Prøv avisen

Havearbejde er god terapi

Havearbejde er sundt for såvel krop som sjæl. Man glemmer sig selv og sine problemer og får samtidig motion. Foto: Mads Jensen/Scanpix

Haven er et fristed for sjælen. Sådan føler mange, og faktisk er det også underbygget af videnskaben. Idéen om havearbejde som terapi vinder frem

En ældre dame klipper vildfarne grene af en ligusterhæk, alt imens en ung mand slår græs. Et ægtepar luger blomsterbedet for ukrudt, og to naboer taler hyggeligt sammen over hegnet. De befinder sig i Haveforeningen Carl Nielsens Minde beliggende i Søborg ved København, og de er indehavere af en kolonihave. Samtidig, uden for haverne, er en mindre folkevandring i gang. Den store menneskeflok bevæger sig op ad vejen, der løber gennem foreningen – på vej til åbent hus i en have, der er til salg. Alle håber de på at få deres eget lille hus med tilhørende have. For de drømmer alle om at blive haveejere.

Og det er ikke så mærkeligt, for at mærke jorden mellem fingrene, dufte til blomster og græs og vande og passe grønne planter gør godt. Også så godt, at man i videnskabens verden er begyndt at interessere sig for fænomenet. Et af de seneste skud på stammen er en rapport fra den britiske tænketank King’s Fund. På baggrund af en række tidligere undersøgelser om emnet anbefaler folkene bag rapporten ligefrem, at havearbejde skal sættes på recept. De henviser blandt andet til en videnskabelig artikel fra forskere på universiteter i Westminster og Essex, som viser, at bare 30 minutters havearbejde om ugen kan hjælpe på alt fra depressioner til vrede og forvirring.

Desuden skulle tid blandt planter hjælpe på både selvværd og anspændthed i det hele taget. Derudover synes dem med grønne fingre at være i bedre fysisk form end deres knap så haveglade medmennesker. Mere præcist kunne forskerne se, at næsten 7 ud af 10 mennesker med manglende gartnerevner var overvægtige eller fede sammenlignet med dem, der brugte tid i haven, hvor knap halvdelen vejede for meget. Også mennesker med tidlige tegn på demens og hjertesygdomme anbefales at fatte haveredskaberne og komme ud i det grønne. Og at havearbejdet indvirker positivt på både vores fysiske og psykiske helbred, undrer ikke Michael R. Danielsen, der er chefpsykolog hos Psykiatrifonden.

”Når du laver havearbejde, er du aktiv i stedet for at sidde uvirksom hen. Samtidig er du dybt fokuseret på nuet og kontakten til naturen i stedet for hele tiden at være i gang med at forsøge at finde mening i et eventuelt tankekaos. Du stimulerer både krop og psyke, som jo er et sammenhængende organ,” siger han.

Samtidig understreger han, at man ikke må tro, at havearbejde kan gå ind og erstatte anden behandling med for eksempel psykofarmaka. Men det at være i tæt kontakt med naturen og arbejde med den giver nogle sunde kropslige og hjernemæssige reaktioner, som ser ud til særligt at være helbredende, når det kommer til langvarige stress-tilstande.

”Man ved ikke præcis, hvorfor tid i haven er så sundt, men jeg tror, det handler om at komme i en tilstand af balance og forbundenhed til virkeligheden omkring en. Man går ind i en tilstand, hvor man ikke hele tiden er i kontakt med de analyserende niveauer i hjernen, men i stedet lader man tankerne flyve og føler ro,” siger Michael R. Danielsen.

Og omend forskerne ikke kan finde den præcise årsag til havearbejdets helbredende effekter, vinder idéen frem. Eksempler er Dannerhuset i København, der har en terapihave for voldsramte kvinder, og asylhaven i Asylcenter Kongelunden på Amager, hvor asylansøgere kan arbejde i bede. Desuden er der en veteranhave i Slots Bjergby på Vestsjælland for tidligere udsendte, og der er sansehaver i forbindelse med plejehjem og børnehaver. Således er der altså efterhånden hjælp at hente for mange, der døjer med alt fra stress over traumatiske oplevelser, depression og udbrændthed.

Ifølge Michael R. Danielsen kan en stor del af de mennesker, der lider af komplicerede psykiske tilstande, have brugt lang tid på at forsøge at regne ud, hvorfor de er endt, hvor de er, hvad de skal gøre anderledes, og hvornår det holder op. Men med havearbejdet bliver fokus rykket, og det kan indimellem være en god ting, mener Michael R. Danielsen.

”De skal ikke forholde sig til alle mulige ting og beskæftige sig med usikkerhedsmomenter. De skal ikke tale med en terapeut om hvorfor og hvordan lige dér, men blot slappe af i hjernen,” siger han.

Skal man sammenligne det, der sker, med en terapiform, må det være mindfullness, mener han.

Dog er havearbejdet ikke nødvendigvis til hjælp, for hvis havearbejdet udvikler sig til at blive et større projekt, har det ikke den ønskede effekt:

”Aktiveres de dele af hjernen, der arbejder med at løse problemer, kan det forværre og forlænge stresstilstande. Skal man opnå en terapeutisk effekt med havearbejdet, er det for de fleste bedst at undlade at have konkrete mål og større projekter,” råder Michael R. Danielsen.

Alt i alt ser han mange gode grunde til, at havearbejdet som terapi vinder frem:

”Dybest set tror jeg, det handler om at vende tilbage til en anden måde at være i verden end den senmoderne, hvor du hele tiden skal performe og levere. Det her er en anden måde at leve sit liv på, og det læner sig op ad den tendens til at stå af rotteræsset, som flere efterhånden fortæller, de har gjort som en kur mod stress.”

Ifølge Michael Danielsen er det en god idé at lade havearbejde indgå i et behandlingsforløb. Ligesom motion kan komme på recept, kunne man sagtens forestille sig, det samme kunne ske med havearbejde i fremtiden.

”Ligesom det er tilfældet med motion, kan man måske fremadrettet også anbefale havearbejde, hvis man mener, det er det, der vil gavne en patient. Det ville være godt, hvis Sundhedsstyrelsen gik ind i at lave et grundigt studie af, hvilken evidens der er for virkningen, og hvilke grupper der kan få gavn af det. Jeg ser gerne, at havearbejde bliver en mulighed i behandlingssystemet.”