Henri Goldstein: Skulle jeg lade to fostre dø, for at et kunne leve?

Formanden for Det Jødiske Samfund har som læge medvirket til mange provokerede aborter i sit arbejdeliv. Den frie abort er fortsat et stort dilemma for ham

73-årige Henri Goldstein, der er formand for Det Jødiske Samfund, er speciallæge i gynækologi og har været overlæge ved Sankt Lukas Hospice og centerchef og ledende overlæge på Sygehus Sønderjylland. Han er dr.med., cand.mag. Han har også tidligere været formand for Dansk selskab for Klinisk Etik
73-årige Henri Goldstein, der er formand for Det Jødiske Samfund, er speciallæge i gynækologi og har været overlæge ved Sankt Lukas Hospice og centerchef og ledende overlæge på Sygehus Sønderjylland. Han er dr.med., cand.mag. Han har også tidligere været formand for Dansk selskab for Klinisk Etik. Foto: Claus Boesen.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Det gjorde jeg i går aftes. Det gjorde jeg, fordi jeg i anledning af den glædelige begivenhed, at min kone og jeg har været gift i 40 år, gerne ville give nogle penge til velgørenhed. Skulle jeg give til sårede soldater eller sultne børn i Afrika eller til sygdomsbekæmpelse i København? Prioriteringer er nogle af de vanskeligste etiske dilemmaer, man kan stå i. Jeg endte med at give penge til en organisation, der hjælper sultne børn i Afrika, og til en, der hjælper terrorofre i Israel.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

For omtrent 23 år siden skulle jeg som gynækolog scanne en gravid kvinde, der var omkring otte uger henne i sin graviditet.

Det viste sig, at der var tre fostre, og hun bad mig om at fjerne de to. Det var på det tidspunkt ulovligt, og jeg ville heller ikke som læge træffe et valg om, hvilke liv der skulle dø, og hvilket der skulle leve. Så bad hun om at få en provokeret abort af alle tre, for det havde hun ret til. Jeg stod i et kæmpe dilemma. Enten skulle jeg fjerne to for at lade ét leve, eller også skulle jeg lade alle dø. Hun endte med at gå til en kollega, der indvilgede i at fjerne de to. Og jeg endte med at gå til pressen, for jeg mente, det var et samfundsproblem, som den enkelte læge ikke burde stå med. Det førte til en lovændring, der betød, at selektiv abort i dag er lovligt, og at man altså gerne må reducere antallet af fostre.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Det mener jeg fortsat, er den frie abort. Jeg har personligt medvirket til en masse provokerede aborter gennem mit arbejdsliv, og jeg går ind for den frie abort, men på den anden side må jeg sige, at det ikke er nogen fornøjelse rent faktisk at slå et liv ihjel.

Det er et kæmpestort etisk dilemma. At jeg gerne vil give kvinden den frie ret og sørge for, at der ikke fødes uønskede børn, for det er det værste, man kan være. Men på den anden side vil jeg gerne bevare livet.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

Der er to principper. For det første tilstræber jeg at handle efter den erkendelse, at alle mennesker er født med lige rettigheder. Jeg siger desværre ikke lige muligheder, men ingen af os er nærmere Gud end andre.

Og så tilstræber jeg kun at byde andre mennesker noget, jeg selv vil kunne acceptere. De bibelske ord om, at du skal elske din næste som dig selv, er et meget højt ideal at have, for det kan være svært.

Det er nemt at behandle mennesker, man har sympati for, ordentligt. Men hvad så med mennesker, man har et decideret skævt forhold til? Hvad med en nazist, som ønsker mig død, fordi jeg er jøde? Den slags mennesker afviser jeg at samtale med, dem vil jeg ikke bruge min tid på.

Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?

Det har jeg, når jeg har medvirket til at lave provokerede aborter. Det er klart. Vi må alle gå på kompromis med vores etiske principper engang i mellem, fordi de også kan stride imod hinanden.