, men hun har travlt med at knipse løs. ’Smil,’ siger moderen til børnene. De stiller sig i positur og smiler, men de smiler jo til et kamera,” pointerer Margrethe Brun Hansen.
Sunde relationer mellem børn og voksne dannes ved, at barnet mødes med omsorg og ærlighed, spejling og relevante grænser, fortæller psykolog og forfatter Camilla Carlsen Bechsgaard. Ved fotografering påvirkes særligt spejlingen.
”Ved spejling smiler man igen eller gengiver det udtryk, barnet møder én med. Spejling mellem forældre og børn er med til at opbygge tilknytning. Men spejlingen bliver forstyrret, når man har en telefon imellem sig. Man bliver beskuer i stedet for deltager,” forklarer Camilla Carlsen Bechsgaard.
Kameraet skaber samtidig en tidlig selvbevidsthed hos børn, hvor de automatisk vil prøve at se sjove eller søde ud. Man kan se tendensen hos børn i et- til toårsalderen.
”De får det der kunstige tandpastasmil på og stiller sig i en eller anden position,” fortæller hun.
Billederne skaber en tidlig selvfokusering, som er unødvendig og usund for deres alder. At kommentere ens børns udseende kan forstærke denne selvfokusering.
”Børn er søde, sjove, frække og alt muligt andet, men om de er smukke, mener jeg er fuldstændig irrelevant,” siger hun.
Billederne kan på den måde påvirke barnets udvikling. I hvor høj en grad afhænger dog af de omgivende familieforhold og relationer. Hvis barnet og selvværdet er sundt, vil fotograferingen, så længe det er i et begrænset omfang, ikke få alvorlige konsekvenser for barnets udvikling ud over ofte at blive et irritationsmoment, forklarer psykologen.
Men er barnet i forvejen sårbart og uden stærke relationer, vil fotograferingen kunne få større betydning for barnets udvikling. Behovet for bekræftelse er større hos disse børn. Dette vil medføre, at de vil forsøge at afkode, hvad det er, mor og far kan lide ved dem, og i hvilke situationer der bliver taget billeder af dem, hvilket kan afføde negative tanker som ”er jeg nu en, de har lyst til at vise frem?” og ”er de stolte af mig?”, forklarer Camilla Carlsen Bechsgaard.
Lysten til at fotografere sine børn er dog naturlig, mener hun. Hun genkender selv lysten til at fotografere sine børn på alle tider af døgnet.
”Det tror jeg, at mange forældre vil kunne genkende,” uddyber hun.
De mange billeder kan være en måde at minde sig selv om de glæder, der er ved at have børn.
”Der er jo så mange øjeblikke, hvor man står der midt om natten i havregrød til halsen. Det er ikke altid særlig sjovt at have små børn, meget af det er benhårdt arbejde. Gevinsten er disse søde, gode dage, som så bliver så vigtige at få billeder af.”
Angsten for at misse noget af den fantastiske barndom er en anden væsentlig grund til, at vi i dag tager så mange billeder, mener hun.
”Man lægger alle sine egne behov på hylden i mange år for at tage sig af de her små vidunderlige væsener, og så lige pludselig er det overstået, og de er væk igen. Men det er jo ikke sådan, at barndommens glæde kommer til at vare længere, fordi man tager mange billeder af den, ” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
”Det, man husker, er de der dejlige oplevelser, hvor man bare var sammen i nuet.”