Da John Brodersens mor var barn, smittede hun sin lillesøster med kighoste. Søsteren døde, og storesøsteren bar på den skyld og den smerte hele sit liv. Så når den 58-årige professor ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og praktiserende læge har valgt at lade sig vaccinere – selvom han selv lige knap nok er risikogruppen – er det først og sidst af hensyn til ”de andre”.
”Som praktiserende læge kan jeg ikke risikere at blive en superspreder, der kan smitte mine meget skrøbelige patienter. Har man en sådan funktion i samfundet, har man også en personlig moralsk pligt til kraftigt at overveje at lade sig vaccinere. Jeg gjorde det ikke for egen vindings skyld så at sige. Men for fællesskabet, og selvom den evidens, der ligger for covid-19-vaccinerne, har sine begrænsninger. Og det budskab synes jeg, at myndighederne burde kommunikere meget mere tydeligt og ærligt; at de fleste af os først og fremmest lader os vaccinere for samfundets skyld,” siger John Brodersen.
Den danske befolkning har generelt stor tillid vacciner, og der er ikke den samme skepsis som i andre europæiske lande. Men siden der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt vaccinen fra Astra-Zeneca er skyld i enkelte dødsfald, har mange givet udtryk for, at netop den svensk-britiske vaccine skal de i hvert fald ikke have. Sundhedsmyndighederne suspenderede allerede vaccinen for to uger siden, og forlængede pausen i går med yderligere tre uger, mens eventuelle alvorlige bivirkninger undersøges yderligere. Netop for at sikre en fortsat tillid til myndighedernes vaccineanbefaling i befolkningen, så mange fortsat ad frivillighedens vej vil lade sig vaccinere.
Og sådan bør det være, for ifølge John Brodersen står princippet om individets selvbestemmelse over tvang.
”Nej, vi skal ikke bruge tvang! Frivillighed er en bærende præference og værdi i vores samfund. Det er jo præcis derfor, at spørgsmålet indebærer et tilspidset etisk dilemma,” konstaterer han.
Hos hans kollega på institut for folkesundhedsvidenskab, historiker Signild Vallgårda, er svaret et fuldtonet ”Nej”; man har ikke ”pligt” til at lade sig vaccinere. Det er hensigtsmæssigt at gøre det, men vi kan som samfund ikke pålægge borgerne at blive det mod deres vilje.
”Jeg synes heller ikke, at en arbejdsgiver kan stille et sådant krav. Covid-19 er – for de fleste, heldigvis – ikke så alvorlig en sygdom, at et sådant pålæg ville være legitimt i dag. Den eneste smitsomme sygdom, det historisk har været lovpligtigt at lade sig vaccinere imod, er kopper. Eller rettere; man kunne ikke blive konfirmeret eller gift, hvis man ikke var koppevaccineret, så reelt var det tvang,” siger Signild Vallgårda, der tidligere har været medlem af Det Etiske Råd.
Men vil et coronapas så have samme karakter af frivillig tvang, når det giver bæreren eksklusiv adgang til det genåbnede samfund?
”Medmindre man af helbredsmæssige årsager fravælger en vaccine, må man så til gengæld leve med konsekvenserne af sit fravalg. Der må man som individ selv tage ansvaret for sit frie valg,” tilføjer hun.
Det kommende coronapas giver dog også adgang til frisører og restauranter, hvis man tidligere har været smittet eller har en ny negativ test.
Mia Amalie Holstein er medlem af Det Etiske Råd, mens der står ”SMV – Danmark” på hendes anden kasket. Som cheføkonom og politisk chef for interesseorganisationen for små og mellemstore virksomheder ved hun kun alt for godt, at hendes medlemmer er desperate for at få gang i en genåbning af samfundet. Men selvom vaccinerne måske er den brede vej ud af pandemien, vil heller ikke hun gå på kompromis med retten til selvbestemmelse:
”Der kan være gode grunde til ikke at lade sig vaccinere: at man ikke kan tåle vaccinen. Eller at man ikke har tillid til, at den er afprøvet godt nok. Det er i sig selv grænseoverskridende at skulle lægge krop til en procedure, hvor huden skal gennembrydes. Men når jeg tænker på hensynet til folkesundheden og mine medlemmer – som jeg har i telefonen, grædende, og sommetider, men dog heldigvis sjældent, selvmordstruede – er jeg da dybt påvirket af spørgsmålet om, hvorvidt man burde kunne kræve, at folk bliver vaccineret. Men vi bliver nødt til at respektere individets valg,” siger hun.
Mia Amalie Holstein henviser til sin oldefar, der var generaldirektør for Post- og Telegrafvæsnet under Anden Verdenskrig og dermed en del af departementchefstyret.
”Han var meget opmærksom på, at man skal behandle hinanden ordentligt, når samfundets tektoniske plader forskubber sig – sådan som jeg også oplever, at det sker i denne tid. Det er vigtigt, hvis vi skal komme igennem denne krise på en god måde, at vi ikke begynder at udskamme og mobbe hinanden for vores individuelle valg. Turbulente tider kalder på tolerance,” siger hun.
Hun accepterer dog én undtagelse, hvor arbejdsgivere godt kan kræve, at de ansatte lader sig vaccinere; i arbejdet med sårbare borgere for eksempel i ældresektoren eller på sygehusene.
Ude på netop den type arbejdspladser er ledelserne imidlertid meget omhyggelige med ikke at få kommunikeret vaccinerne som et krav, lyder det fra Charlotte Skaaning Larsen, enhedschef i center for politik og kommunikation i Region Hovedstaden.
”Mit svar på spørgsmålet bliver derfor todelt; dels er det i Danmark frivilligt, om man lader sig vaccinere eller ej. Dels har vi som samfund og som arbejdsgivere i hospitalsvæsnet en klar interesse i, at så mange som overhovedet muligt takker ja til vaccinen. Vi har da også haft nogle bekymrede hospitalsdirektører, der havde oplevet vaccine-skepsis på enkelte afdelinger og teams og var nervøse for, om de kunne få en vagtplan til at køre, hvis for mange blev sygemeldte,” siger hun.
En del af modviljen var centreret omkring medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.
”Men da vi undersøgte sagen, så vi, at det ikke var et generelt billede, eller noget, vi behøvede at adressere fra centralt hold. Det blev håndteret på afdelingsplan og først og fremmest med oplysning. Sådan en ret omfattende FAQ – spørgsmål-svar-ting – på vores intranet. Meget af den skepsis, der var, handlede om usikkerhed, fordomme og tvivl. Så, nej, vi mener ikke, at de ansatte har pligt til at lade sig vaccinere. Men vi fandt det hensigtsmæssigt at kommunikere klart, så vores ansatte træffer et valg på et oplyst grundlag,” siger Charlotte Skaaning Larsen.